Livets gang…

Den ene dag tager den anden… Året er først lige begyndt og nu skriver vi allerede snart marts måned! Hvis tiden bliver ved med at fare afsted på den måde, så er det måske ikke noget problem, at jeg først kan gå på efterløn, når jeg bliver 67… Det er jo lige rundt om hjørnet!

For en uges tid siden hentede jeg en kæmpe stak bøger på kommunen… Det var det første tegn på, at min diplomuddannelse i ledelse snart starter op – på mandag faktisk. Det er lidt overvældende at tænke på, at jeg i de næste 3½ år skal passe en uddannelse ind i mit i forvejen travle liv, men det er selvfølgelig også spændende og jeg glæder mig til at lærer en masse nyt om det at være leder. Det sker jo jævnligt, at jeg føler mig udfordret i mit arbejdsliv, så jeg glæder mig til at få noget mere teori på det at lede en arbejdsplads og en personalegruppe.

Åhhhh og så har jeg hilst på Robbies lille barnebarn Mischa (Littlethorn Liana), der kom til Danmark fra England for en uges tid siden. Super sød og super yndig. Det bliver spændende at følge hendes liv og færden.

Robbies barnebarn Mischa sammen med hans oldebarn Solo

Jeg kan vel dårligt tillade mig, at klage over vinteren og kulden i år, men men men… jeg er altså ikke til kulde og det har været meget meget koldt siden jeg kom hjem fra England, så ihhhhh hvor jeg glæder mig til at kulden og vinteren forsvinder. I dag har der ligget is på stier og veje, så lufte-turen var med fare for brækkede lemmer og da jeg trænede, måtte jeg passe på ikke at kaste bolden hen hvor der lå is. Jeg ville jo helst undgå skårede trædepuder.

Bilen skal skrabes fri for is på ruderne hver morgen - brrrrrrrr

Alt vel med hundene…

At få kastereret Beat, er simpelthen det bedste jeg nogensinde har gjort for ham! Selv om det snart er 8 måneder siden operationen, så oplever jeg stadig, at han hele tiden bliver mere harmonisk og velafbalanceret både i forhold til de andre hunde i flokken og til livet i det hele taget. Han får det bare bedre og bedre… Jeg tør næsten ikke sige det (7-9-13), men siden OEC (i oktober), hvor jeg i en periode fik for travlt til at håndfodre ham hver dag og derfor prøvede at give ham mad i madskålen igen, har han spist af sin madskål hver eneste dag OG i denne uge, har han endda spist sin tør-foder uden at få dåse-mad blandet i. En stor del af overvejelserne bag hans kasteration var, at jeg håbede at han ville komme så meget i balance, at han kunne spise igen, så det har virkelig været en succes.

Dejlige gamle Whisper blev 12 år i januar, men han er ‘still going strong’ og selv om han sover mere og fjoller mindre, så er der ikke noget, der tyder på, at han er parat til at gå på pension. Han blev jo ‘nærmest pensioneret’ sidste år, men det fungerede ikke for ham, så nu træner og optræder vi på hans præmisser og vi nyder det. Hvert minut på danse-gulvet sammen med Whisper bliver værdsat og nydt. Jeg ved jo ikke hvor længe jeg har det.

Whisper med et Jumbone, som han fik i fødselsdagsgave af vennerne i Lille Skensved.

Biscuits allergi har det strålende – han mærker (7-9-13 igen) ikke noget til den… Dejligt når man tænker på, hvor syg den gjorde ham, inden han blev diagnostiseret og han startede på immun-terapi. Desværre har hans barnebarn fået konstateret allergi og umiddelbart kunne det tyde på, at der er en sammenhæng mellem Biscuits allergi og barnebarnets, for der er sammenfald mellem deres symptomer og de ting, som de reagerer på. Jeg er nu mere glad en nogensinde for, at jeg tog Biscuit ud af avlen, da vi opdagede hans allergi og jeg håber, at de der stadig avler på hans afkom er forsigtige og forholder sig til risikoen.

Hero – den store udfordring i hans liv har været, at han ikke sover i sin hvalpegård mere! Når vi er ude og rejse, sover Hero jo ikke i hvalpegård og det er slet ikke nødvendigt, men han er altid selv gået derind, så sådan har det bare været. Da vi kom hjem fra England, besluttede jeg imidlertid, at når han kunne sove uden for hvalpegården 9 dage i England, så kan han også her hjemme, så da jeg gik i seng kaldte jeg på ham, for at tage ham med ind i soveværelset. Det ville han ikke under nogen omstændigheder. Tilsidst måtte jeg tage ham i halsbåndet, trække ham ud af hvalpegården og med ind i soveværelset, hvor han bare ikke kunne falde til ro. Sært, for alle andre steder end lige her hjemme, har han haft det strålende med at sove sammen med os andre… Vi prøvede igen næste nat og natten efter… han var stadig længe om at falde til ro og ville ikke ud af hvalpegården om aftenen. Den 3. aften besluttede jeg, at så var det også lige meget. Hvis han gerne ville sove i hvalpegården, så kunne han da bare gøre det. Jeg gik ind i stuen for at lukke han ind i hvalpegården… åbnede dåsen med godbidder… og så gik det op for mig… hver gang jeg lukker ham ind i hvalpegården, får han er godbid! Så jeg tog 4 hundekiks med ind i soveværlset, kaldte på Hero – han kom glad logrende… lukkede døren og gav hundene en hundekiks hver… Hero spiste sin, sukkede tilfreds, rullede sig sammen og lagde sig til at sove!!! Argh!!! Det var ikke hvalpegården han savnede, men sin aften-hundekiks!!! Så nu får de en hundekiks hver ved sengetid og så har Hero slet ikke brug for sin hvalpegård. Mmmmm… 🙂

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, Hero, Whisper. Bogmærk permalinket.

2 svar til Livets gang…

  1. Helle siger:

    Jeg er enig i at Whisper sover mere, men Whisper mindre fjollet?????? Jeg syntes nu stadig han er fjollet, flørter med alle damerne, stjæler med arme og ben, opfører sig ind i mellem som en uartig fjollet hvalp i træningen… Godt jeg ikke kendte ham i hans helt unge dage 😉

    -og hrmf! jeg må vente med efterlønnen til jeg er 67,5 år!! men det er der jo så kun 34 år til….

    – Hero, man må jo sige han meget klart og tydeligt fortæller hvad det er han vil, du skal bare lære at høre efter 😉

  2. Emmy siger:

    Nemlig Helle, vær glad for, at du ikke kendte Whisper som ung! Jeg var den eneste i hele verden, der kunne lide ham, for alle andre syntes at han var en pest 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s