Livets gang

De sidste dage har været vældig præget at Whispers død. Hold da op hvor er det svært. Jeg kommer hele tiden i situationer, hvor han mangler. Jeg starter stadig med at måle hans foder op hver dag, jeg tager stadig 4 snore når vi skal ud og gå, jeg gemmer stadig 4 små bidder af min mad til hundene… Hver gang det sker, så mærker jeg en klump i halsen og en tåre i øjet.

Det har været svært at komme i gang med at træne – det har føltes ubærligt, at jeg ikke skulle finde på noget sjovt at lave sammen med Whisper, når de andre har trænet deres programmer. I fredags ringede jeg til Helle og spurgte om ikke hun havde lyst til at komme og træne med mig – så hjalp hun mig ud over den første hurtle. De andre hunde har jo stadig deres behov for aktivering og oplevelser.

Stakkels Hero må ellers holdes lidt i ro nu… han skar sin trædepude på en skarp sten, da vi var ude og gå i lørdags. Det blødte meget og så voldsomt ud, men heldigvis ser det meget bedre ud nu, hvor det har haft en dags tid til at hele lidt. Hero virker ikke påvirket af det. Han halter ikke og har ikke sat farten ned, men jeg er stadig obs på det. Jeg vil jo nødigt have, at det springer op igen eller at der går infektion i det.

Det har også været enormt svært at fokusere på skolearbejdet, men det har været en nødvendighed. Jeg skal afleverer eksamensopgave d. 22, men på torsdag rejser jeg til Østrig for at dømme HTM VM og jeg kommer først hjem sent d. 21, så den skal afleveres inden. I dag har jeg sidste skoledag og min opgave skal afleveres senest onsdag – men jeg vil meget gerne have den færdig i morgen, så sammen med tankerne om Whisper og savnet af ham, så rumler der tanker om ledelsessystemer, human ressource management og professionel ledelse.

Jeg glæder mig til at få afleveret – så jeg for alvor kan begynde at glæde mig til at komme til Østrig. På torsdag skal jeg først aflevere Hero og Biscuit i Holbæk, derefter videre til Næstved med Beat og så til Kastrup Lufthavn. Sidst på eftermiddagen flyver jeg til Frankfurt, hvor jeg mødes med min veninde Kath. Hun skal være min ‘ledsager’ ved World Dog Show, så ikke nok med, at jeg får den ære, at få lov til at dømme et VM – jeg får også en weekend sammen med en af mine bedste veninder, som jeg ikke ser ret tit. Joh – det er noget at glæde sig til, så jeg skal lige have den her opgave overstået.

PS. Jeg har lige fået vejledning mht. min opgave og min vejleder siger, at det ser godt ud. Phew!

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Hero, Whisper. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s