Mundkurv? Er din hund da farlig?

Der har for nyligt været noget snak om mundkurve på facebook og om hvor vidt det er synd for hunden at give den en mundkurv på.

Synd???? Hvorfor???? Det er vel ikke værre end at give en hest grime på eller at give en hund halsbånd på…???? I starten kradser hunden i den og forsøger at få den af (lige som når en hvalp får halsbånd på for første gang), men det varer ikke længe før den har vænnet sig til den og så bemærker den det dårligt.

3 af mine hunde har gennem tiden brugt mundkurv.

Hazy var den første. Skønne, sjove Hazy, der har lagt navn til ’Hazyland’. Hazy var en stor personlighed. Hun osede af selvtillid og hvilede 100% i sig selv. Hun følte sig ikke afhængig af nogen og hun gjorde ikke noget, hvis ikke det passede hende. Dronning til fingerspidserne – på en ikke særlig feminin måde! Hvis man ville have hende til noget, så måtte man bede hende pænt om det og i øvrigt bevise, at det kunne betale sig for hende. Havde man kommando stemmen på, blev man ignoreret. Den behage-syge og ’will to please’ som Border Collien er kendt for, var ifølge Hazy noget opreklameret fis. Hun respekterede mig som ligeværdig, men hun havde ikke noget behov for at ’please’ mig.

Hazy var egentlig ikke aggressiv – hun startede i hvert fald ikke slagsmål, men hvis en anden hund lagde op til ballade, så sagde hun ikke nej tak og hun virkede også ret provokerende på andre hunde – et stirrende blik og høj haleføring var en del af hendes attitude! Nåh ja, Hazy var ingen helgen (men hun var fantastisk) og hun endte tit i klammeri med andre hunde.

Jeg levede et aktivt hundeliv allerede i Hazys tid – vi farede land og rige rundt til agility, lydighed og meget andet og det var lidt besværligt, at Hazy jævnligt rodede sig ud i ballade med venner og bekendtes hunde, så da hun var 5 – 6 år fik jeg pludselig en ide – hvis hun havde mundkurv på, når vi var ude sammen med andre hunde, så ville jeg kunne slappe meget mere af og Hazy kunne få meget mere frihed. Som sagt så gjort – jeg fandt en mundkurv i den rigtige størrelse og da Hazy jo var Hazy, så var der absolut ingen reaktion på at få den på. Hun prøvede aldrig at få den af. Hazy var virkelig den sejeste hund i verden – intet stressede hende og intet påvirkede hende. Hun var cool!

Dejlige gamle Hazy til en HTM hygge træningsdag sammen med en ung Biscuit og Heidi med Yatzi, der stadig kun var en hvalp.

Og mundkurven viste sig at være en fantastisk løsning. Det var som om Hazy vidste, at hun var ’afvæbnet’ når hun havde den på, så hun spillede mindre op. Jeg var bevist om, at jeg var nødt til at passe på hende, når hun havde mundkurv på, for hvis hun blev overfaldet, kunne hun ikke forsvare sig. Det skete imidlertid aldrig. Hazy udstrålede ’Don’t mess with me’ selv med mundkurv på, så når hun lod andre være, så lod de også hende være.

Min veninde Karens hund Kes minder meget om Hazy. Kes og Hazy vidste begge to godt, at det ville være eksplosivt hvis de rodede sig ud i noget med hinanden, så fra starten indgik de en slags våbenhvile og valgte blot at ignorere hinanden. Alligevel havde de altid mundkurv på, når de var sammen og det var godt, for den ene gang, hvor de fløj i hovedet på hinanden, var det eneste der skete, at deres mundkurve stødte sammen og de to revaliserende dronninger flettede forben. Karen og jeg kunne filtre dem fri af hinanden og skille dem ad uden skader. Der var aldrig ballade mellem dem igen.

Da Hazy blev gammel, blev hun noget dement og hun endte som en mild og kærlig gammel dame, der brokkede sig højlydt men ellers omfavnede verden og livet omkring hende. Hun gik i totalt ’flower power mode’ og mundkurven blev hængt på knagen… Den var ikke længere nødvendig.

Jive

Mundkurven kom ikke frem igen, før Jive kom ind i mit liv. Jive var 2½ år gammel da han blev en del af Hazyland flokken. Han var Robbies søn og var blevet solgt til en familie, da han var en lille hvalp. Familien gik i opløsning og Jives liv ændrede sig til noget, som ingen hund skulle opleve. Da han var 2½ år gammel blev opdrætteren kontaktet. Enten måtte hun hente Jive eller også blev han aflivet. Jeg kørte med opdrætteren op og hentede ham og vi fik ham placeret i et nyt hjem. Efter 48 timer ringede den nye familie. Jive var farlig sagde de, vi måtte hente ham. De turde ikke have ham. Så vi hentede ham endnu engang… da vi kom frem blev vi vist hen til en lukket dør. Inde bag den gik Jive og de turde ikke gå ind til ham. Han havde stjålet en oksesteg fra bordet og vogtede den. Godt så!

Jeg fik hentet Jive ud og tog ham med hjem. Han skulle ikke ud i flere forskellige omvæltninger, han måtte blive hos mig.

Jive havde det svært – han viste angstbider tendenser og især andre hanhunde fungerede slet ikke for ham. Han fik mundkurv på, da han blev præsenteret for Whisper, Robbie og Biscuit, der heldigvis alle var velfungerende hunde med godt temperament. De gjorde alt for at undgå konfrontationer og for at vise, at de ikke var nogen trussel. Alligevel kom det ikke rigtigt til at fungerer og Jive var enten ude i køkkenet bag et børne-gitter eller også havde han mundkurv på. Det gik – også uden mundkurven hvis jeg var opmærksom på alles signaler – men det gik ikke godt. Det var enormt stressende for både Jive og de andre hunde, at de hele tiden vogtede på hinanden. Efter ¾ år måtte jeg erkende, at det aldrig ville blive afslappet mellem dem og at det ikke var fair mod nogen af dem. Jive havde også genvundet så meget tillid til omverdenen, at det ville være forsvarligt at omplacere ham til den helt rigtige familie, så det blev enden på det… Jive flyttede til Middelfart, hvor han kunne være ene-hund. Han har aldrig fået det godt med andre hanhunde, men han har et helt fantastisk liv – præcis det liv jeg ønskede for ham og som han fortjente.

Uden mundkurven, kunne jeg ikke have haft Jive længe nok til, at han kunne omplaceres til en anden familie. Jeg vil gå så langt som at sige, at ¾ år, hvor han jævnligt gik med mundkurv, reddede Jives liv.

Der gik en årrække og min samling af forskellige størrelser mundkurve blev støvet og falmet. Der var ikke brug for dem.

Så kom Beat til… Lille, følsomme Beat, som jeg elsker så højt, at det gør helt ondt når jeg tænker på det. Beat er speciel på så mange måder. Hans adfærd får mig til at tænke på et menneske med autisme. Han har brug for faste rutiner og forudsigelighed, han har enormt svært ved relationer og han kan magte ca. 15 minutters arbejde ad gangen, så får han nok og har brug for at komme væk. Hvis man presser ham, lukker han af. Ting som han ellers har lært, kan pludselig være helt uoverskuelige for ham – specielt hvis der ellers er lidt uro i hans verden. Verden er et farligt sted for ham.

Har Beat et godt liv? Ja, der har han! Når bare han er omgivet af mennesker, som kender og forstår ham og som passer på ham og skærmer ham mod de ting, som han har svært ved, så har han et rigtig godt liv.

Beat er glad for mine andre hunde – han eeeeeelsker Biscuit over alt på jorden (Biscuit elsker ikke Beat helt så meget) og Hero er hans bedste ven i hele verden. Han er faktisk tryg nok ved Hero til at lege tumle lege med ham (og Hero hviler nok i sig selv og er mild og blid nok til aldrig at være truende over for Beat når de leger)! Men selv om Beat er glad for mine andre hunde, så skal der så lidt til, før han føler sig presset. Hvis vi er ude at gå tur og Beat vikler sig rundt om et træ eller en lygtepæl, så snoren bliver stram og hans følelse af frihed indskrænkes, så kan han reagerer – knurre af Hero eller Biscuit fordi de er for tæt på, når han ikke kan komme væk. Beat kan heller ikke magte at blive presset ind i en krog uden at kunne se en udvej. Der er mange kroge i et almindeligt hus… under borde, i dør-åbninger, i gangen hvis døren ud til er lukket osv. Alt sammen noget, der kan få Beat til at reagerer – og angreb er det bedste forsvar. Jeg er blevet rigtig god til at gå imellem, skærme, forudse situationer osv. Beat er også god til selv at undgå situationer, som han ikke magter. Han holder sig væk, hvis han ikke har overskud til de andre og med alderen er hans tolerance-grænse også blevet væsentlig bedre. Der skal mere til, før han føler sig presset.

Beat elsker at løbe sammen med andre hunde. Der er aldrig ballade så længe han er fri og så længen ingen prøver at springe op på ham og tumle med ham. Så længe Beat har rum omkring sig, så kan han klare hele verden. Selvfølgelig kunne jeg lade være med at lade Beat løbe sammen med andre hund, men det ville være rigtig synd, at han ikke skulle have lov til det, når nu han er så glad for det. Grænsen for hvornår det er sjovt og hvornår det er for meget er bare hår-fin og selv om jeg efterhånden er rigtig god til at læse hvornår han har fået nok, så er det ikke altid, at jeg kan nå at reagerer. Desuden så er risikoen der altid, når hundene skal i snor igen efter at have løbet. Beat kan sagtens klare Hero og Biscuit tæt på, når han er i snor – dem kender han jo og er forholdsvis tryg ved, men den eneste gang, hvor Beat faktisk har fået skadet en anden hund, var det netop fordi de havde løbet løs og skulle i snor igen. Beat var kommet i snor, da en lille grå uldtot, som også var kommet i snor, kom hen for at fjolle med sine nye venner. Den fik filtret snoren ind i Beats – jeg så det, men kunne ikke nå at stoppe det. Beat hakkede og fik lavet en lille rift over uldtottens øje. Det var udramatisk og krævede ikke dyrlæge, men det kunne være gået meget værre. Den anden hund var meget mindre end Beat og Beat var bange/presset – bange hunde er farlige. Så Beat har mundkurv på, når han løber sammen med fremmede hunde. Det har taget noget tid for ham at vænne sig til, men efterhånden er han begyndt at forbinde mundkurven med sjove oplevelser og med at få lov til at spurte af sted og hygge sig sammen med en masse andre hunde, så nu vil han gerne have den på.

Jeg købte en dejlig blød læder mundkurv til Beat, med god plads og masser af luft…

– men af en eller anden grund, så kan han meget bedre lide at have den traditionelle plastic mundkurv på.

Selv om Beat ikke er farlig for sine omgivelser, når han har mundkurv på, så skal jeg selvfølgelig ikke sætte ham i situationer, som han ikke magter. Jeg skal stadig sikre, at han ikke kommer ud i noget, som han ikke synes er rart. Mundkurven er en ekstra sikkerhed, men mit mål er stadig, at den aldrig kommer til at ’redde nogen’. Mundkurven er der, men Beat skal ikke ud i noget, hvor han får lyst til eller behov for, at bruge angreb til at håndtere livet. Han løber ikke bare fri med andre hunde – han er kun sammen med hunde som jeg kender og som jeg ved ikke vil være truende over for ham. Jeg ville aldrig tage ham med i en hundeskov eller på en træningsplads, hvor de andre hunde var løse. Han skal kun have gode, positive oplevelser med andre hunde og det er mit ansvar.

Jeg har det rigtig godt med, at jeg kan give mine hunde mundkurv på, hvis jeg er i tvivl om hvorvidt de kunne være til fare for omgivelserne. Det er mit ansvar som hundeejer, at mine hunde færdes i samfundet uden at skade nogen. Uheld sker – de kan ikke altid forudses, men de situationer som jeg kan forebygge, dem skal jeg forebygge.

Desværre oplever jeg jævnligt folk, der bliver bange for hunde med mundkurv på og jeg hører fordomsfulde udtalelser og kritik af mig som hundeejer, fordi jeg ejer en ’farlig’ hund. Men en hund med mundkurv på er jo netop ikke farlig. Og jeg er netop ikke en dårlig hundeejer, for jeg tager ansvar for min hunds handlinger.

Jeg oplever også hunde, der i mine øjne burde have mundkurv på, som ikke har det fordi ejeren ikke kan holde ud at andre folk skal tænke at deres hund er aggressiv. Men der er ikke noget galt i at have en aggressiv hund eller en hund, der kan finde på at reagerer uhensigtsmæssigt i visse situationer. Der er kun noget galt i ikke at tage ansvar for det.

For mine hunde har mundkurven altid givet dem mere frihed. Hazy kunne være mere sammen med andre hunde, Jive slap for altid at være lukket ude i køkkenet og Beat kan få lov til at løbe løs i situationer, hvor han ellers måtte være lukket væk fra alt det sjove, fordi han potentielt kunne få nok eller bliver presset uden at jeg kunne nå at stoppe en reaktion.

At en hund får mundkurv på, fritager ikke ejeren for at arbejde med de problemer, der måtte være. Ejeren har et ansvar både over for hunden og over for omgivelserne. Jeg måtte stadig træffe en beslutning om at finde et bedre egnet hjem til Jive og jeg må stadig støtte Beat alt det jeg kan og fjerne ham fra situationen før det bliver for meget og før han får behov for at reagere, men mens jeg arbejder med problemerne, så har jeg en sikkerhed for, at jeg ikke udsætter andre for fare.

PS. Beat er den sødeste, kærligste lille hund over for mennesker. Han elsker at putte og at få et knus, så hvis I ser ham med mundkurv på der ude i hundeverdenen, så lad være med at blive bange for ham og trække jer fra ham. Han er ikke farlig – han bliver bare bange en gang imellem.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Beat, Tanker og debat. Bogmærk permalinket.

11 svar til Mundkurv? Er din hund da farlig?

  1. Kath Hardman siger:

    Lovely Blog Emmy. And yes there is a stigma about muzzles – Tipp wore one for his own safety (to keep him off death row! He was strange too, a bit like Beat – he would avoid conflict but corner him or catch him unawares or make him feel “stuck”, he was quite a different dog.

    • I am impressed that you managed to read the article via google translate!

      Yes, Beat and Tipp are so alike – except Beat reacts to dogs and Tipp reacted to people. I loved Tipp too – just like I love Beat – such a brave boys in a scary world.

  2. Di, siger:

    Dejligt at du tager emnet op

  3. Helle siger:

    Super artikel!

  4. Lene siger:

    Godt skrevet !

  5. Pingback: Mundkurv | KomHund.dk

  6. Pingback: Hazyland

  7. Pingback: Ansvarlighed « Hazyland

  8. Marlene siger:

    Tak for fint indslag! Hvor har du købt den sorte læder mundkurv ? 🙂

  9. Pingback: Store Hestedag – dag 1, en våd fornøjelse | Dog Dancing Dagbog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s