Ansvarlighed

For nogle dage siden, var jeg ude og gå tur med drengene. Vi gik ad en gang- og cykelsti og hundene var i snor. For enden af stien kunne jeg se en lille pige med en cocker spaniel, men hun stod samme med en voksen, så jeg formodede at det var en forældre, der havde styr på situationen og iøvrigt var der langt op til dem – de ville være væk, inden jeg kom derop.

Men da jeg kom op i det område, hvor de havde været før, dukkede cockeren pludselig ud af noget krat, der omgiver en stor sportsplads. Det var en hvalp og den havde kurs direkte mod mine hunde. Den var ikke i snor og en 5 – 6 årig pige kom løbende efter den med snoren og en plasticpose fyldt med pølsestykker i hånden. Der var ingen voksne i nærheden.

cocker

Beat er ikke god til andre hunde og slet ikke til hvalpe, så jeg trak ham helt hen til mig og lod de andre to gå frem og hilse. De er heldigvis enormt venlige og sociale, så jeg behøvede ikke bekymre mig om at de skulle skade hvalpen.

Den lille pige var kommet hen til os og stod bare og kiggede på hundene. Jeg forklarede hende, at Beat ikke kan lide andre hunde, så hun skulle få styr på hvalpen inden den gik hen til ham. “Ja” sagde hun og rørte sig ikke ud af flækken. “Kan du ikke bare gå hen og tage den i halsbåndet?” spurgte jeg. “Jo” sagde pigen og rørte sig stadig ikke.

Hvalpen der ellers havde været travlt optaget af Hero og Biscuit,  fik pludselig øje på, at der var en tredie hund i flokken og gik hen til Beat. Jeg tog fat rundt om snuden på Beat, for at sikre, at han ikke kunne gøre noget. Han følte sig tydeligvis presset over at være midt i en hundeflok med en hvalp i hovedet uden mulighed for at komme væk. Han knurrede.

Jeg begyndte at blive lidt skarp over for den lille pige. “Nu skal du tage den i halsbåndet og fjerne den – det er synd for ham her!”. Endelig kom der liv i pigebarnet, der gik hen og hentede sin hvalp.

Hun trak den væk i halsbåndet og skulle til at slippe den igen og kalde på den for at få den med… “Nej! – du skal nok tage den i snor!“. Det gjorde hun og endlig fik hun trukket hvalpen afsted, væk fra mine hunde…

Ingen skade sket… men jeg kan ikke lade være med at tænke – i disse tider med fokus på hundeloven og skambidningsparagraffen… hvis Beat havde bidt hvalpen… hvem havde så vundet politiets gunst? Den yndige lille cocker spaniel baby med sin bedårende lille ejer eller min sort/hvide Border Collie, der altid ser lidt for intens ud?

Der er noget galt med en lov, der ikke kan prøves i en domstol. Hvornår blev den udøvende og den dømmende magt pludselig den samme i Danmark? Jeg er meget ambivalent overfor denne hundelovs diskussion, for i bund og grund skal loven jo beskytte fredelige familiehunde som mine og det er jeg glad for, men vi kan bare alle sammen komme i en situation, hvor vores hunde reagerer anderledes end forventet og hvis ikke politiet forstår sammenhængen eller er kyndig inden for hundepsykologi og adfærd, så kan mine hunde blive aflivet uden, at jeg kan gøre noget som helst ved det.

beat mundkurv

Jeg tager ansvar for Beats temperament. Jeg er åben omkring det, giver ham mundkurv på, når jeg ikke kan beskytte ham mod fremmede hunde eller når han føler sig presset og jeg havde ham i kort snor og under kontrol, men fordi et eller andet forældre-par syntes at det var iorden at sende deres 5 – 6 årige alene ud med en lille hvalp uden snor, så kunne det være gået rigtig galt.

Jeg håber, at hundeloven bliver revideret hurtigst muligt, så den kommer til at leve op til sit formål uden at være til fare for ansvarlige hundeejeres hunde.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, Gåture, Hero. Bogmærk permalinket.

3 svar til Ansvarlighed

  1. Frank Kuhfeld siger:

    heldig for dig og dine hunde at du nå at stoppe hende syndes også at den er helt galt med denne lov har selv været ud for noget at det samme og jeg bliver
    hysterisk over for ejer som bare ikke kan forstå at mine hunde ikke gider at
    hilse

  2. Anna Pettersson siger:

    Så godt skrevet – kort og præcist beskriver du det mange af os “seriøse og ansvarlige” hundeejere går og tænker i hverdagen, især hvis man har en hund der ikke er glad for fremmede hunde…

  3. Marianne Christensen siger:

    Super godt beskrevet, gad vide hvad der sker hvis vi hver gang vi har sådan en oplevelse , sender beskrivelsen til de der er ansvarlige for loven.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s