Familie-forøgelse

Jeg har haft marsvin så langt tilbage, som jeg kan huske. Tidligere opdrættede jeg race-marsvin og udstille dem, men i de sidste mange år, har jeg bare haft et par stykker eller 3 som hyggedyr. For et stykke tid siden, besluttede jeg imidlertid, at når dem jeg havde på det tidspunkt ikke levede mere, så skulle det være slut med marsvin. Det er lidt besværligt altid at skulle have dem passet, når jeg rejser med hundene og jeg bruger ikke så meget tid på dem mere.

I begyndelsen af året døde Lunch og Breakfast var alene tilbage. Jeg havde besluttet at bruge mere tid på hende, så hun ikke blev for ensom, selv om hun ikke havde selskab af artsfæller, men så blev min mor syg, Bridie blev syg, Crufts træningen tog til og livet blev bare meget meget hektisk og jeg havde ingen overskud til Breakfast.

Breakfast trivedes slet ikke som alene-marsvin. Hun ville ikke spise og hun sad bare i et hjørne og så apatisk ud. Jeg kunne næste ikke holde ud at se Breakfast så stille og trist, så jeg besluttede, at hun måtte have selskab. Jeg købte lille Snack i den første dyrehandel jeg kunne finde. Jeg har ellers ikke købt marsvin i en dyrehandel siden mit allerførste marsvin Plet!

Breakfast og Snack

Breakfast og Snack

Breakfast og Snack havde det herligt sammen i et par måneder, men så døde Breakfast pludseligt. Hun og Lunch var godt oppe i årene, så det var ikke så overraskende, men det betød alligvel, at jeg pludselig have et meget ungt lille marsvin, der gik alene. Marsvin er sociale små væsner og jeg vil ikke have, at de skal gå uden selskab, så jeg besluttede at finde et par voksne marsvin, der havde brug for et nyt hjem. Det fandt jeg på Fyn. 2 hjemløse hunner – perfekte som selskabs tanter for Snack.

Så d. 28. marts kørte jeg til Fyn og hentede Brunch og Tea. De faldt hurtigt til og blev bedste venner. Alt var idyl. Brunch og Tea trivedes. Det var tydeligt, at de havde godt af at få bedre foder og mere omsorg… Især Brunch tog på… og tog på… og tog på… Indtil jeg ikke længere kunne blive ved med at bilde mig selv ind, at det kun skyldtes bedre foder… Mmmmm Brunch havde vist haft en hed affære med et lille han-marsvin, inden hun blev hjemløs!

Nope, Brunch har vist ikke bare taget lidt for godt for sig af det lækre mad...

Nope, Brunch har vist ikke bare taget lidt for godt for sig af det lækre mad…

Såh i formiddags havde jeg travlt med at rydde op, gøre rent i marsvineburet, feje osv. Lige over frokost kørte jeg til stranden med drengene og da jeg kom hjem 3 timer senere…

Brunch med Coffee og Latte

Brunch med Coffee og Latte

Coffee og Latte

Coffee og Latte

Jeg kiggede til Brunch og der lå hun sammen med 2 små unger – en han og en hun – der straks blev døbt Coffee og Latte. Jeg hilste lidt på dem, tog et par billeder og ville så sætte dem tilbage i buret, hvor jeg til min overraskelse fik øje på endnu en lille baby. En lille hun mere, der har fået navnet Starbucks.

Brunch med Latte, Starbucks og Coffee.

Brunch med Latte, Starbucks og Coffee.

Starbucks, Latte og Coffee

Starbucks, Latte og Coffee – ca. 2 timer gamle.

Latte, Starbucks og Coffee

Latte, Starbucks og Coffee

Marsvinene har et ret stort bur og de har lige fået nyt hø at gemme sig i, så nu håber jeg ikke, at jeg finder flere unger i morgen, der havde gemt sig i høet 🙂

Starbucks, Latte og Coffee

Starbucks, Latte og Coffee

Mor og unger har det strålende. Brunch spiser godt og når hun er ude at buret sammen med ungerne, er hun tryg og afslappet nok til, at komme over for at hygge lidt med mig, mens ungerne render rundt og leger. Ungerne er store og flotte og der er fuld fart på dem!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Marsvin. Bogmærk permalinket.

7 svar til Familie-forøgelse

  1. Camilla siger:

    Tillykke med de smukke unger! 😉

  2. Vicky siger:

    Eiii, ser først nu at der er kommet marsvin bebser, nårhhhh, hvor er de søde :-*
    Det går da rigtig godt med at drosle ned på bestanden……tror vist bare det er meningen at du skal have marsvin og mange af dem 😉
    Tillykke med de små, herlige navne de har fået 😀

  3. Vicky siger:

    De er helt uimodståelige!!! 😀

  4. Pingback: De 3 små | Hazyland

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s