Compulsive Canine Disorder

For et par uger siden fik jeg en email fra en bekendt. Hun bad om hjælp. Hendes unge border collie Sparky er nu så syg af obsessive compulsive canine disorder (tvangshandlinger hos hunde), at hun har været nødt til midlertidigt at sende den ud og bo hos en veninde. Hun kan simpelthen ikke holde ud af se ham skade sig selv længere.

Sparky

Sparky

Sparky er født og bor i Belgien. Han havde en normal hvalpetid, men da han var 9 måneder gammel, begyndt han pludselig at bide efter støvkorn i luften, når lyset faldt ind gennem vinduet og han kunne se dem. I begyndelsen morede familien sig over det, men efterhånden blev det så slemt, at de begyndte at frygte solskinnet, fordi det ville sætte ham i gang. Han var let nok at aflede, men så snart de ikke lavede noget med ham og holdt ham beskæftiget, ville han igen finde en solplet og begynde sin adfærd. Han fortsatte til han var helt udmattet og længere end det. Den eneste måde han kunne stoppes var, at give ham en anden opgave eller sætte ham i bur.

Når han var i haven fik han en lignende adfærd. Han løb hen til høje ting (hegn, pæle ell. lign) og sprang højt op i luften og nappede efter noget, som kun han kunne se. På gåture gjorde han det samme i forhold til sin ejer – løb i fuld fart hen mod hende og sprang højt op i luften foran hende og nappede i et eller andet i luften over hende. Igen var adfærden let at stoppe, hvis man gav ham en anden opgave, men så snart den opgave var løst, ville han starte igen. Engang løb han mod en pæl i haven indtil hans poter var slidt hudløse og blødte.

Sparky er ikke en understimuleret border collie. Han bliver aktiveret, går lange ture, træner og har små sjove opgaver. Han har ikke tvangshandlinger pga. en ejer, der ikke forstår ham. Han er psykisk syg.

Nu er Sparky hos en dame, der har 8 andre border collier plus nogle andre racer. Han leger med de andre hunde og det holder ham i en vis grad beskæftiget, så han bliver afledt fra sine tvangshandlinger. Han begyndte for nyligt, at stå op om natten og hoppe, så nu sover han i en særlige kennel med skumgummi på væggenen, så han ikke kommer til skade. Han har video overvågning i hans kennel, så der hele tiden er opsyn med ham og han kan blive afbrudt hvis han begynder sine tvangshandlinger. Han har mennesker omkring sig hele dagen, som kan aflede ham. Dette er en midlertidig foranstaltning indtil han kan blive medicineret, så han kan fungerer i et almindeligt hjem. Sparkys ejer vil rigtig gerne have ham hjem igen, men pt. er det et fuldtidsarbejde at sørge for at han ikke skader sig selv om det har hans ejer ikke mulighed for..

Sparky er måske et grelt eksempel på Obsessive Compulsive Canine Disorder (CCD) eller tvangshandlinger hos hunde, men han er ikke den eneste.

CCD er kendetegnet ved, at hunden har adfærd, der godt kan være naturligt for racen, men den udøves i en grad, der ikke er naturligt og at det er blevet tvangspræget – dvs. at hunden ikke kan lade være med det, selv om den er udmattet eller det medfører smerte. Der er ikke tale om ulydighed, men om en totalt besættelse af at udføre den givne adfærd. CCD er typisk forbundet med ængstelse eller stress.

Hero med sin DNA prøve

Hero med sin DNA prøve

Tufts Cummings School of Veterinary Medicine i Massachusetts forsker i øjeblikket i hvordan man kan hjælpe hunde med CCD og de prøver også at finde den genetiske kode, der gør en hund særlig disponeret for CCD og til det formål har de brug for DNA tests både fra hunde uden tegn på CCD og på hunde, der har tvangshandlinger. Forskningen skal også vise, om der er en genetisk grund til, at nogen hunde reagere bedre på den medicinske behandling af OCD end andre.

Hvis nogen har lyst til at hjælpe, så kan man kontakte Nicole Cottam fra Tufts Cummings School of Veterinary Medicine på email nicole.cottam@tufts.edu, så sender hun et test sæt, som man skal bruge til at tage en spytprøve fra hundens mund og sende til Massachusetts. Det er ikke svært og det koster ikke noget og det kan virkelig gavne forskningen.

Test sæt

Test sæt

Det var det min bekendte bad mig om hjælp til.-At komme i kontakt med border collie ejere, der vil sende en spyt prøve fra deres hunde til USA for at hjælpe forskningen videre.

Der forskes i øjeblikket i CCD hos Bull Terrier, Schæferhund og Border Collie plus to katteracer.

Kan man finde en genetisk kode for CCD, vil man med tiden kunne avle sig ud af problemet, men indtil da er man afhængig af symptom behandling. Tufts’ behandlingsplan er omfattende og stiller store krav til handleren:

1. Udeluk andre årsager
Søg dyrlæge og udeluk i samarbejde med dyrlægen at adfærden kan skyldes andre ting.
2. Identificer årsagen
Prøv at huske hvornår adfærden opstod og i hvilken sammenhæng. Identificer også hvornår adfærden kommer nu og om der er specifikke triggers, som kan fjernes eller som hunden kan trænes mindre følsom over for. Reducer stress ved at identificere de kilder til stress, der er med til at starte adfærden hos hunden.

3. Ingen irettesættelse!
Når først en adfærd er blevet en tvangshandling, har hunden ikke længere kontrol over den og at irettesætte eller straffe den for at udvise adfærden er urimeligt. Det kan ligefrem øge hundenes stress og dermed øge adfærden. Hunden kan også lærer kun at vise adfærden, når du ikke er i nærheden eller den kan ændre adfærden en lille smule til noget, der er mere acceptabelt for ejeren. En hund, der jager sin egen hale, kan f.eks. lærer sig selv at dreje rundt om sig selv uden at røre halen, hvis den straffes for at bide i halen. Den stopper ikke adfærden, til tilpasser den blot.

4. Lydighedtræning.
Små daglige træningssessioner med hunde er med til at give den noget andet at tænke på og virker derfor forebyggende, det øger kontrollen over hunden og det kan også være med til at skabe en rutine for hunden, der giver den tryghed og dermed mindsker behovet for tvangshandlinger.

5. Ignorer adfærden
Ignorer adfærden med mindre hunden er i fare for at skade sig selv. Ved at give hunden opmærksom hed, når den udfører sin tvangshandlinger, riskerer man, at forstærke adfærden.

For at bryde adfærden, kan du indlærer et signal f.eks. et kort fløjt eller noget andet, der får hunden til at fokusere på dig og du kan sætte den i gang med en anden adfærd.
.
6. Motion
Motion kan dæmpe hundens ængstelse og dermed også dens behov for tvangshandlinger. Den har brug for en eller flere lange gåture om dagen.

7. Hjernemotion
Giv hunden opgaver som at lede efter sin mad, legetøj med mad i, læg sport til den eller giv den andre små opgaver, der holder dens hjerne beskæftiget og kan distrahere den fra tvangshandlingerne.

Du kan også træne hunden til at udføre en anden adfærd i stedet for tvangsadfærden. Den kan f.eks.lærer at gå hen på en måtte og blive der (target) – i begyndelsen i 10 sek, senere 20 sekogså indtil den kan ligge der gennem længere tid. Hvis hunden lærer at slappe af på måtten og at kunne ligge der gennem længere tid, kan måtten bruges til at bryde tvangsadfærden.

11. medicinsk behandling.
Hvis tvangsadfærden har stået på længe eller griber voldsomt ind i hundens liv, kan den have brug for medicinsk støtte til at få styr på symptomerne. Flg. præparater har været brugt til at dæmpe angst hos hunde og dermed også deres tvangsadfærd:
Clomicalm (tricyclic antidepressant clomipramine)
Prozac (selective serotonin reuptake inhibitors e.g. fluoxetine (Prozac) or paroxetine (Paxil))
Namenda (NMDA receptor antagonists e.g. memantine (Namenda) and huperzine)

Yderligere information om projektet kan findes her!

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Tanker og debat. Bogmærk permalinket.

Et svar til Compulsive Canine Disorder

  1. glennigan siger:

    Det er som Emmy skriver – nemt. Vi har gjort det og sendt det tilbage.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s