Så er Biscuit hjemme igen

Kl. 7.30 i morges kørte drengen og jeg ud til Kongskilde, hvor vi gik en lang tur inden Biscuit skulle være ved dyrlægen kl. 9.

Kort efter at Biscuit havde fået den beroligende sprøjte, kom der en fragtmand med varer til klinikken. Biscuit gik ud i snoren for at hilse på ham og se hvad han lavede og pludselig overmandede trætheden ham, så han lagde sig ned og sov midt på gulvet med front mod fragtmanden :-D

Kort efter at Biscuit havde fået den beroligende sprøjte, kom der en fragtmand med varer til klinikken. Biscuit gik ud i snoren for at hilse på ham og se hvad han lavede og pludselig overmandede trætheden sheltien, så han lagde sig ned og sov midt på gulvet med front mod fragtmanden 😀

Biscuit fik en beroligende sprøjte og jeg sad hos ham indtil han sov. Da han ikke mere havde brug for mig, kørte jeg ud til Ingelise og Erik, hvor jeg fik en kop morgenkaffe mens dyrlægen arbejdede.

Et par timer senere ringede veterinær-sygeplejesken og sagde, at nu var de klar til at vække Biscuit, så jeg sagde tak for kaffe og kørte tilbage til dyreklinikken og fandt en sovende sheltie pakket godt ind i tæpper.

Awwww en træt fyr

Awwww en træt fyr

Biscuit gider normalt ikke sidde på skødet og hygge. Han sætter pris på sin selvstændighed. Han vil godt stå på mig og trampe rundt, men det er på sine egne betingelser og når han har lyst og han lægger sig bestemt ikke ned for at hygge. Så at sidde med en tungt sovende Biscuit på skødet, der tillader at man nusser og pakker ham ind i tæpper, det er ren luksus – og en lille smule bekymrende, fordi det er så atypisk for ham.

Det varede imidlertid heller ikke længe. Ca. 30 minutter efter, at han var blevet taget ned fra operationsbordet, åbnede han pludselig øjnene, rejste sig og travede målrettet – men meget vakkelvorn og slingrende – ud mod venteværelset. Jeg kom på benene og fulgte efter ham, for at indfange ham… Jeg fandt ham i venteværelset, hvor han var i færd med at forføre en norsk buhund i løbetid. Han kunne dårligt holde balancen i oprejst tilstand, men mente klart, at han var i stand til at flirte med en tæve… Altså! Drenge!

Få minutter efter at dette billede blev taget, besluttede Biscuit, at han var frisk nok til at lille score-togt!

Få minutter efter at dette billede blev taget, besluttede Biscuit, at han var frisk nok til at lille score-togt!

Efter det, gik der ikke længe før dyrlægen mente, at han godt kunne komme hjem og sove resten af rusen ud på sin egen sofa.

Home - Sweet Home!

Home – Sweet Home!

Så nu er han hjemme og han har det forholdsvist godt. Han virker relativt nærværende – i betragtning af, at han vågnede efter en narkose for 2 timer siden. Hero holder nøje øje med ham – men det gør Hero jo, hvis en i flokken ikke er helt ok. Jeg har nu taget Biscuit op på sofaen, hvor jeg kan holde Hero lidt væk, så han kan få lidt fred for Heros noget overvældende omsorg ❤

Hero holder grundigt øje med Biscuits mund.

Hero holder grundigt øje med Biscuits mund.

 

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Biscuit. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s