Kageklub, Bildsø og Tiger

Jeg elsker at der er forår i luften. Jeg kan slet ikke få nok af det og heldigvis har weekenden budt på gode udendørs-aktiviteter.

Fredag eftermiddag mødtes Helle og jeg efter arbejde og trænede Hero og Jazz. De andre 4 hunde holdt træningsfri, men hyggede med bold-leg og spurtere 🙂

Helle og Jazz

Helle og Jazz

Beat, som jo ellers kan være noget sær med andre hunde, er rigtig glad for at lege bold sammen med Cookie. De to gi’r den rigtig gas sammen og når de løber om kap ud til bolden, er der virkelig fart på.

Cookie og Beat - hygge med bold

Cookie og Beat – hygge med bold

Kl. 16 kom Vicky, Zimba og Zoya og så var der dømt kageklub resten af eftermiddagen og aftenen.

Vi fejrede Vickys fødseldag - lidt forsinket.

Vi fejrede Vickys fødseldag – lidt forsinket.

Hero er rigtig glad for Zoya og Zimba er rigtig glad for kage 😉

Hero og Zoya - fuld fart frem!

Hero og Zoya – fuld fart frem!

Der er gang i gaden...

Der er gang i gaden…

Zimba gik mere op i kagen :-)

Zimba gik mere op i kagen 🙂

Biscuits søn Zimba

Biscuits søn Zimba

Lørdag startede drengene og jeg med en tur til Bildsø Strand. Ahhhhh – saltvand, frisk luft og solskin. På vej hjem fik vi klaret weekendens indkøb i Slagelse.

Skøn tur på stranden (Biscuit gad åbenbart ikke blive fotograferet - men han var med og han hyggede sig også)

Skøn tur på stranden
(Biscuit gad åbenbart ikke blive fotograferet – men han var med og han hyggede sig også)

Resten af eftermiddagen gik med at tømme og rengøre bil. Det kan godt være, at jeg kun har en lille Yaris, men der er godt nok læsset mange ting ind i den! Og det hele skulle ud, for Anders havde lovet at bygge nye bure i den. Der er jo planer om en lille nye Hazyland dreng til næste år og det krævede special-byggede bure, at få plads til 4 hunde i hver sit bur i Yaris’en.

Søndag morgen startede ret tidligt – vi skiftede jo til sommertid og jeg skulle være hos Helle kl. 10.

Vi trænede hunde – dyyyygtige hunde. Biscuit var vildt sjov – rigtig begejstret og kørte bare der ud af med sit program :-).

Biscuit

Biscuit

Jazz

Jazz

Da vi var færdige med at træne, slugte Helle og jeg en hurtig frokost og så gik vi ellers i gang med projekt hunde-soignering. Heros kæmpe pels, der er i fæld og ryger af i totter, er altså en udfordring – men ved hjælpe af Helles blower og en saks, kom vi til bunds i den. Phew! Man lærer godt nok, at sætte pris på Beat korte, stride børster ;-).

Der børstes og blow'es

Der børstes og blow’es

Helle havde klippet Doggie om lørdagen, men hun skulle lige rettes til, så det klarede vi også og hun blev bare så fin.

Doggie

Doggie

Mens vi ordnede hunde, kørte Anders med min bil. Op til en af hans venner, der havde lovet at hjælpe med at bygge bure, så hundene ind i Helles bil og afgang mod nord…

Vi havde aftalt at besøge Birgitte og skønne Tiger, som efter planen skal være far til den næste Hazyland hund. Helles Jazz skal være mor.

Skønne Tiger

Skønne Tiger

Indtil i søndags var der flere kandidater i spil, som far til hvalpene. Vi har kigget på forskellige hanhunde, snakket/mailet med deres ejere, holdt øje med dem og deres nære slægtninge ude ved stævner og fulgt med på facebook og hjemmesider. Vi har gennem en tid haft et godt øje til Tiger. Han lå højt på listen over mulige kandidater og efter at have mødt ham på hjemmebane, hygget med ham i sofaen, set ham sammen med Birgittes hvalp, set ham på stranden med fremmede hunde rundt om og set ham træne – ja, så var vi totalt solgt. Han er en super lækker fyr med godt temperament. Ham vil både Helle og jeg rigtig gerne have en hvalp efter. Han minder mig så meget om min gamle Ria (Fæhunden’s Al-Minya efter Sankerens Øjvind og Solfari’s Obea Odea) og hun var simpelthen en fantastisk hund.

Tiger på stranden

Tiger på stranden

Såh til næste forår, skulle Jazz meget gerne parres med Tiger og hvis alt går vel, kommer der en lille ny Border Collie ind i Hazyland Flokken. Det bliver spændende.

Jazz på Helles højre side og Tiger på hendes venstre side.

Jazz på Helles højre side og Tiger på hendes venstre side.

Aftenen sluttede med en hyggelig middag hjemme hos Helle, inden bilen kom retur – nu med 4 fine special-byggede bure – jo jo, forberedelserne til hund nr. 4 er gået i gang 🙂

Anders har bygget de fineste bure, der passer præcis til min bil. Der er vinduer med trådnet i siden, så hundene kan kigge ud af vinduet mens vi kører og der ud over, er der små hygge huller, så hundene og jeg kan komme i kontakt med hinanden undervejs. Her er det Hero, der kigger gennem sit hygge-hul :-)

Anders har bygget de fineste bure, der passer præcis til min bil. Der er vinduer med trådnet i siden, så hundene kan kigge ud af vinduet mens vi kører og der ud over, er der små hygge huller, så hundene og jeg kan komme i kontakt med hinanden undervejs. Her er det Hero, der kigger gennem sit hygge-hul 🙂

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, Hero. Bogmærk permalinket.

Et svar til Kageklub, Bildsø og Tiger

  1. Helle Larssen siger:

    Skøn weekend og det kan da kun gå for langsomt med at blive 2015 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s