
Gæs over Sorø Sø på vores morgentur inden vi kørte til Hillerød
Det var godt nok skuffende, at der ikke var kommet noget gækkebrev med posten… men jeg tænkte, at de måtte være blevet væk mellem alle påskekortene, så jeg kørte alligevel til Hillerød med påskeæg til mine nevøer 😉
Og sørme om ikke jeg var heldig! Jeg fik et gækkebrev da jeg kom der op, men jeg var nødt til at gætte hvem det var fra, for jeg havde afleveret påskeægget og Andreas forlangte, at han skulle have et mere, hvis ikke jeg kunne gætte det. Vi endte med et kompromis, hvor jeg fik gækkebrevet, men han ikke behøvede at give mig et påskeæg, selv om jeg godt vidste, at det var fra ham :-D.
Det var Planes påskeæg, så der var små flyvemaskiner inden i, så dem fik vi samlet og fløjet med.

Flyvemaskinerne fra påskeæggenen kunne flyve ret langt. De sørgede for underholdningen mens bunch’en blev klar.
Min søster havde lavet en lækker brunch til os og bagefter gik vi ud og pustede sæbebobler, kørte på rulleskøjter (Andreas) og legede med hunde.
En skøn formiddag hos min søster og på vej hjem gik drengene og jeg en dejlig tur i skoven.
Rigtig Glædelig Påske til jer alle!