Nikon School – sikke en skuffelse!

540823_447390588614274_1454522848_nSikke en skuffelse! I går aftes havde jeg tilmeldt mig et foto kursus via Nikon School. Jeg havde glædet mig til det og sat tid af til det, selv om jeg er enormt tidspresset mht. at skulle aflevere mit speciale om kun en uge.

Lidt før 18 ankom jeg til Scandic i Ringsted, hvor kurset skulle afholdes. I lokalet sad allerede ca. 25 andre forventningsfulde amatørfotografer. Vi havde fået at vide, at vi skulle være der i god tid, fordi dørene ville blive lukket præcis kl. 18, så det undrede mig, at der endnu ikke var hverken en repræsentant for Nikon eller en underviser.

Tiden gik… og 5 minutter over 18 havde vi stadig ikke set noget til nogen fra Nikon. Folk begyndte at blive lidt urolige, men så kom der melding fra receptionen om, at en Frank havde ringet og sagt, at han var ca. 20 min. forsinket pga. kø i forbindelse med et trafikuheld. Ahhh vi formodede, at det måtte være underviseren.

Da Frank ankom, viste det sig imidlertid, at han blot skulle på kursus lige som os andre. Han havde ikke noget med Nikon at gøre.

Vi begyndte at kigge i vores papirer. Der var ikke noget telefon nummer. Kun en mail adresse, som vi kunne melde afbud til, hvis vi skulle være blevet forhindrede!

Scandics receptionist forsøgte også at ringe til Nikon. Det nummer de havde opgivet ved lokale reservationen svarede ikke.

Vi ventede tålmodigt, fordi en af deltagerne kunne fortælle, at hun havde været på et andet Nikon School kursus i oktober og der havde underviseren været 20 min. forsinket, men han var trods alt kommet.

Efter 45 minutter gav vi imidlertid op. Vi skrev vores navne på et stykke papir, som receptionisten lovede at aflevere til Nikon, så de kunne se, at vi havde været der og så kørte vi. Mange havde kørt gennem ‘weekend trafikken’ fra Nordsjælland, for at komme til kursus i Ringsted. De var kørt hjemme fra kl. 16 for at være sikker på at nå det og de havde en lang tur hjem igen.

En rigtig øv oplevelse, men det værste var alligevel, at jeg i morges vågnede op til en mail fra Nikon, der håbede, at jeg havde haft et godt kursus og bad mig evaluerer det!
Mmmmm, right!!!

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Nikon School – sikke en skuffelse!

  1. Pingback: Nikon School – en fed oplevelse | Hazyland

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s