Ferien er slut

Phew! Det har været en travl uge. Ferien er slut og jeg er tilbage på arbejde og hold da op, der er meget at tage stilling til og forholde sig til. Vi er ved at starte et nyt 2 årigt (indtil videre) projekt op og det er rigtig spændende, men også krævende. Men jeg glæder mig til at komme i gang, så det er godt.

Der har været afholdt VM i HTM og Freestyle i Finland i sidste uge, men allerede sidste år, da jeg blev tilbudt en landsholdsplads, tog jeg stilling til, at jeg ikke skulle til Helsinki i år og den beslutning har jeg haft det rigtig godt med. Det har været fint, at følge landsholdet her hjemme fra og få små SMS opdateringer fra Helle.

Men jeg må indrømme, at det har været lidt svært, at give det samme fokus og interesse, som jeg normalt ville have gjort. Tirsdag morgen – den dag da VM blev skudt i gang, fik jeg nemlig beskeden fra min dyrlæge… Hero var testet positiv for antistoffer mod anaplasmose. En rutine-mæssig blodprøve viste, at min hund var potentielt dødelig syg! Mmmm… -en eller anden konkurrence i Finland fyldte pludselig ikke ret meget, heller ikke selv om den blev kaldt et VM! Det der fyldte mest var, at jeg følte, at jeg burde være mere interesseret, end jeg følte mig. Frygten for anaplasmose tog bare ret meget over…

Hero har ingen symptomer og han er nu i penicillin behandling, så der er ikke længere fare på færde. Det blev opdaget tidligt, før han blev syg af det og han er helt ok. Faktisk er det slet ikke sikkert, at han er/var syg. Han testede positive for antistoffer mod anaplasmose, så vi ved at han har dannet antistoffer, men man kan ikke sige om tallet er på vej op (han stadig danner antistoffer) fordi hans krop prøver at bekæmpe sygdommen eller om det er gamle antistoffer, fordi hans krop har bekæmpet sygdommen på et tidligere tidspunkt uden at han fik symptomer. Men for en sikkerheds skyld, så satte vi ind med penicillin i 4 uger. Alternativet var, at vi ventede i 4 uger, tog en ny blodprøve for at se om tallet stadig var det sammen (gamle antistoffer, så ændre resultatet sig ikke) eller om det er steget (sygdom i udvikling og kroppens forsvar prøver at bekæmpe det). Valgte man den løsning, kunne vi risikerer, at han blev alvorligt syg i løbet af de 4 ugers ventetid, så det gør vi ikke!

Men i bund og grund har hundene det godt – alle er glade og de fungerer godt sammen i øjeblikket, så jeg har grund til at være taknemlig.

blog

Ooooh og spændende nyt… Heros søster Jazz er i løbetid! Hun skal ikke parres denne gang, men nu kan vi sige, at NÆSTE gang hun kommer i løbetid, så skal hun parres og hvis alt går vel, så skal Hazyland flokkens nye medlem komme fra det kuld. Woooohooooo.

Robbies barnebarn Ruby skal også have hvalpe og hun er blevet parret, så det bliver også rigtig spændende at følge det kuld.

I dag har drengene og jeg været på Enø og gå tur sammen med min far. Det skulle have været en rigtig hyggelig strandtur. Det endte med at blive en meget våd tur og det var ikke kun fordi drengene badede! Det begyndte at regne da vi ankom og blev ved indtil vi havde spist frokost. Men det var stadig en hyggelig tur 🙂

Enø

Efter strand/kystturen, inviterede min far på frokost på Brohuset – super lækker mad og varm kaffe, hvilket var tiltrængt efter den våde tur.

blog3

Vi sluttede med en lidt mere tør tur med hundene langs Enø havn.

Enø

Hero fik nogen meget genstridige frø i sin pels under gåturen. Jeg ved ikke hvad det er for nogen, men de sidder godt fast og det har krævet en ihærdig indsats, at befri ham for dem igen. Jeg har børstet og redt med en tæt kam og der er stadig frø, som jeg ikke kan få ud. Vi må prøve igen i morgen.

– Men da jeg åbnede døren, hvor at gå ud og børste ham, fik jeg noget af en forskrækkelse. En lille endnu ikke fuldvoksen fugl, blev forskrækket over de 3 hunde, der blæste ud af døren, da den gik op. Den prøve at flygte, men mistede retningssansen (formoder jeg) og fløj dirket mellem benene på mig og ind i stuen. HOLD DA OP HVOR JEG SKREG! Phew! Jeg er ikke så god til flagrende fugle, men den her var meget lille og sad ret stille, så det lykkedes mig, at få et viskestykke over den og få den båret ud af huset og placeret på et bord, hvor hundene ikke kunne nå den. Den sundede sig i et par sekunder og så fløj den ind i en busk og gemte sig. Puuuha!

EDSC_0011 (6)EDSC_0011 (2)

God weekend alle sammen 🙂

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, Familie, Gåture, Hero, Robbie. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s