Nordisk Mesterskab nærmer sig og landsholdsuniformen består bla. af sorte bluser, så jeg skulle en tur til Bilka efter nye forsyninger – 70 kr. for en langærmet sort bluse. Perfekt!
Når jeg nu alligevel var i Slagelse, kørte vi de sidste par kilometer til Trelleborg og gik tur på den gamle vikingeborg. Det var skønt vejr – solskin og varme. Vi havde en dejlig eftermiddag.
Jeg elsker Trelleborg – ikke fordi det er en kæmpe lang gåtur eller noget, men jeg elsker at forestille mig det liv, der har været levet der og de mennesker, der har boet der.
Hundene og jeg har en travl weekend foran os, så det var dejligt at få lidt ny energi på sådan en dejlig eftermiddag.