What doesn’t kill you…

For et par dage siden så jeg dette billede på facebook og jeg kunne ikke lade være med at smile… for det er jo bare en joke… og sjovt…

1898115_10152483179321314_1261313946621742719_n

Men efterfølgende har jeg set det delt flere gange og egentlig er det jo ikke sjovt… for det passer jo ikke… det er jo ikke sådan, at det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. Ofte tværtimod.

Men hvis man gentagende gange bliver konfronteret med det udsagn og oven i købet får det serveret på en appetitlig måde med en sød og sjov lille mus, så kunne man jo begynde at tro på det og når man så oplever at det ikke er sådan for en selv, at man bliver stærkere af modstand, så tror man måske, at det er en selv der er noget galt med.

Og sikke et ansvar at lægge på den enkelte… følelsen af at være forkert, hvis man har brug for hjælp til at komme videre efter en nedtur eller føler sig sårbar bagefter.

For ca. 4 år siden var jeg udsat for et voldeligt overfald på min arbejdsplads. Det førte til en psykiatrisk udredning i forbindelse med arbejdsskade-sagen og konklusionen her blev, at prognoserne for et liv med en oplevelse af god livskvalitet var gode, men at jeg altid vil være sårbar, hvis jeg udsættes for en lignende situation. Jeg er ikke blevet stærkere – jeg er blevet mere sårbar og skal passe mere på mig selv og det er ok. Det er ikke et tegn på svaghed eller på at jeg er forkert. Det er bare sådan livet er.

Trænger du til inspiration i forhold til det her med at tage ansvar for noget, som du egentlig ikke har indflydelse på og føle sig stresset og forkert, fordi du er sårbar, så tjek den her bog ud: Livsfarlig Ledelse af Christian Ørsted. Det er egentlig en bog, der handler om ledelse, men alle der har en arbejdsplads bør læse den og blive klogere på sin egen situation og formåen og på konsekvenserne, hvis man presses ud over sin formåen – bla. fordi man føler sig forkert, når man ikke kan…

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Tanker og debat. Bogmærk permalinket.

Et svar til What doesn’t kill you…

  1. Vicky siger:

    Fantastisk indlæg og meget rigtigt! Og et vigtigt budskab, for ja, sikke et ansvar at lægge på den enkelte, hvis man tror det er sådan verden hænger sammen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s