Rigtig godt nytår!

Jeg hader nytårsaften. Jeg bor et sted, hvor der er ret meget fyrværkeri og selv om mine hunde egentlig håndterer skud ok, så bliver det for meget, når det brager løs over alt rundt om os. Det er en aften, der skal overstås så hurtigt som muligt og helst uden at hundene bliver alt for stressede over de mange brag ude fra.

4

Helle og jeg mødtes kl. 11 d. 31. januar ude ved Kongskilde Friluftsgård og gik en lang tur med hundene. Det var en ret mudret rute vi endte på og det forklarer nok, hvorfor vi ikke rigtigt mødte andre hundeluftere undervejs.

2

Heldigvis sluttede turen ved Tystrup Sø og da alle vores hunde er pjattede med vand, så var det ikke noget problem, at få vasket mudret af.

3

Efter gåturen, skulle jeg på arbejde i et par timer og ved 15 tiden ville jeg lige gå en sidste tur med drengene inden vi slukkede os inde for aftenen. Men allerede først på eftermiddagen lød byen, som en krigszone og jeg havde ikke lyst til at have hundene der, så vi kørte ud til Tystrup Sø igen og gik en lille tur, hvor bragene fra byen kun lød som baggrundsstøj.

5

De vi kom hjem, tændte jeg fjernsynet og skruede op for lyden og så forskansede vi os ellers på sofaen indtil vi kom ind i 2015. Når fyrværkeriet blev værst gemte Hero og Beat sig i hver deres trygge hjørne – Beat under skrivebordet og Hero i fodenden af sofaen – og ellers sov alle sig heldigvis ind i det nye år.

Hvad kunne være bedre end at bruge årets første dag på at træne hunde? Så i morges pakkede jeg hele flokken i bilen og kørte til Lille Skensved, hvor vi mødtes med Helle og hendes hunde og så trænede vi ellers nye dog dancing programmer, nye tricks og nørdede med problem-løsning og general hundehygge. Det var dejligt og tiden fløj afsted! Pludselig var der gået 4 timer!

1

Nu er vi hjemme og hundene slapper af i stole og hundekurve rundt om mig. Vi nyder roen og freden. Og tanken om, at der er et helt år til næste nytårsaften 🙂

Godt Nytår!

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Gåture. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s