Pigtråd

DSC_0017

I weekenden da jeg gik tur, løb Hero og Beat og legede med en bold inde i krattet mellem skov og eng. De havde i et stykke tid gået og haft det sjovt med at stjæle bolden fra hinanden og skiftes til at løbe med den.

Pludselig stod Hero helt stille og lod bare Beat tage bolden. Beat leg stoppede også – formentlig fordi Hero ikke mere var med i den.

Jeg kaldte på Hero, men han flyttede sig ikke ud af stedet, så jeg gik over for at undersøge hvad der var galt. Det viste sig, at han havde fået benet filtret ind i et langt stykke pigtråd, der sad rundt om hans ben og var filtret ind i pelsen på bagsiden af låret.

Jeg prøvede at filtre det fri, men det kunne slet ikke lade sig gøre. Jeg gik ud fra, at der var en grund til, at Hero stod stille – måske fordi det gjorde ondt, hvis han gik? Måske bare fordi det strammede eller tråden spændte ben for ham. Det var svært at afgøre, så jeg overvejede om jeg kunne bære ham tilbage til bilen… Men der var for langt og jeg skulle jo også kunne holde styr på Biscuit og Beat.

Alle tre hunde kom i snor og så gik vi langsomt tilbage til bilen. Med korte intervaller stoppede jeg og undesøgte om jeg kunne mærke, at pigtråden skar sig ind i Heros ben – jeg var bange for skader på muskler og ledbånd eller hvis det skulle være mindre dramatisk, så bare for betændte sår forårsaget af det rustne pigtråd. Der var laaaaaang vej tilbage…

Heldigvis har jeg en saks i handskerummet, men selv med en saks, var det svært at få pigtråden af, fordi den var filtret ind, så den sad helt tæt på huden og jeg var bange for at klippe hul i skindet, hvis jeg tvang saksen ind mellem pigtråden og hunden.

Biscuit og Beat var bare så dygtige – det tog en rum tid at klippe Hero fri og de lå stille og tålmodigt ved siden af os, mens jeg arbejdede på sagen og fik befriet Hero hår-tot for hår-tot.

3847_4909425501791311275_n

Heldigvis ser det ud til, at vi slap med skrækken. Jeg kunne ikke se nogen skader på Hero – andet end at han har mistet en ordentlig tot hår på låret og det kan vi nok leve med.

Puha – det kunne være gået så galt. Ikke bare for Hero, men også hvis en ræv eller et andet vildt dyr var kommet før ham. Pigtråd er virkelig ikke noget at spøge med…

Og nu ligger pigtråden – godt pakket ind i flere lag plastic – i min skraldespand.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Gåture, Hero. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s