Egentlig havde Helle og jeg bare en trænings-aftale i dag. Det har vi så tit. Det tager et par timer hvor vi træner og så går vi hver til sit igen.
Men i dag udviklede det sig til at varer det meste af dage, vi fik alle mulige ting klaret og det var vildt hyggeligt.
Vi startede selvfølgelig med at træne alle 6 hunde i det de nu laver. Hero og Biscuit trænede deres Freestyle programmer, Doggie trænede til Færdigheds-titel-prøven, Beat og Cookie trænede mest apport med en bold 😉 og Jazz trænede i at ligge flat på siden et bord.
Jazz er nu 5½ uge henne i sin drægtighed og om 11 dage skal hun have røntgen-fotograferet maven, hvilket helst skal være så stress-fri en oplevelse som muligt, så Helle klikker hende til at lægge sig på siden og blive liggende, mens billedet bliver taget.
Hun er begyndt at bule noget ud på midten, hende Jazz: 🙂 🙂 🙂
Helle har også klikker-trænet hende til at stå på vægten med alle 4 ben, så det er let at følge hendes vægt-forøgelse efterhånden, som drægtigheden skrider frem.
Efter trænings bød Helle på en lækker frokost i det fri og derefter gik vi i gang med at soignere hunde. Mine 3 og Helles to tæver fik en omgang – de ser bare så godt ud nu.
Vi sluttede med at gå en tur med hele flokken inden vi sagde tak for i dag og jeg kørte hjem med min del af flokken 🙂
Tak for en SUPER hyggelig dag 🙂 Det har bare været en af de perfekte dage.
Selv tak! 🙂
Hehehe – vi sad i grøften og ventede 😀