Gollums første dag i Hazyland Flokken

En morgenfrisk lille fyr

En morgenfrisk lille fyr

Gol Gol var meget dygtig i nat. Han sov ved 11 tiden. Kl. 2.30 pev han lidt og jeg lukkede ham ud. Han skulle både det ene og det andet og så var han klar til at sove igen. Kl. 6.30 vågnede jeg og så at han sad op, så ud med ham og han tissede straks. Dygtig dreng.

Helle stod op hver nat i de sidste 2 uger for at lukke hvalpe ud, så de skulle blive renlige og hun har også gjort en kæmpe indsats om dagen og det har virket. Så vidt jeg ved, har alle hvalpene klaret natten og dag 1 uden uheld. TAAAAAK Helle!

Gollum havde lidt dårlig mave den sidste dag hos Helle, men den var i orden inden jeg tog ham med hjem. I går aftes og i nat havde han imidlertid meget tynd afføring igen og jeg syntes jo ikke, at det skulle blive ved, så kl. 8 i morges ringede jeg til dyrlægen, der kunne se os kl. 8.30.

Kl. 8.20 kunne jeg samle en helt normal l**t op efter ham. Åbenbart var det bare lidt stress-mave oven på flytningen. Så jeg afbestilte tiden hos dyrlægen, men kørte der ned alligevel, så han kunne måde dem og han kunne blive vejet. 5.3 kg. Stor dreng 🙂

Jeg skulle underskrive nogen papirer på politistationen i Slagelse, så jeg kørte videre til Slagelse og Gollum gik med ind og underskrev. Der var så meget spændende uden for politistationen, så han glemte helt at tisse… Så det gjorde han inde i informationen. Men altså, hvor får man ellers to flotte uniformerede fyre til at tørre op efter sig…? Skulle det være, så var det da et strålende sted 😉

Beat på toppen af 'borgmuren' på Trelleborg

Beat på toppen af ‘borgmuren’ på Trelleborg

Næste stop Trelleborg Vikingeborg, hvor vi godt kan lide at gå tur. 4 hunde i snor, hvor af den ene er en fjollet hvalpe er en udfordring, men da vi først var kommet i gang, gik det faktisk ok. Det var noget trættende for Gollum at hoppe rundt på sådan en tur, så på toppen af ‘borgmuren’ satte vi os og nød udsigten og en pause. Gollum gravede et lille hul i en 1000 år gammel borg! Trelleborg blev bygget omkring år 980 af Kong Harald Blåtand og nu har Gollum gravet hul i den!!! 😉

Trelleborg

Trelleborg

Gollum tog alle de nye oplevelser i stiv arm – det eneste han blev lidt usikker på var et plastic bånd, der flagrede i vinden, men da han så de andre gå uforstyrret hen over det, så besluttede han sig for, at angribe det og lege trækkeleg med det.

Det var ikke så farligt endda

Det var ikke så farligt endda

Jeg bar ham det sidste stykke rundt og kunne godt mærke, at 5,3 kilo jo også er en vis vægt, når man skal bærer den gennem længere tid 😉 Han var Game Over, da vi kom tilbage til bilen.

Hazyland Flokken på Trelleborg

Hazyland Flokken på Trelleborg

Hundene tog en laaaaaaaaaaaaaang lur – 3 timers snorken! Og så var de klar igen, så vi gik ud for at træne. De voksne hunde trænger til at komme i gang igen. Øj, hvor er de i dårlig form. De blev lynhurtigt trætte. Hero plejer at kunne træne i hvert fald en times tid. Efter en halv time lignede han en, der var ved at falde om. 8 ugers pause er ret lang tid.

Han er allerede ved at lærer, at snuppe godbidder og legetøj op ad træningskassen ;-)

Han er allerede ved at lærer, at snuppe godbidder og legetøj op ad træningskassen 😉

Gollum lavede lidt død/levende og lidt næse-target på min hånd. Og så fjollede og legede han. Og når han blev optaget af et eller andet, gik jeg fra ham, så vi også kunne træne indkald.

Vi sluttede med en lille gåtur, hvor alle hundene var løse sammen. Men Gollum var træt, så det var bare en kort lille runde.

Hele flokken

Hele flokken

Hjemme igen fik hundene mad og så tog de sig igen en laaaaaaaaaaang lur.

Og så kom ulvetimen:

Og kl. 19 vågnede Gollum op og havde en rigtig ulvetime – i 2 timer! Først i hvalpegården og da han kom ud, lå han oppe på sofaen og bed uhæmmet i mig og alt hvad han ellers kunne nå. På et tidspunkt blev det Hero for meget, så han sprang op og gik målrettet hen og halvvejs lagde sig oven på ham. Da Gollum fik mast sig ud under Hero, knurrede Hero af ham, når han blev for vild. Og vupti, så kunne Gollum pludselig lege pænt og ordenligt. Det varede dog kun indtil Hero blev træt af at være barnepige og sprang ned fra sofaen, så var Gollum oppe på fuld styrke igen. Hero gjorde det på en rigtig fin måde – ikke noget overilet eller voldsomt over det. Dygtig fyr.

Hero og Gollum

Hero og Gollum

Beats reaktion på Gollum overrasker og undre mig. Han kan ikke magte, at Gollum går direkte mod ham – face to face på kort afstand bliver for meget. Men ellers virker det som om, at Beat rigtig gerne vil Gollum. Beat springer op på sofaen og sætter sig ved siden af Gollum. Jeg passer selvfølgelig på, at Gollum ikke rører Beat eller springer op på ham, men Beat opsøger selv Gollum, snuser til ham og er enormt obs på ham på en nysgerrig og venlig måde. Også ude i haven går det langt bedre end forventet. Jeg har Gollum i snor, så ikke han løber direkte mod Beat, men de går tæt forbi hinanden og igen opsøger Beat selv Gollum for at se hvad han laver.

Men Beat kan ikke magte når Gollum piver. Mens vi trænede, sad de hunde, der ikke arbejdede i bilen og Gollum var utilfreds med at være lukket inde i et bur, når han hellere ville være med og det gav han udtryk for. Da vi kom hjem, satte jeg Gollum i hvalpegården og det gad han heller ikke, så det brokkede han sig over. Da Beat fik mad, ville han ikke spise – lige meget hvad jeg tilbød ham. Det var lige som i ‘gamle dage’, da Beat led af spisevægring, så jeg panikkede ret meget. Jeg kunne ikke udholde tanken om, at Beat skulle holde op med at spise igen, men da der kom ro på og Gollum faldt til ro, kunne jeg tilbyde Beat mad igen og der spiste han. Phew! Så Beat skal ikke sidde i bil med Gollum, før Gollum har lært at være i sit bur uden at pive og brokke sig.

God nat og sov godt

God nat og sov godt

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Gollum. Bogmærk permalinket.

Et svar til Gollums første dag i Hazyland Flokken

  1. Pingback: Fredag på Trelleborg | Hazyland

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s