Sikke en dejlig formiddag i Bisserup

Bisserup

Bisserup

Fordi Beat har det svært med andre hunde, så oplever hele min flok, at hver gang vi ser en anden hund på vores gåture, så trækker vi så langt væk som muligt. Mine hunde oplever gang på gang, at vi prøver at undgå fremmede hunde.

For Biscuit betyder det ikke noget. Han har så mange gode oplevelser med i bagagen fra før Beats tid, men selv om Hero som udgangspunkt ikke har noget problem med fremmede hunde, så kan jeg alligevel mærke, at det gør noget ved ham, at han er vokset op med Beats sære adfærd og de forbehold, som jeg tager i den forbindelse. Som jeg ofte siger; Hero må have fantastisk temperament, siden han er blevet forholdsvis normal, på trods af den prægning han har fået sammen med Beat.

Jeg kan ikke forvente, at jeg er lige så heldig med Gollum, så jeg vil gerne gøre en stor indsats for, at Gollum får gode oplevelser med andre hunde uden at Beat er i nærheden, så ikke Gollum kopierer hans adfærd og heldigvis er der mange, der har tilbudt at hjælpe mig med at give Gollum disse gode oplevelser, så i formiddags kørte vi til Bisserup og spiste morgenmad sammen med Bent og Marianne og deres dejlige sheltie- og border collie flok.

Marianne med Blitz, Fanta og Gollum

Marianne med Blitz, Fanta og Gollum

Gollum startede med at være lidt forsigtig, da han blev introduceret til Zippo, Fanta og 12 uger gamle Tough’Y. Han virkede helt velopdragen… men så tøede han op og viste sit sande jeg, der er noget mindre velopdragent 😉

Zippo

Zippo

Gollum havde en dejlig formiddag med små og store hunde i forskellige aldre.

Fanta

Fanta

Fanta havde en god størrelse til at lege med ham og ville også rigtig gerne lege, så det var mest ham, der måtte tage fra. Han er en super sød dreng og Gollum hyggede sig så meget.

Pas på Fanta.... der er et angreb på vej :-D

Pas på Fanta…. der er et angreb på vej 😀

Gollum og Fanta

Gollum og Fanta

Tough’Y ville også rigtig gerne lege med Gollum og mentalt passede de rigtig godt sammen. Gollum er 11 uger gammel og Tough’Y er 12, men Gollum vejer over 7 kilo og Tough’Y vejer 2, så det blev lidt voldsomt ind i mellem og vi måtte hjælpe med at sørge for, at Tough’Y ikke kom til skade.

Gollum og Tough'Y

Gollum og Tough’Y

Gollum var lidt for stor, til de meget voldsomme lege med Tough'Y.

Gollum var lidt for stor, til de meget voldsomme lege med Tough’Y.

Det var interessant at se, hvordan Gollum allerede i så ung en alder, har styr på det med racer… Han er jo ellers præget rigtig meget på sheltier. Biscuit har været inde i hvalpegården næsten dagligt siden hvalpene var 5 – 6 uger gamle og Gollum var også meget tryg ved Bent og Mariannes sheltier, men da border collien Ticket kom ud og hilste på, så søgte Gollum straks hende og fulgte efter hende, på trods af at der var rig mulighed for at lege med sheltierne og at Ticket ikke gad lege. Det siger lidt om, hvor vigtigt det er, at få præget en hvalp på alle mulige forskellige racer.

Ticket og Gollum Ticket er Robbies datter og Gollum er Robbies tipoldebarn.

Ticket og Gollum
Ticket er Robbies datter og Gollum er Robbies tipoldebarn.

Smukke Blitz var så sød ved Gollum og selv om hun er en border collie, så ligner hun ikke de border collier, som Gollum ellers har set (hun har en helt anden farve og det påvirker hendes udtryk), så det var dejligt, at han også kunne få gode oplevelser med hende.

Blitz

Blitz

Og så kunne vi jo gøre gengæld og Biscuit kunne sørge for, at Tough’Y også fik mødt en sød fremme hund.

Biscuit og Tough'Y. Biscuit mor kommer fra Kennel Zarvo og det gør Tough'Y også.

Biscuit og Tough’Y.
Biscuit mor kommer fra Kennel Zarvo og det gør Tough’Y også.

Gollum var lidt uheldig i Bent og Mariannes have. Mariannes træsko sprang på ham og han var nødt til at tage den i munden, for at forsvare sig selv… Det er jo ikke sådan, at han ellers ville stjæle folks sko og løbe med dem, men han havde ikke noget valg. Han kunne ikke undslippe den. Det er i hvert fald Gollums forklaring og den holder han fast i ;-).

Træskoen sprang på ham og han var nødt til at tage den i munden for at forsvare sig selv!

Træskoen sprang på ham og han var nødt til at tage den i munden for at forsvare sig selv!

Der var også et hul, som blev ved med at trække i ham. Der var en slags ‘border-collie-hvalpe-magnet’ i bunden af hullet, som blev ved med at suge Gollum til sig. Han var nødt til at prøve at grave sig fri, hver gang han kom i nærheden af det. Det er sjovt, for Erik havde et lignende hul i sit rosenbed, sidst Gollum var på besøg der for at lege med Happy. Nogen ville måske påstå, at det er Gollum, der har en dårlig vane med at grave huller, men både Gollum og jeg ved, at det ikke er sådan det hænger sammen 😉

Yndige lille Tough'Y

Yndige lille Tough’Y

Efter en hyggelig morgen sammen med familien Blom Larsen, kørte drengen og jeg til stranden, så de store hunde også kunne komme ud og røre sig. Det blæste en del, så der var store bølger og Hero og Beat elskede det. Jo vildere jo bedre 😀

Hero og Beat

Hero og Beat

Hero og Beat

Hero og Beat

Smukke Beat

Smukke Beat

Biscuit påtog sig rollen som strand-patrulje. Bølgerne var lidt for meget for ham, så han holdt styr på Gollum og sørgede for at følge de to svømmere ud og hente dem ind igen. Vigtige opgaver, som har påtog sig med stor ansvarlighed 🙂

Biscuit sørgede for at følge de to svømmere ud og tage imod dem igen, når de kom ind, men han skulle ikke nyde noget af selv at svømme i bølgerne.

Biscuit sørgede for at følge de to svømmere ud og tage imod dem igen, når de kom ind, men han skulle ikke nyde noget af selv at svømme i bølgerne.

Biscuit

Biscuit

Biscuit og Gollum

Biscuit og Gollum

Gollum

Gollum

En dejlig formiddag og nu har jeg 4 trætte hunde.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Beat, Biscuit, Gåture, Gollum, Hero. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s