
Fuld fart frem – Gollum og hans 3 søstre
Gollum mødtes med sine 3 søstre i dag for at træne. Ahhh hvor de hyggede sig!
Men Gollum begyndte at blive lidt desperat, for de 3 piger trænede før ham. Det var lidt svært at bære i længden, at de andre havde det så sjovt, mens han bare ventede.

Tålmodig lille fyr

Knap så tålmodig 😉

Tine og Vega – fart på agilityøvelserne

Kirsten og Easys heelwork er blevet så fin

Helle smed ikke apporten i hovedet på sig selv hver gang hun kastede – kun nogen gange 😀

Men Ex-it kunne jo ikke gøre for, at Helle var dårlig til at kaste og hun lavede fine apportøvelser.
Men da det eeeeendeligt blev hans tur, arbejdede han så fint. Vi har i den sidste uges tid, hvor der har været frost i jorden og sne og is, trænet indendøre og der er ikke så meget plads, hvilket betyder, at vi har trænet nogle andre øvelser end dem vi træner udendørs. I dag var vi ude og dermed kunne vi lave lidt mere fri ved fod, løbeøvelser og bakke.

Fri ved fod
Nogen af de pladskrævende øvelser var lidt mindre skarpe, end de var før vi rykkede ind. Til gengæld er der kommet nye øvelser på repertoiret og de fungerede ret fint også udenfor i de noget mere urolige omgivelser.

Apport!
Så det var dejligt at være ude og lige få genopfrisket de pladskrævende øvelser og det har også været fint, at komme ind og blive tvunget til at sætte nye ting i gang. Ren win win 😀

Cirkel om stok kan trænes på meget lidt plads indedøre
Hvalpene sluttede træningen med at lege og deres leg har ændret sig siden sidst de så hinanden. Der er meget mindre tumlen nu og meget mere hyrd.
Efter hvalpetræningen, var det de voksne hundes tur. Ooooog så var det, at regnen også kom… først var det regn og så blev det slud. Alt var vådt og ulækkert, da vi var færdige. Mit ene bur og 2 af mine tæpper blev oppe hos Helle for at tørre. De var bare for klamme, at lægge i bilen, så våde som de var.
Heldigvis havde hundene dækkener på, så de blev ikke våde og kolde. Men Biscuit var alligevel noget muggen over at sidde ude i regn og sjap.
Mit tøj kom i vaskemaskinen, da jeg kom hjem – og jeg tror faktisk, at det var mere vådt da det kom ind end da det kom ud!
Heros træning skrider fremad, men vi har brug for at træne hele programmet til musik. Vi kan godt de enkelte sekvenser – men helheden halter og timingen. Sååååh nu må vejret godt blive til udendørs træning igen, så vi kan få helheden på plads også.

Hero
Hjemturen var en oplevelse. Slud blev til sne og det tog lidt over en time at komme hjem. Det burde have taget ca. 40 min. Og da jeg nåede Sorø, blev det til regn igen, så blot en time senere havde det sikkert været lettere at køre igen. Suk! Jeg er bare ikke til vinter og kulde!