Får og andet godt

DSC_0051lille

Sepp

Vi nyder at holde påskeferie – tid til alle de hyggelige ting, som vi gerne vil, men som hverdagen og arbejdet efterlader alt for lidt tid til.

I går formiddags stod den på en lang træningssession med hver hund. Vi fik også præsenteret Gollum for genboens voksne børn, der var hjemme på påskebesøg og som er meget glade for mine hunde og følger godt med i deres liv og oplevelser. En dejlig formiddag.

Efter frokost gik turen til Holbæk, hvor vi havde inviteret os selv på kaffe hos Vibeke.

DSC_0002lille

Biscuit, Sepp, Gollum og Hero

Vibeke har Robbies søn Zanto, der er næsten 14 år gammel, men som holder sig fantastisk godt for sin alder. Han ser så fin og sund ud og han lærer stadig nye ting. Han har altid været god til at gå spor og lige nu er han ved at lære at gå spor på asfalt. Jeg er aldrig selv blevet grebet af det med spor, men jeg er imponeret og fascineret, når Vibeke fortæller om Zantos arbejde.

DSC_0086lille

Zanto

Efter kaffen gik vi en tur op til fårene med hundene. Vibeke og Sepp lavede en flot opvisning i hvor langt de er kommet med deres samarbejde. Vibeke har kun haft Sepp siden november, så de er stadig nye for hinanden, men de er allerede ved at være et godt team.

Gollum gik til hyrdetræning i efteråret, men han nåede kun til at være på fangefold. I går fik han lov til at gå skridtet videre og arbejde på løse får. I starten var han i lang line, men efterhånden, kunne vi slippe snoren og bare lade ham arbejde. En enkelt gang skulle han lige have at vide, at man ikke må jage fårene og derefter prøvede han faktisk ikke mere fjolleri. Han var meget dygtig, fokuseret og viste fin selvkontrol. Jeg kunne næsten ikke kende min fjollede lille hvalp igen ❤

Da vi var færdige med træningen og skulle op til bilen, kunne jeg imidlertid godt kende ham! Han satte sig 20 meter fra bilen og nægtede at komme nærmere! Det er typisk Gollum, når han har det sjovt og dejligt og ikke helt er klar til at festen stopper endnu 😀

DSC_0047lille

Gollum

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Gåture, Gollum, hyrdehund, Robbie, Træning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s