Min yngste nevø Marcus skulle have holdt fødselsdag weekenden før jeg tog til Japan, men desværre blev han syg og måtte udsætte festen. Så i morges kørte vi til Hillerød for at fejre.
Men inden da startede vi med en tidlig morgen-svømmetur i søen 🙂
Og så var det ellers til Hillerød, hvor jeg havde en masse gaver – ikke kun til fødselsdagsbarnet, men til begge nevøer. Jeg havde købt en masse ting med til dem fra Japan, bla. en bamse, der gentager alt hvad man siger til den. De er mega sjove og det var ikke kun børnene, der morede sig over dem 😀
Fødselsdagsgaver og kort…
Der blev serveret lækker brunch – øj, hvor ville jeg ønske, at jeg kunne spise mere, for de var så mange lækre ting at vælge imellem.
Eftermiddagen gik med hygge i haven…
Leg med fødselsdagsgaver…
Kæmpe-balloner…
Gåture med hundene…
Og så derefter var der det helt store kagebord – jeg ville igen ønske, at jeg kunne spise mere 🙂
Tak til min nevø – og ikke mindst min søster – for en dejlig fest 🙂