Tillykke med fødselsdagen Beat

Beat var en meget speciel hund. ‘Live fast, die young’ var det tema, der kom til at præge hans liv. Han blev ikke engang 8 år gammel. Det ville han være blevet i dag.

2033905787448856424

 

Men på trods af, at han ikke blev ret gammel, så fylder han stadig meget i mit liv. Jeg tænker stadig på ham næsten hver dag. Han gravede sig virkeligt ind under huden på mig.

Når jeg tænker tilbage på livet med Beat, så giver det god mening, at han ikke blev ret gammel. Han har været hård ved sig selv.

Hans forhold til mad har virkelig lært mig noget. Bla. lærte jeg at tænke alternativt og lukke ørene for klichér. Ingen skabeloner passede på Beat. Hver gang jeg stod i en ny situation med ham, måtte jeg opfinde den dybe tallerken igen. For der var ikke noget i min rygsæk af tidligere erfaringer, der passede på ham.

En af de klichér, som jeg tit blev mødt af var: ” En sund og rask hund sulter sig ikke ihjel. Hvis bare du lader den blive sulten, så skal den nok spise”. Jeg har kun en ting at sige til det udsagn og den ting er ikke særlig høflig, men nu kommer den alligevel: Bull***t! Gennem et par år var der kun et set-up, der kunne få Beat til at spise. Hele flokken skulle ud og gå tur et sted, hvor Beat kunne spurte. Når han var helt oppe i det røde felt (det kom han let) over deres løb, kunne jeg kalde ham til mig og give ham en håndfuld hundemad som belønning for at komme. Når mad kom som belønning, kunne han spise det. Men de mænger, der skal til, for at en hund kan overleve, krævede et adrenalin kick, så han ikke tænkte over hvor meget han spiste. Jeg kunne også træne med ham og give ham godbidder som belønning, men han blev hurtigt mæt og fik derfor ikke mad nok og selv hvis han havde kunne spise nok, så ville det tage al for lang tid, at få et acceptabelt måltidi ham med den metode.

Det var ekstremt stressende for både mig og hele flokken, at Beat skulle have mad på den måde, men alt andet var prøvet. Han var ikke fysisk syg – han var blevet undersøgt og jeg havde forsøgt med alt lige fra råt foder til kogt kylling med ris og ostesovs. Han kiggede på det med væmmelse og gik.

2048013456782657776

Beats temperament var sært – han var solid som en klippe i nogen situationer og ekstremt følsom i andre. Han var super dygtig og kunne en masse fede ting – bare ikke når fremmede kiggede på ham og ikke ret længe ad gangen. Han var på en rejse med freestyle landsholdet til NM i Norge og det var en katastrofe. Beat var så presset og havde det slet ikke godt i ringen. Han stoppede ret tidligt sin danse karriere. Konkurrence-sport var ikke for Beat.

527874_10151010559668847_1422042959_n

The Girl with the Dragon Tattoo

Andre hunde var heller ikke for Beat. Ikke engang sin egen flok var han helt tryg ved. Til gengæld var mennesker lige noget for Beat! Han elskede mennesker og havde mange gode venner. Han var så charmerende og dejlig at man ikke kunne lade være med at elske ham. Han var simpelthen bare så sød, at alle hans særheder kom til at betyde mindre.

Beat havde altid fuld fart på. Hvis han var i snor, så gik han. Hvis han var løs, så galloperede han. Og han ikke bare galloperede. Han spurtede. Altid intens. Hvis de andre gik for langsomt, så drejede Beat rundt om sig selv, for stadig at kunne bevæge sig hurtigt uden at kommer længere frem end de andre. Beat cirklede sig gennem livet. Beat var sjældent rigtig afslappet. Selv når han lå på ryggen med alle 4 ben i vejret, var han klar til når som helst at spring op og sætte i en spurt.

Jeg kunne snakke om Beat meget længe. Han var så speciel – på alle måder. Hans personlighed var enestående. Han var ikke altid let at leve sammen med, men han var let at elske.

Tillykke med fødselsdagen til Beat og hans søskende ❤

2012941754919030456

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Beat. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s