Arv eller miljø

En af de ting, der er virkelig interessante ved at have en hund – Gollum, der er så tæt beslægtet med hunde, som jeg kender virkelig godt er, at man kan observere lighederne og forskelle. Det giver nogle spændende betragtninger om arv og miljø.

F.eks. så er Gollum helt hysterisk når han bliver fastholdt. Vi er kommet langt – men der er lang vej igen. Det byder ham virkelig imod og han vrider sig som en orm. Det gør negleklipning og kiropraktorbesøg lidt ekstra spændende… Og det virkelig interessante er, at mor Jazz har det på samme måde. Jazz’ kuldbror Hero har det slet ikke – han finder sig i det hele og er meget afslappet med al håndtering. Og jeg har aldrig haft en hund, der ikke ville fastholdes, så det er formentlig ikke miljø. Men der er virkelig et vride-sig-som-en-orm-gen, der kan være givet videre fra mor til søn?

Og så er der den med maden… Mad siger ikke Gollum ret meget. Han var vildt madglad da han var lille. Vi skrev jævnligt på hvalpe-bloggen, at han var grådig og en af de mest mad-fikserede af hvalpene.

Men sådan er det ikke mere. Nu kan han kun spise, hvis han kan se mig. Jeg gav ham engang en godbid i bilen og så forlod jeg ham og gik til et møde. Da jeg kom ud, lå godbidden stadig foran ham. Han spiste den med det samme jeg satte mig ind i bilen. Det er ikke fordi han er utryg ved at være alene eller bange for bilen – han gør det samme hjemme. Hvis jeg giver ham mad og går ud i køkkenet, så forlader han sin mad og kommer med mig.

IMAG0469

Han spiste ikke hundekiksen før jeg satte mig ind i bilen og gjorde klar til at køre…

Og når hundene får tygge-ting, så kan han godt ligge og kigge på sin i op til 15 minutter før han beslutter sig for at spise den.

Her er det interessante, at hans mor og søster aldrig tøver med at spise – de kaster sig over godbidder og tygge-ting og stopper ikke før det er væk. Onkel Hero der imod har samme forhold til mad som Gollum. Så man må gå ud fra at måden at forholde sig til mad på ikke er nedarvet fra mor, men der imod tillært ved at iagttage onkel Hero. Så miljø før arv… I hvert fald i Gollums tilfælde.

Dette er blot et par af de eksempler, som jeg jævnligt støder på og som får mig til at smile eller løfte et øjenbryn i forundring. Det er virkelig interessant at betragte mine hunde og deres forskellige adfærd.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Gollum, Hazyland Hvalpe, Hero, Tanker og debat. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s