Dejlige Dage

Hundene og jeg har haft et par skønne dage i Hillerød.

Min søster havde en sen dag på arbejdet, så jeg havde lovet at hente mine nevøer i skolen og hygge med dem. Og da jeg alligevel skulle nord på, havde jeg taget en fridag, for at have lidt mere tid med familien.

Torsdag eftermiddag stoppede hundene og jeg ved Roskilde og gik tur ved en lille sø ved Darupvej. Det var en fantastisk smuk dag og en dejlig gåtur…

DSC_0002lille

DSC_0014lille

Desværre sluttede den med, at hundene var alt for tæt på et uhyggeligt møde med to hunde af muskelhunde-typen. For hulan da! Jeg ved godt, at der en tilhængere af disse racer, der er ked af, at de blive hængt ud som farlige og aggressive – men så må de appellere til ejerne af den slags hunde og bede dem have styr på dem og overholde lovgivningen. De to hunde kom løbende hen mod os og tøvede kun lige længe nok til at ejerne kunne indfange dem, fordi jeg råbte højt og så meget truende ud.

Det var så tæt på at gå grueligt galt og jeg var så rystet bagefter, at jeg blev fysisk dårlig og troede at jeg skulle besvime. Og de to unge mennesker, der ejede de to muskel-hunde sagde ikke engang undskyld!

Da jeg kom tilbage til bilen, krævede det lige ½ liter vand og 15 minutter i skyggen ved bilen, indtil jeg var kommet mig så meget over shocket, at det var forsvarligt at køre bil… Og så gik turen videre mod Hillerød, hvor jeg hentede mine nevøer i skolen og havde en skøn eftermiddag og aften samme med dem.

DSC_0038lilleDSC_0047lille

Fredag morgen stod den på skole/arbejde for alle andre end mig 😉

For mig stod den på sightseeing i Fredensborg. Hundene og jeg gik tur i Fredensborg Slotshave – et meget smukt sted.

DSC_0057lilleDSC_0086lille

Et af de mest interessante steder i slotsparken var Nordmandsdalen, en samling af 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere. Frederik 5. bestilte skulpturene, hvilket var atypisk på den tid, hvor almindelige folk ikke blev afbilledet og og udstillet i konges have. Det var normalt kun antikkens guder og gudinder, der fik lov til at stå i slotshaverne. Ophavsmanden til samlingen er det norske postbud Jørgen Christensen Garnaas. I sin fritid snittede han små træfigurer, der forestiller de mennesker, han mødte på sin post-rute. Figurerne kom i hænderne på kongen og han bestilte et sæt skåret i elfenben og hvalrostand. Disse figurere blev modeller for den serie af mandshøje figurer som nu er udstillet i Nordmandsdalen.

DSC_0069lille

Fredag aften er jo specielt hyggelig, når jeg er på familiebesøg i Hillerød, for det er Disney Sjov og Fredags-slik aften. Det skal man ikke gå glip af, hvis man er i området 😉

Så jeg blev i Hillerød indtil lørdag morgen, hvor jeg pakkede mine ting i bilen og kørte mod Hvalsø og Gollums Rally træning. Hero og Biscuit fik også lov til at træne, selv om de ikke er tilmeldt et hold.

IMAG0703lille

Rigtig god weekend alle sammen!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Familie, Gåture, Gollum, Hero, Rally, Træning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s