At lære en gammel hund nye kunster

 

2230762690165345522

I går var Biscuit til 2. lektion af hans Nose Work kursus. Det var egentlig 3. lektion på kurset, men Biscuit gik glip af 1. undervisningsdag, fordi han var syg.

Biscuits 1. lektion gik over al forventning og jeg var super optimistisk da jeg kom hjem. I løbet af ugen har vi trænet ihærdigt og dermed har jeg kunnet se hvor jeg havde brug for mere hjælp og hvor vi er udfordrede.

For det der med at lære en gammel hund nye kunster er ikke altid så nemt. Hvem skulle tro, at freestyle træning kan kollidere med nose work???

Heldigvis gik Biscuit i det vildeste freestyle mode i går i hans første søg, så Sanne kunne se hvad det er, der sommetider sker og komme med strategier for at undgå det.

En af de første udfordringer, der viste sig var, at når jeg sætter en beholder med lavendel og godbidder ned, så ligner det det ritual, som Biscuit og jeg har inden vi går i ringen til en HTM konkurrence. Jeg viser Biscuit en skål med godbidder og sætter den ned på jorden. Så går vi i ringen og når Biscuit har arbejdet godt, får han lov til at løbe hen og spise godbidderne som belønning. Beholder-søg ligner dette lidt…. Jeg sætter en skål (eller en anden beholder), der dufter af godbidder (og lavendel, der også er ved at blive synonym med godbidder for Biscuit) ned og når Biscuit ser det, bliver han ekstra fokuseret på mig, for nu skal vi ud og yde! Han er super bevist om, at han ikke skal tage maden før han får en ‘get it’ kommando fra mig. Fint for freestyle – ikke så godt for nose work.
Jeg har arbejdet uden om dette ved at sikre, at Biscuit ikke ser, at jeg sætter beholderne ned og ved at forsøge ikke at bruge de ord, som jeg bruger, når vi gør klar til HTM. Sanne kom med endnu et forslag i går – at bruge beholdere, der er så langt fra at ligne madskåle/godbidsdåser som muligt. -Så det tager vi med os i den videre træning.

Når et søg bliver svært og Biscuit bliver frustreret, så går han i freestyle mode. Han tilbyder adfærd og hvis nogen af de genstande han søger på kunne ligne en af hans freestyle rekvisitter, så inddrager han dem gerne. Han bruger også genstandene som target-genstande (næsetarget) og bliver ved med at vende tilbage og dutte til dem – især hvis han en gang er blevet forstærket for at dutte til den med næsen (hvilket han bliver, når han markerer for lavedel-duft). Sannes første ide i går var, at ignorere hans freestyle øvelser og lade ham vente. Men Biscuit er vant til, at hvis han bliver ignoreret, så kan han prøve endnu hårdere og dermed få en reaktion. For at øge hans motivation i freestyle ringen har jeg netop ignoreret ‘halvhjertede’ forsøg og givet ‘jackpot’ for at yde lidt ekstra. Så jo mere jeg ignorerede hans adfærd, jo mere adfærd fik jeg. Den ide måtte altså gen-tænkes. Biscuit er jo en super skarp og veltrænet freestyle hund – det er ikke sådan at komme uden om 😀

Vi ændrede kurs og lavede lettere søg, hvor vi fuldstændig undgik at han blev frustreret og derfor gik i freestyle mode. Det handler om at udfordre ham, men ikke mere end at han får succes før han giver op. Udfordring nok til at han udvikler sig, men ikke så meget, at han bliver frustreret. Det er en fin balance, men i løbet af undervisningen i går blev jeg meget bedre til at se hvornår han var ved at give op og så kunne jeg enten hjælpe eller også gå væk og afslutte søget. Jeg blev bedre til at acceptere, at han ikke altid finder alle duft-prøverne på et søg. Det er vigtigere at stoppe og belønne en succes end at presse på og blive ved, fordi alt færd skal findes.

Biscuit har tendens til ofte at gå tilbage til kendte steder, hvor han ved at der er færd og det har bekymret mig. Hvis jeg gerne vil have, at han får en stærk forståelse for, at lavendel-duft altid fører til mad, så tænker jeg ikke, at det er godt, at han kommer tilbage til ‘tom færd’ alt for mange gange. Hvis det sker, så lærer han jo i stedet, at det er ret tilfældigt om der er mad på færd eller ej. Det løste vi ved, at jeg roste/klikkede når han gik tilbage til en ‘tom færd’ og derefter belønnede jeg på duft-kilden. Hvis han vendte tilbage mere end 2 gange (3 gange i alt – 1 med godbid på og 2 med klik/beløn), så fjernede vi kilden. På den måde var han nødt til at søge videre i stedet for blot at gå tilbage til det han allerede havde fundet.

Biscuit har ikke vist interesse for at søge oppe. Han vil helst søge på gulv eller i sin egen højde. Jeg ved ikke om det er fordi det er svært for ham at komme op, for han hopper heller ikke så meget op på sofaen mere, men til gengæld ligger han altid i en stol, hvor der er en skammel foran, så han har et trin på vej op. Jeg tænker at det måske ikke er så let for ham rent fysisk at komme op, som det var dengang han var yngre. Vi begrænsede derfor højden på hans søg, men et par gange sidst på dagen, søgte han selv op bla. i en vindueskarm, hvor der tidligere havde ligget en duft-kilde og det klikkede og belønnede jeg. På sigt skal han lære ikke at være for fokuseret på hvor der tidligere har ligget færd og lære at gå til kilden, men pt. vil jeg gerne forstærke initiativet og især højden, da det ikke kommer så naturligt for ham at tænke ‘op-ad’.

Alt i alt god og givende undervisning og mere at arbejde videre med. Det er super interessant at lærer en gammel hund nye kunster og det er super spændende at arbejde med at løse de udfordringer, der kommer undervejs.

Nu træner vi videre i denne uge og så er jeg spændt på sidste kursusdag på onsdag. Stay tuned og følg med i næste afsnit af Biscuits nose work eventyr! 🙂

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Nose Work. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s