Når jeg har trænet HTM og Freestyle med Hero og Gollum, bruger jeg tit deres rekvisitter til at lave en lille Nose Work bane til Biscuit.
Det har fungeret rigtig fint, men i dag gik det op for mig, at Biscuit var begyndt at kende ‘legen’ lidt for godt. Han brugte næsen mindre end han plejer og gik bare fra rekvisit til rekvisit og fandt den duft-kilde, der sad på hver enkelt genstand. Når der kun er 4 – 5 genstande at placere færden på, så er det jo ret let at regne ud, at der må sidde en ‘duft’ på hver enkelt af dem – og når man så godt som ved hvor de sidder, behøver man ikke bruge næsen ret meget for at finde dem.
Såh, jeg ændrede strategi. Jeg flyttede alle genstandene og lod kun to markeringspæle stå. Så satte jeg vatpinde med færd direkte i jorden, mellem de to pæle og parrede med godbidder.

To pæle, så jeg kunne huske i hvilket område færden var placeret.

Og lavendel færd parret med godbid
Bingo! Der var ingen tvivl om, at Biscuit brugte næsen til at finde duft-kilden. Der var simpelthen ikke noget visuelt at gå efter, så det var kun næsen, der kunne hjælpe ham.
Ulempen var, at jeg ikke kunne finde mine duft-kilder igen, så jeg måtte flytte pælene efter hvert søg og starte forfra.
Vi lavede 3 søg og Biscuit var super sej. Meg koncentreret og meget mål-rettet og han fandt alle kilderne.
Rigtig god træning 🙂