Clicker Expo Denmark

DSC_0164lille.JPG

Vi er hjemme efter en på mange måder fantastisk Clicker Expo… Og en på nogle måder meget besværlig Clicker Expo.

Torsdag eftermiddag ved 2 tiden kom Helle og hentede drengene og jeg og så gik turen ellers til Hotel Legoland i Billund.

dsc_0004lille

Vi blev registreret som ‘ankomne’ ved Clicker Expo og derefter kørte vi et kvarters tid til vores B&B. Vi havde en lidt kreativ GPS med, der gik ind for den meget direkte rute… Den ledte os af små bitte grus-veje. Sikke en udflugt!

Men da vi kom frem, havde det været udflugten værd (vi valgte dog en mere farbar rute de øvrige gange hvor vi kørte). Vi havde en fin lille lejlighed med to værelser, køkken og badeværelse. TV i begge værelser og massere af sovepladser, så hundene og jeg behøvedes ikke slås om sovepladserne 😉

Helle og jeg brugte aftenen på at spise lækker tapas, hygge med hunde og studere Clicker Expo materiale.

Fredag morgen stod jeg op ½ time før Helle for at gå tur med hundene. Helle havde ikke hunde med, så hun ville sove lidt længere og så gå i bad. Men hun vågnede, da jeg gik ud og gik i bad med det samme… Derfor hørte hun ikke telefonen, da jeg 20 minutter senere prøvede at ringe til hende. Under min morgentur, havde jeg pludselig mærket et skarpt smæld i mit ene knæ og derefter gjorde det bare sindsygt ondt. Jeg kunne slet ikke forestille mig, hvordan jeg skulle komme tilbage fra gåture.

Jeg nærmest kravlede tilbage til vores B&B, hvor jeg fik hevet Helle ud af badet og derefter gik turen til Vejle skadestue. Vi var ikke deres mest tålmodige patienter. Tiden gik og vi skulle til Clicker Expo! Sygeplejerskerne var ret forstående. Lægen mente at jeg skulle tage hjem på mit B&B og sidde med benet oppe… Øh nej… Jeg skal til Billund i en fart.

Endelig var jeg udstyret med krykker og smertestillende piller og 2 timer forsinket ankom vi til Clicker Expo. Sikke en morgen. Og det med krykkerne var den besværlige del af Clicker Expo!

Stakkels Helle knoklede som et bæst den dag. Hun afleverede mig og mine hunde ved de foredrag og labs, hvor vi skulle være (det er svært at styre en hund og bære udstyr når man går på krykker), byttede hunde ud så de alle 3 fik lov til at være med og opvartede mig i det hele taget på alle måder. Jeg er meget taknemlig for hendes hjælp.

Jeg deltog i 2 labs og en forelæsning den dag.

Hocus Focus – help your dog determine what’s important med Kay Laurence.
Dette var et lab og jeg havde Gollum med. Kay Laurence præsenterede en masse forskellige lege og øvelser, som alle havde til formål, at gøre det attraktivt for hunden, at vælge at fokusere på mig (hundeføreren). Super sjovt og der var nogle anderledes og fede ideer, hvor hun tog udgangspunkt i de enkelte racers race-præg. F.eks. var de input hun havde til terriers, der er skabt til at fange mus og rotter anderledes end dem hun havde til border collier, der er skabt til at være fuldstændig fokuseret på en flok får.

Give Training back to the animals med Chirag Patel
Dette lab handlede om at give hunden et valg i forhold til om den ønsker at deltage i en aktivitet eller ej.

dsc_0047lille

Chirag Patel

De første øvelser handlede om at træne hunden til frivilligt at følge med en fremmed – på hundens præmisser. Blev det for meget eller blev den utryg ved den fremmede, kunne den vælge at gå tilbage til sin ejer og så blev det respekteret. Når hunden var klar, kunne den igen vælge at opsøge den fremmede og evt. følges med denne.

dsc_0045lille

Biscuit med sin favorit-fremmede-person. Hun var fra Østrig og Biscuit var pjattet med hende.

En anden øvelse var ’the bucket game’, hvor hunden blev trænet til at være afslappet og holde fokus på en beholder med godbidder. Mens hunden fokuserede på beholderen med godbidder, kunne ejeren f.eks. børste den eller rense ører. Hvis det ejeren gjorde, blev for ubehageligt, kunne hunden vælge at tage fokus fra beholderen og gjorde den det, skulle ejeren straks stoppe det, som vedkommende var i gang med. Beholderen blev altså en tænd/sluk knap hvormed hunden kunne styre sin ejers adfærd. Kiggede hunden på beholderen, betød det ”fortsæt bare det, som du er i gang med”. Kiggede den væk, betød det ”Stop, jeg har brug for en pause”. Valgte hunden at kigge på beholderen, blev den forstærket med godbidder. Valgte den at kigge væk, stoppede det ubehag, som den måtte føle.

Simplifying Complex tools med Ken Ramirez
Her havde Ken Ramirez forberedt en lang række 25 minutters foredrag om det, som han kalder komplekse trænings-redskaber. Deltagerne ved forelæsningen fik derefter lov til at stemme om hvilke 3 foredrag, som han skulle holde.

dsc_0061lille

Der stemmes om hvilke redskaber vi skal bruge tiden på.

Valget faldt på LRS, Keep Going Signals og End of Training signals.

dsc_0066lille

LRS står for Least Reinforcing Scenario – altså det mindst forstærkende scenario og det er Ken Ramirez’ forslag til hvordan hundeføreren skal reagerer, hvis hunden begår en fejl under træningen. Ifølge ham, er det mindst forstærkende scenario, at situationen nærmest fryser. Der opstår simpelthen en pause på ganske få sekunder, hvor hunden ikke har mulighed for at tjene en belønning.

Hundeføreren skal ikke ændre omgivelserne. Man skal ikke kigge væk. Ikke fjerne øjenkontakten. Ikke gøre noget, der kan tolkes som straf, for det mindst forstærkende scenario skal ikke være en straf – men blot en pause, hvor der ikke forstærkes.

Ken viste flere videoeksempler på hvordan det ser ud i praksis og hvordan det kan implementeres.

dsc_0077lille

Keep Going Signals (KGS) er et signal til hunden om at fortsætte det, den er i gang med.

Kens konklusion var, at et KGS både kan være positivt og negativt. Han viste en video af delfiner, der skulle trænes til at ligge stille i vandet, mens dyrlægen tjekkede dem. Træneren lagde sin hænder på delfinens krop og med jævne mellemrum strøg hun delfinen over siden for at forsikre den om, at hun ikke havde glemt den, selvom den skulle ligge der længe. Det var en positiv måde at bruge et KGS.

Men han fortalte også om et cirkus-nummer, hvor en søløve-træner sang opera mens søløverne arbejdede. Hvis en søløve lavede en fejl, stoppede sangen øjeblikkeligt og den fortsatte ikke før søløven havde rettet fejlen. Her blev sangen et KGS, men det var samtidig en advarsel om, at der kunne komme en straf, hvis sangen stoppede. Søløverne arbejdede altså for at få sangen til at fortsætte.

dsc_0082lilledsc_0081lille

End of Training Signals har ligesom mange andre redskaber inden for hundetræningen både tilhængere og modstandere. Et argument, som jeg helt klart købte var, at et End of training signal kan skabe frustration, hvis individet nyder træningen. Og hvis man træner vilde dyr som løver eller elefanter, så er det ikke sikkert, at man overlever at frustrere dem. Som Ken udtrykte det, så kunne et end of training signalet blive det sidste, som man sagde til det dyr. Whooops!

Helle og jeg kørte tilbage til vores B&B efter sidste foredrag – vi blev ikke til aftenens networking event. Vi hjalp hinanden med at lufte hunde ude på marken bag vore B&B. De søgte efter deres aftensmad i stubbene og Helle tog Biscuit og Gollum med ud på en løbetur. Hero er mors dreng og kunne virkelig ikke forlade mig for at gå med Helle. Den slags skrupler har de andre ikke 😀

Resten af aftenen hyggede vi os, spiste lækker mad og så fjernsyn. Og så gik vi tidligt i seng!

Lørdag morgen gik Helle morgentur med hundene og heldigvis klarede hun det bedre end jeg havde gjort dagen før. Hun kom hjem uden skader på div. lemmer og vi ankom til Clicker Expo lidt i 9 som planlagt.

Dagens første foredrag var med Ken Ramiraz: Are you as smart as your dog?
Her gennemgik han trin for trin, hvordan han havde lært terrier-blandingen Coral at tælle.

dsc_0101lille

Ken Ramiraz

Projektet startede som et trænings-eksperiment for at undersøge om hunde kan lærer at tælle, men det udviklede sig til et forskningsprojekt, hvor Ken Ramirez beviste, at hunden Coral kunne tælle på samme niveau som et barn på op til 3 år. Hun kunne med stor sikkerhed tælle til 14 og med noget mindre sikkerhed – men stadig bedre end hvis det var tilfældigt – tælle til 22.

dsc_0118lille

Video-optagelser fra 3 forskellige vinkler dokumenterer, at Coral rent faktisk tæller antallet af kongs, ringe, kegler og bolde på bakken og markerer for det rigtige svar.

Ken er en underholdende og inspirerende underviser og hans forståelse for træning og træning set-ups er fantastisk. Man kan ikke undgå at blive grebet at hans beretninger.

Den næste forelæsning var med Susan Friedman: ”Functional Analysis: The Sexy Side of ABC” og den handlede om sammenhængen mellem det der går forud for en adfærd (A = antecedents), adfærden (B = behaviour) og konsekvensen af adfærden (C = consequence) og hvordan vi er nødt til at tage alle 3 forhold i betragtning, hvis vi ønsker at ændre en adfærd. Der er en årsag (A) til adfærden, der fører til adfærden (B), der igen fører til en konsekvens (C) og adfærden (B) ændres ikke, hvis ikke vi gør noget for at ændre A eller C.

dsc_0124lille

Susan Friedman

Susans pointe var, at den mest effektive måde hvorpå vi kan ændre en adfærd er, at se på omgivelserne og ikke kun på adfærden. Vi må se på hvad det er i omgivelserne, der får hunden til at udvise en given adfærd og derefter må vi ændre omgivelserne, så denne adfærd bliver irrelevant og ineffektiv. Gør vi det, vil adfærden forsvinde.

imag0994_1lille

Hero følger også med 🙂

dsc_0120lille

Og så var det tid til et mere praktisk lab. Ken Ramirez’ Effective non-food reinforcement, som handlede om at give hunden et bredt repertoire af forstærkere, således at man ikke altid behøver bruge mad eller legetøj.

Ken gennem gik trin for trin, hvordan man træner hunden til at opleve en given adfærd fra hundeejeren, som forstærkende. Jeg begyndte at træne Gollum til at betragte knipsen med fingrene som forstærkende. Det gjorde jeg ved først at parre knipsen med godbidder. Hver gang jeg knipsede med fingrene, gav jeg ham også nogle lækre godbidder.

Næste trin var at klikke, derefter knipse og så give lækre godbidder. Dermed lærte Gollum, at når han hørte et klik, ville der også komme knipsen med fingrene og det ville føre til godbidden.

Derefter bad jeg om en adfærd – en øvelse, jeg klikkede når hunden udførte øvelsen, knipsede med fingrene og gav ham slutteligt en godbid. Jeg lavede 10 gentagelser af denne kæde og ca. 2 gange i de 10 gentagelser kom der kun knipsen med fingrene som belønning, ikke godbid. Dermed havde knipsen overtaget rollen som forstærker.

Dagens sidste forelæsning var fælles for alle Clicker Expoens deltagere og foregik i Legolands biograf.

Her var det Clive Wynne Ph.D, der talte om Pavlovs indflydelse på hundetræning i dag og hans konklusion var, at klassisk betingning i sin reneste form stadig har sin berettigelse i vor tids hundetræning. Han gav et eksempel på et projekt, hvor han ved hjælp af klassisk betingning havde hjulpet internater til at ændre hundenes adfærd, så de i højere grad appellerede til de familier, der skulle adoptere hundene. Dermed fik flere hunde nyt hjem og færre måtte aflives. Også hunde, der skulle lære at søge en bestemt færd (stoffer, eksplosiver ell. lign), kunne få en bedre start på indlæringen ved hjælp af klassisk betingning.

dsc_0168lille

Clive Wynne

Og så var der en times pause til at lufte hunde, komme på toilettet mv. inden aftenens festmiddag. Helle og jeg kom til at sidde sammen med Mette og Pia ved middagen og det var super hyggeligt. Og efter middagen kom et af Expoens højdepunkter – panel diskussionen.

dsc_0178lille

Her stiller expoens undervisere op til en panel-diskussion, hvor deltagerne kan stille spørgsmål og lægge op til debat. Det er altid både underholdende og interessant at se underviserne på slap line og uden et manuskript at holde sig til, hvor de venskabelige drillerier blander sig med seriøse og faglige diskussioner.

dsc_0213lille

Hjem og pakke og så i seng!

Søndag morgen havde mit knæ det lidt bedre og selv om Helle stadig måtte klare gåturen, så kunne jeg selv tulle lidt rundt og være med til at pakke bil.

Jeg kunne også selv holde mine hunde, når jeg skulle ind og ud fra Clicker Expo og jeg kunne være med til at lufte dem i pauserne. Ikke at Helle kunne holde fri, men hun havde dog lidt mere frihed.

Morgenens forelæsning var Cecilie Köster: Reliability thy name is back-chaining. Cecilie gennem gik principperne bag back-chaining fra a – z og illustrerede sin grundige gennemgang med videoklip. Super spændende og meget relevant for en freestyler som mig. Jeg forlod lokalet inspireret og glad.

dsc_0240lille
dsc_0069lille

Og så videre til Kathy Sdao “It’s a good fit – operant and classical conditioning.

Her blev Pavlov og Skinner skilt helt fra hinanden, så det blev tydeligt hvad der er klassisk betingning og hvad der er operant indlæring. Det blev præsenteret på en særdeles underholdende og medrivende måde.

Og Kathy Sdao kom med eksempler på hvordan klassisk betingning kan implementeres i træningen og hvornår man skifter til operant indlæring.

dsc_0249lille

Kathy Sdao

imag0998lille

Hvornår sker klassisk betingning

Dagens sidste valgfrie forelæsning blev Susan Friedmans “The Rat Is Never Wrong: Understanding Errorless Learning”, hvor hun tog udgangspunkt den gamle påstand om, at man skal lære af sine fejl. Susans påstand var, at hvis hunden får lov til at lave fejl, så øver den sig i det forkerte, i stedet for at øve sig i det rigtige og desuden medfører fejl, at hunden bliver frustreret over den lavere belønnings-rate. Hun påstod derfor, at et trænings-setup, hvor hunden ikke fik mulighed for at lave fejl, ville føre til bedre og hurtigere indlæring.

Jeg fandt det interessant, at Susan Friedman gjorde resolut op med tanken om at free-shaping skulle være bedre end at lokke (f.eks. med en godbid i hånden) eller promte (hjælpe) en adfærd frem. Hendes påstand var endda, at selv de, der free-shaper også promter bla.ved at tænke over hvor de giver de godbidder, der bruges til belønning. Når man serverer godbidden nede mellem hundens forben, mens man shaper en dæk-øvelse, så promter man hunden til, at lægge sig ned.

imag1001lille

På 3. dagen var Gollum ved at være noget slidt ❤

Afslutnings-sessionen foregik igen i Legolands biograf, så der gik vi over. Igen var det Clive Wynne der skulle tale – denne gang præsenterede han de dele af sin forskning, som han mente kunne dokumentere, at det, der gør relationen mellem hund og menneske til noget særligt er, at den er præget af kærlighed. Igen præsenteret på underholdende vis.

dsc_0274lille

Og så var det tid til at sige farvel og på gensyn…

På Clicker Expo 2017 – igen i Billund, Danmark 🙂

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Tanker og debat, Træning, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s