En af de ting, der tiltalte mig ved Nose Work og som gjorde, at jeg gerne ville lærer mere om det og i gang med det var, at når først hundene har forstået konceptet, så kan det trænes alle vegne og når som helst. HTM og Freestyle træning kræver plads og tid. Nose Work kræver mindre af begge dele – eller kan i hvert fald gøre det.
I går da jeg ankom til Hillerød og lige havde lidt tid til at aktivere hunden inden jeg havde lovet at hente mine nevøer i skolen, havde jeg netop brug for den fleksibilitet, som Nose Work tilbyder. Jeg havde brug for tilfredse hunde, der følte at de var blevet brugt og jeg havde kun en times tid til rådighed og et dårligt knæ at tage hensyn til.

3 på stribe – venter på at få lov til at søge.
Jeg lagde 4 duft-kilder ud og lod drengene finde dem. Når alle 3 drenge havde været ‘banen’ igennem, så flyttede jeg kilderne og lod dem søge igen.
Det var virkelig en god måde at være sammen på og udnytte den begrænsede tid, der var til rådighed. Drengene var dygtige og effektive i deres søg og de hyggede sig med opgaven.

Hero

Gollum

Biscuit

Hero

Gollum
Og da de var færdige, var de super glade for at se mine nevøer til mere hyggen, kælen og klappen (og gratis godbidder)