Dejlige dage i Hillerød

Når nu jeg alligevel ikke skulle til Nordisk Mesterskab, så havde jeg jo en hel weekend fri, som jeg ligeså godt kunne få noget godt ud af. Jeg aftalte derfor at komme til weekend hygge i Hillerød hos min søster.

Lørdag formiddag stod den først på træning. Solen skinnede og jeg havde 3 veloplagte hunde. Vi havde virkelig god træning  og både hundene og jeg nød det.

dsc_0012lille

Kom med bolden, Gollum!

dsc_0018lille

Næse-target. Dygtig dreng, Hero!

dsc_0025lille

Her dufter vist af levendel! Woooohoooo, du fandt den, Biscuit! 🙂

Efter træningen satte jeg hundene i bilen og så kørte vi mod København og Vestre Kirkegård. I stedet for en krans, havde jeg fundet en gran-julemand til at lægge/sætte på min mors grav. Den var bare så fin og min mor ville have elsket den! Hun elskede alt, hvad der havde med jul at gøre.

dsc_0053lille

En julemand lavet af gran, mos og en rød julekugle som næse.

Vestre Kirkegård er et fantastisk sted. Det er et kæmpe-stort park-lignende område, som naturligvis er kirkegård, men også fristed for de lokale, når de har brug for lidt luft omkring sig. Det er så smukt, men jeg tror, at man skal have været der, for helt at forstå det.

dsc_0031lille

Vi besøgte min mors grav, ryddede lidt op omkring den, satte gran-nissen og derefter gik vi en tur rundt i området.

Ifølge GPSen, skulle der være 40 km fra kirkegården og op til min søster. Det regnede jeg med ville tage ca. 30 minutter, så ½ time før jeg havde lovet at komme, ønskede vi min mor glædelig jul og gjorde klar til at køre videre…

Øhhhh vi havde ikke taget højde for, at ruten fra kirkegården til Hillerød gik tværs gennem København Centrum! Det tager ikke 30 minutter at køre 40 km. gennem byen! Det tager 30 minutter at køre 8 km – især når der er en demonstration på Nørrebro, som man også lige skal uden om. Argh! Undskyld vi kom for sent!

Men vi ankom og blev mødt med æbleskiver og hygge. Dejligt!

dsc_0096lille

Hvis jeg lukker øjnene og ligger helt stille, bliver Onkel Hero nok ikke irriteret over, at jeg bruger hans fod som hovedpude…

Jeg havde fået lavet et spil Memory til hver af mine nevøer med fotos af dem selv. Det fik de og vi fik afprøvet begge spil. Andreas på 10 var meget fair, da jeg spillede med ham, men han vandt alligevel! Marcus på 6 var lidt mere kompliceret at spille med. Reglerne ændrede sig nemlig undervejs. Hver gang der blev vendt et billede, som han godt kunne lide, så måtte han få det. Og han kunne ret godt lide alle de billeder, som jeg havde valgt til hans Memory spil, så han endte med 25 stik og jeg endte uden noget som helst! 😀

dsc_0068lille

Foreløbigt 6 kort, som jeg ikke måtte få, fordi billederne var for fine…

dsc_0072lille

Marcus tæller sine stik – 25 til ham og 0 til moster! Sådan kan det gå 😀

Begge drenge har også fået chokolade-julekalendre med fotos på og de faldt også i god jord.

Andreas skulle til Aqua Disko i svømmehallen, så Marcus og jeg hyggede, mens min søster kørte ham afsted. Da hun kom hjem var det spisetid.

Og hundene skulle selvfølgelig også have mad og de var heldige – der var rester tilbage fra vores aftensmad. Marcus var heller ikke imponeret over deres tørfoder – han smagte på det og meddelte, at det ikke smagte godt (det skal Kingsmoor måske lige have at vide…), så han gav mig opskriften på en bedre menu.

dsc_0078lille

Og hundene så ud til, at de var enige med ham i, at det var lækkert 😀

Og så stod den ellers på familie-hygge resten af aftenen indtil det var sengetid.

15356584_10154677791453847_917043081099366672_n

Trætte hunde betyder, at det har været en god dag.

Søndag morgen startede hundene og jeg med en morgentur, mens resten af familien fik lov til at vågne. Andreas var kommet ret sent i seng efter sit svømmehals-diskotek, så han var lidt søvnig.

dsc_0092

Der er ret mørkt kl. 7 om morgenen.

Da vi kom hjem fra gåturen, havde min søster bagt boller og så var der morgenhygge inden hundene og jeg begyndte at pakke sammen og gøre klar til hjemturen.

Lørdag aften havde jeg bemærket, at der kom lidt fjer ud af min dyne… Det undrede mig og jeg spekulerede på, om den mon havde siddet fast i noget og havde fået en flænge, da jeg skulle have den med til Hillerød.

Da jeg pakkede sammen, opdagede jeg sandheden… GOLLUM!!!! Hvordan er der kommet gnave-mærker i mit dynebetræk og helt ind i min dyne, så dunene flagre rundt i hele værelset??????

dsc_0098lille

Der kommer mange dun ud af selv et lille hul i sådan en dyne!

Da vi kom til Sorø, var det stadig forholdsvist tidligt, så jeg slæbte bagage ind og satte vaskemaskinen igang og så gik vi ud for at træne.

Igen super træning med alle 3 hunde. Og nu må Helle godt snart komme hjem og træne sammen med mig. Jeg glæder mig til at vise hende, hvor sej Gollum er blevet til sit heelwork 🙂

Eftermiddagen stod på rengøring og som belønning da det var overstået, hyggede jeg med at skrive julekort. Ahhhh….

Glædelig 2. søndag i advent alle sammen!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Familie, Gåture, Gollum, Hero, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s