Træning og Enø dag med min far

Fredag efter arbejde kørte drengene og jeg i skoven, hvor vi gik en lang tur. Derefter skulle der købes lidt ind, så jeg kørte til Netto og når jeg nu alligevel var der, så besluttede jeg mig for at lægge dagens træning midt mellem de fredags-travle mennesker, der ligesom jeg skulle nå at handle inden weekenden.

20170505_154733lille

Gollum

Jeg kan godt lide at mine hunde jævnligt får trænet i travle omgivelser med mange forstyrrelser. Hvis de magter det, så er de fleste stævnepladser lette i forhold til. Træningen er selvfølgelig anderledes end hvis vi er på en sportsplads. Vi træner ikke programmer og fordi der kommer biler og mennesker alle vegne rundt om os, må vi tilpasse træningen efter omgivelserne. Vi kan ikke have så meget udstyr eller rekvisitter med, så træningens fokus er på at forstærke koncentration trods alt det, der sker rundt om os.

Gollum trænede hovedsageligt heelwork i forskellige positioner. Hero trænede afstandsarbejde – at kunne holde fokus på mig på lang afstand med uro rundt omkring ham. Og Biscuit trænede tricks fra hans Chicago program.

Rigtig god træning med alle 3 hunde.

20170506_120957

Biscuit

Lørdag formiddag kørte vi til Hvalsø.

Fra 10 – 11 mødtes Gollum med sin søster Vega til rally træning. Vi var kun 5 hunde på holdet, så vi fik lavet en masse.

Både Vega og Gollum var meget dygtige.

DSC_0014lille

Vega

20170506_110343lille

Gollum lavede andet end at flirte. Han gik også nogle rigtig fine rally baner.

Da træningen var slut hyggede holdet med kaffe og kage. Og Biscuit hyggede med Vega. Alle hvalpene fra Gollum og Vegas kuld er helt pjattede med Biscuit, fordi han gik inde i hvalpegården sammen med dem, da de voksede op. Vega var meget glad for at se Biscuit ❤

20170506_112750lille

Vega og Biscuit. Vega havde lige lagt sig til at sove, så hun var lidt betuttet over at blive vækket 🙂

For efter kaffe-pausen var det Biscuits tur til at træne. Han går til Grundlæggende lydighed og han nyder det så meget. En hel time – bare ham og jeg! Men massere af øvelser, som han er god til og finder lette at udføre og en hel masse godbidder som belønning. Det er bare så skønt at have den time sammen med ham en gang om ugen ❤

20170506_121131lille

Biscuit

Jeg havde aftalt at mødes med Helle efter Biscuits træning. Jeg havde bare regnet tiden forkert. Jeg havde sagt til Helle, at vi var færdige kl. 13.30. Det var vi ikke. Vi var færdige kl. 12.30.

Jeg ringede til Helle og hun kom hurtigt, så det gjorde ikke så meget. Jeg havde bare lidt hyggetid med Hero mens jeg ventede.

Helle trænede med Ex-it, der er i fuld gang med at lære en masse nye ting.

DSC_0023lille

Ex-it

Og så var det Heros tur… Han er også i gang med at lære en masse nye ting 😀
Vi skal jo have et nyt program klar til næste år…. Men vi styrkede også præcisionen i nogle at de tricks, som indgår i dette års program.

DSC_0024lille

Hero

Og endelig var det Jazz tur! Hun er netop udtaget til dette års HTM Europamesterskab, så hun er ved at top-tune hendes program. Jeg skal også til EM… Men ikke med mine programmer. Jeg er inviteret til at være dommer, så det bliver en lidt anden slags oplevelse.

DSC_0035lille

Jazz

Efter træningen lånte Gollum sin søster Ex-it til at udmatte ham. Selv om han havde trænet rally i en time, så havde han jo hvilet ud igen mens de andre trænede, så jeg tænkte, at han lige skulle krudte af igen inden vi kørte hjem. Godt vi har Ex-it 😀

DSC_0051lille

Ouch! 🙂

DSC_0070lille

To glade søskende

Og Viktor… Viktor hjalp også med at brænde energi af 😀

DSC_0039

Viktor

DSC_0080lille

Søndag morgen kørte drengene og jeg til Enø. Det var en skøn dag med sol og ikke ret meget vind. Det føltes næsten som sommer, men vi ankom så tidligt, at vi godt kunne nå en tur på stranden, før der kom alt for mange mennesker, der kunne blive generet af de løse hunde. Vi gik så langt væk fra byen, at vi havde en god strand-strækning for os selv og så fik drengene lov til at løbe og svømme. Hold nu op hvor de nød det.

DSC_0006lille

Da drengen  havde leget og svømmet, gik vi tilbage til parkeringspladsen, hvor vi mødtes med min far. Sammen med ham gik vi en tur i Enø by langs kanalen. Det var bare så hyggeligt.

Vi sluttede turen med frokost på en hyggelig cafe, hvor vi kunne sidde udenfor og have hundene med os.

Efter frokost sagde vi farvel til min far. Han havde en anden aftale om eftermiddagen, så han skulle hjem og klæde om. Selv blev jeg lidt længere. Jeg ville gerne lige træne med hundene i de travle omgivelser ved strand, cafe og iskiosk. Og der var travlhed. Biler der kørte, børn der råbte, hunde der gik tur alle vegne rundt om os. Der var et virak og jeg er så stolt af mine drenge, for de trænede og arbejdede og lod sig ikke forstyrre af noget som helst! Hold nu op!!!!!

Naturligvis satte jeg sværhedsgraden ned, så de ikke både skulle bruge ressourcer på at lukke omgivelserne ude og på at være i tvivl om hvad det var jeg ville. Gollum gik fri ved fod på højre og venstre side – forlæns, baglæns og sidelæns. Og det gik faktisk så godt, at jeg besluttede, at jeg også godt kunne træne hans nye positioner lidt. Den hund er top-rå. Han var på ingen måde påvirket af at strandlivet udlevede sig alle vegne rundt om ham. Han koncentrerede sig bare om sit heelwork.

20170507_133641lille

Hero kunne ikke lave afstands-arbejde, hvilket ellers er det jeg plejer at gøre, når vi træner på den måde. Der var alt for mange mennesker og kørende biler til at det var sikkert, at have ham langt væk fra mig. Så han trænede nogle af de øvelser, som han kan lave tæt på mig og så sluttede vi med “bakke – vend rundt – bak tilbage”. Afstand – men ikke stor afstand. Super fint. Og Hero er jo Hero – han lader sig ikke forstyrre af noget, hvis der er udsigt til at man kan få en bold 😀

20170507_134100lille

Hero og Gollum fik mange kommentarer med på deres vej. “Nåh hvor er den sød”. ” Se lige….” eller “Hvor er den dygtig”. Men Biscuit var som altid den mest populære! Han samlede et helt lille publikum mens han trænede og flere spurgte om det måtte tage video og billeder 😀  Det måtte de naturligvis godt og Biscuit har ikke stjerne-nykker. Han ville gerne hilse på sit publikum og delte massere af kys ud 😀

20170507_135122lille

En hyggelig afslutning på en dejlig tur til Enø.

Rigtig god søndag alle sammen ❤

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Gåture, Gollum, Hazyland Hvalpe, Hero, Rally, Træning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s