Nose Work og Klikkertræning

2230762690165345522

Jeg er virkelig langt fra at være Nose Work ekspert. Virkelig virkelig langt! Jeg har formået at få mine egne hunde til at søge efter lavendel og eukalyptus og vi hygger os med det, når vejr eller fysik ikke tillader anden træning eller når vi bare har brug for lidt afveksling. Jeg har aldrig været til en konkurrence, men vil ikke afvise, at jeg på et tidspunkt skulle få lyst til at prøve det. Bare ikke lige nu…

Jeg har forsøgt 2 forskellige tilgange til træningen. Ved det første kursus blev jeg sat fuldstændig af og det sagde hverken mig eller min hund ret meget.

I andet forsøg gik det bedre og jeg kom rigtig godt i gang med Biscuit og fik så meget indblik i ‘hvordan man gør’ til at jeg selv kunne få Hero og Gollum med på vognen.

Vi synes klart at indendørs, udendørs og køretøjs-søg er sjovest. Beholder-søg siger os ikke ret meget. Det træner vi derfor ikke rigtigt. Vi gør det jo kun for sjov… måske ville jeg med mere viden, kunne komme til at synes, at beholder-søg også er sjovt. Who knows…?!

Såh… jeg har vist slået min pointe fast. Jeg er ikke ekspert på Nose Work og min trænings-erfaring er meget begrænset. Jeg er totalt amatør og det hygger jeg mig med at være.

-Så hvorfor udtaler sådan en amatør sig så om klikkertræning i forhold til Nose Work (jf. mit tidligere blogindlæg)? Ahhh det gør jeg faktisk heller ikke. Jeg udtaler mig blot om, at vi mange gange før har konkluderet, at klikkeren ikke var egnet i træning af dette og hint og derefter blevet klogere, så at afvise klikkeren eller en anden markør som brugbar i forbindelse med Nose Work virker lidt overilet… sådan lige nu i hvert fald. Mange har også meldt tilbage, at de har succes med det og det er jo interessant.

Jeg har ikke økonomi til at deltage i dyre kurser i en sportsgren, som jeg kun dyrker for sjov. Jeg er nødt til at vælge kurser fra, som er væsentlig mere relevante for mig, fordi jeg ikke kan få råd til det hele…. men havde jeg tænkt, at der var penge til det, så ville Andrew Ramseys Nose Work kursus nok stå på min liste over sommeraktiviteter i 2018. Jeg ville gerne lærer mere om klikkertræning i forbindelse med Nose Work.

Og hvorfor så det? Hvorfor ikke bare bruge klikker der hvor det er oplagt og lade klikkeren være, når vi arbejde med Nose Work?

Ganske enkelt, fordi jeg har oplevet, at mine hunde er så klikker-vante, at jeg oplever at de mangler feedback i indlæringen, når klikket ikke kommer. Biscuit blev mega god til at finde lavendel uden klikker, men han fik meget mere drive, da klikket kom på. At finde maden var fint for ham – men at tjene klikket betyder simpelthen mere – også selv om det er samme belønning, han får bagefter… Jeg har indtryk af, at en forstærker (belønning) har større værdi for mine hunde, hvis den kommer efter et klik, end hvis den bare kommer.

Konklusionen på det må være, at den sekundære forstærker i sig selv har fået en værdi, der ligner den værdi, som en primær forstærker sædvanligvis har. Formentlige fordi den sekundære forstærker er kædet med den primære så mange gange, at de to er flydt lidt sammen for Biscuit (og til dels også for de to border collier).

Ingen tvivl om at det er en indlært adfærd hos ham, at værdsætte klikket så meget, og der er sikkert en fin videnskabelig forklaring på hvordan det hænger sammen, men uanset hvad, så ændre det jo ikke på, at det er sådan han reagerer.

Jeg står gerne ved, at det er lidt tåget for mig, hvordan klikkeren kan blive mest effektiv i forbindelse med Nose Work træning, for hvad er det jeg skal klikke for? Jeg kan ikke vide hvornår hunden får færd af lavenden… Og selv om jeg kunne, ville det så være det at få færd jeg skulle markere med klikket eller ville det være hundens første reaktion (muskelspænding, dreje hoved mod færden, bevæge sig mod færden)? Hvordan kan kriterierne bygges op og hvordan ved jeg hvad og hvornår hunden oplever noget i forhold til færden? Det har jeg simpelthen ikke nogen svar på, men det tænker jeg jo, at Andrew Ramsey har gjort sig en masse tanker om og det er det, jeg finder interessant.

Indtil videre har jeg klikket for markeringen, fordi jeg tænker at hunden er nødt til at gennemføre søget for at kunne lave markeringen, så jeg håber, at Biscuit ser forstærkningen af markeringen som en forstærkning af hele kæden af adfærd, der i sidste ende fører til en markering. Men jeg ved ikke om det er det han oplever.

[En af de udfordringer jeg har haft med Biscuit har været, at han begyndte at lave freestyle tricks, hvis søgene blev for svære. Også her har jeg set en markant forbedring, da jeg begyndte at klikke for at finde/markere for færden. Hvordan det hænger sammen, kan jeg ikke sige, men jeg kunne se en klar sammenhæng.]

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s