Søndags Nose Work

DSC_0046lille

Jeg vil gerne gøre lidt ekstra for hundene i weekenderne. Hverdagene er ofte travle og der er sjældent den tid til hunde-aktiviteter, som jeg gerne ville have, så I weekenderne skal de have den opmærksomhed, som de fortjener.

Men lige pt. har jeg to hunde, der skal tage den lidt med ro.

Hero har fået fjernet en indkapslet fedtknude på bagparten og det har efterladt et ret stort operationssår, som dyrlægen mente skulle have 7 – 10 dage for at hele, før vi træner rigtigt igen. Jeg startede med at tænke, at vi lige så godt kunne give ham de 10 dage, så jeg var på den sikre side, meeeeen en border collie er ret irriterende, når den i længere tid er mindre fysisk aktive end den plejer at være, så jeg er nok nærmere de 7 dage nu 😐
Det ser nu også ud som om, at såret heler rigtig fint, så mon ikke det går?!

Biscuit er lige blevet rettet i ryggen og hoften (kiropraktor) og skulle også tage den med ro i et par dage, men det er væsentlig lettere at overtale ham til mindre aktivitet end det er med  border collierne.

Det korte og det lange er, at HTM og freestyle træning ikke var en mulighed i søndags – men jeg ville alligevel gerne lave noget med drengene, så jeg fandt Nose Work udstyret frem.

Det er ikke meget Nose Work vi har lavet i efteråret. Vi har simpelthen haft for travlt med nye programmer til at holde ‘freestyle-fri’ og træne andre ting, så jeg var spændt på, hvordan drengene ville reagere.

Jeg lavede i alt 3 søg med 4 ‘genstande’ i hver – jeg skiftede område mellem hvert søg, så de fik forskellige omgivelser at arbejde i.

I første søg var der mure og hegn at søge op ad, i det næste var der en masse paller, sten og plastic-dunke og i det sidste, var det en lille afgrænset gård, der skulle afsøges.

Gollum overraskede mig virkelig. På trods af, at det er mange måneder siden hans sidste Nose Work oplevelser, så var han fra starten helt sikker på hvad han lavede, han var hurtig til at finde kilden til færten og han viste mig ret tydeligt, hvor den var.

DSC_0008lille

Første søg – kilden sad på en mur.

DSC_0029lille

Andet søg – kilden sad mellem pallerne

DSC_0050lille

Tredje søg – kilden sad oppe ved kanten af stenen

Biscuit var den første af mine drenge, der lærte Nose Work og han er den, der har arbejdet mest med det. Det kunne man også godt se – selv om han er ved at bliver overhalet indenom af Gollum. 3 søg var også i overkanten for ham, han gad ikke rigtigt mere, da han kom til det sidste. Men ellers er han jo sikker og effektiv, men jeg skal være på mærkerne, for at se hans markeringer. De er ikke nær så tydelige som Gollums. Men dog væsentlig tydeligere end Heros.

DSC_0064lille

En koncentreret fyr i arbejde

DSC_0062lille

Her var det en meget tydelig markering

DSC_0037lille

Godt fundet, Biscuit!

Og Hero er jo Hero. Fuld fart på og søger egentlig rigtig effektivt, men den eneste indikation på, at han har fundet noget er, at der lige går et lille ryk gennem ham, når han finder noget…. Og så er han videre…. Når jeg ved hvor kilden sidder, så kan jeg godt se på ham, hvornår han finder noget, men hvis ikke jeg vidste hvor kilden var, så tror jeg simpelthen ikke, at jeg ville få øje på den lille bitte reaktion. Og så er Nose Work heller ikke helt så ‘skånsomt’ for Hero, som det kunne være. Han var oppe og klatre på paller og sten – bare for lige at se, om der skulle være noget deroppe. Jeg havde ellers sikret mig, at alle kilder sad lavt til både Hero og Biscuit, så ikke de behøvede at kravle op.

DSC_0058lille

Der var den!

DSC_0034lille

Her er man jo ikke i tvivl om, at han har fundet noget… men når situationen ikke er ‘frosset’ i et ‘still billede’, så går det bare så stærkt, at jeg ikke ved om jeg ville se at han markerede, hvis ikke jeg var forberedt på, hvor han ville gøre det. 

En dejlig søndag formiddag, hvor jeg fik trænet og hygget sammen med drengene – selv om det nu ikke er helt det samme som freestyle/HTM træning 🙂

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Nose Work. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s