Det er altid en fornøjelse, at få lov til at låne mine nevøer en dags tid, så selv om det er lidt besværligt i forhold til arbejde osv. så er det alligevel lidt dejligt, når min søster skal af sted på seminar med sit arbejde og jeg kan få lov til at låne nevøerne en dags tid.
Og i denne uge skulle min søster til Jylland med sit arbejde, så onsdag formiddag kørte jeg mod Hillerød. Undervejs stoppede jeg et par gange, for at sikre, at hundene var godt luftet og motionerede, når jeg kom frem.
Første stop var i Frederikssund ved havnen. Super hyggeligt sted at gå tur og smukt vejr.
Her spiste jeg også min medbragte mad og drengene fik dyppet tæerne i vandet 🙂
Næste stop var i slotshaven ved Frederiksborg Slot. Her kunne man stadig se tydelige spor efter en meget tør sommer. Nogle af søerne i slotshaven var tørret fuldstændig ud. Det var ret vildt.
Kl. 14 hentede jeg Marcus i skolen. Andreas skulle hygge med en kammerat efter skoletid, så han kom lidt senere hjem.
Marcus og jeg hyggede og da Andreas kom hjem, var det ved at være spisetid.
Efter maden gik Marcus og jeg en tur med hundene og Marcus nye grønne frisbee, der kunne spille musik. Mega sejt, at den spillede mens den fløj hen over hovederne på os.
De to border collier havde det lidt svært med en frisbee, som de ikke måtte gribe efter, så de måtte være dækket af under den del af udflugten 😉
Biscuit kunne lidt bedre håndtere, at den ikke var hunde-legetøj. For det første er Biscuit ældre og har fået et mere afslappet forhold til legetøj og for det andet, så var frisbee’n alt for stor til hans lille mund 😀
Det er skønt at se Marcus og Biscuit sammen. De to er bare så glade for hinanden. Marcus ønsker sig sin egen hund og foreslog faktisk, at jeg fik mig en ny hund og så kunne han få Biscuit. Mmmm jeg var ikke umiddelbart åben over for den ide 😉
Hjemme igen stod den på hygge med Netflix for Marcus og på hygge med computer-spil for Andreas.
Det er hårdt arbejde, at være barnepige, så drengene tog sig en lur ❤
Og snart var det også sengetid for de to-benede.

Sengetids-hygge
Torsdag morgen – tro det eller ej… det lykkedes at få alle klar og ud af døren til tiden. Vi var på skolen 7.55 – 5 minutter før skole klokken ringede ind. Woooohoooo – seje os 😀
Gåturene på hjemvejen var ikke lige så fantastiske, som på vejen ud – men vi fik gået en dejlig tur 🙂

Gåtur i Ringsted på vejen hjem
Tak for lån af to dejlige drenge, Dorethe ❤
Selv om vi har hygget, så glæder de sig til, at du kommer hjem 🙂