Nytår

DSC_0028lys

Jeg er bestemt ikke nogen fan af nytårsaften og alt det fyrværkeri, der er en stor del af denne aften for mange mennesker.

Sædvanligvis sidder jeg hjemme  med lys og musik tændt og forsøger at komme gennem natten uden at hundene får et shock, men allerede d. 30. december, var der virkelig meget fyrværkeri hjemme hos mig. Hero er utryg ved det – men det plejer vi at tackle sammen. Men i år kom der så mange og så høje brag allerede d. 30. at Gollum – der ellers er iskold når det kommer til skud – også kom op i sofaen for at putte.

Jeg er rigtig glad for, at Gollum ikke er bange for skud, men jeg ved også, at det hurtigt kan ændre sig. En forskrækkelse på det forkerte tidspunkt og så kan jeg pludselig have en hund, der ligger og ryste. Det er rigeligt for mig, at Hero har det svært d. 31.12. Jeg var jeg simpelthen ikke klar til at risikere, at det skulle blive for meget for Gollum også.

Jeg bor i et parcelhus-område med mange børnefamilier rundt om – jeg ved at der normalt er rigtig meget fyrværkeri og meget tydede på, at det ville blive værre i år. Jeg tog en lynhurtig beslutning om, at jeg måtte gøre noget andet end at blive lidt midt i orkanens øje.

Jeg kom i tanke om, at Camilla på et tidspunkt skrev på facebook og efterlyste ‘stille steder’, så jeg skrev til hende og spurgte, om hun havde fundet noget. Det havde hun… hun havde fundet ud af, at de fleste af hendes naboer ikke var hjemme, så der ville blive ret fredeligt ude ved dem. Og hun var så sød, at invitere mig derud.

Da det blev d. 31.12. startede vi kl. 8.30 med at køre til Kongskilde og gå lang tur .

20181231_093842

Derefter i et par timer og så havde jeg booket træningshallen i Stestrup fra 13 – 15.

Vi havde super god træning. Hero trænede sit program 2 gange og jeg blev opmærksom på, at når jeg var i en hal med andre mål (en anden størrelse) end dem jeg er vant til, så kan jeg overhovedet ikke finde rundt i Gollums program. Arh men altså! Det skal vist til at være et opmærksomhedspunkt.

Vi nåede også et par Nose Work søg og Biscuit fik lov til at hygge sig med lidt tricks og heelwork.

DSC_0015lys

Det var 3 trætte og veltilpasse hunde, der hoppede i bilen igen kl. 15.

Hjem og skifte tøj og give hundene mad og så kom der en besked af Camilla om, at nu var de hjemme, så jeg kunne bare komme, så vi kørte til Tystrup. I Sorø kom bragene allerede tæt, så det var skønt at komme uden for byen, hvor der var stille og kun lidt rumlen i det fjerne.

Vi havde en super hyggelig aften og der var meget roligt. Der kom nogle brag ret tæt på ved 22 tiden – desværre lige da de fleste hunde var i haven for at aftentisse. Det var træls og der var lige nogle hunde, der skulle trøstes lidt bagefter, men ellers var der ikke noget fyrværkeri.

20181231_230545

Ilya var i hvert fald ikke bange!

Hero sad i bur inden i stuen – han gider ikke mange hunde tæt sammen.
Gollum fik adskillige chancer for at være sammen med pigerne, men han kunne ikke lade være med at flirte med dem, så de blev lidt trætte af ham og han endte i hvalpegård i køkkenet, så alle kunne slappe af. Han brokkede sig lidt over, hvor kedeligt og uretfærdigt det var, men Gollum har en ret lav tolerance overfor kedsomhed, så det var ikke noget nogen tog sig af 😀 Og Biscuit faldt ind i Camillas flok, som om han aldrig havde været andre steder. I betragtning af, at vi pludselig førte to flokke sammen, der aldrig har mødt hinanden, så gik det virkelig virkelig godt.

49656195_10156707465953617_2014486815993495552_olys

3 hunde fra Kennel The Charmed Ones’ gik ind i 2019 sammen; Ilya, Halina og Biscuit

Kl. 23.30 puttede vi alle hundene i bilerne og kørte langt ud i skoven. Camilla havde pakket champagne og kransekage og lavet varm kaffe og Martin havde taget iPad med, så vi kunne se Rådhus-uret slå 12. Det kunne ikke være mere gennemført.

DSC_0024lys

90 Års Fødselsdag… man skal jo ikke gå ned på traditioner, bare fordi man er langt ude i en skov 😀

Og det var virkelig en speciel og god oplevelse, at stå midt i en mørk skov og ønske hinanden Godt Nytår og skåle i champagne. Det var så hyggeligt.

DSC_0029lys

I de første sekunder af 2019 blev champagnen skænket op

Og det varede ikke mange minutter efter nytår, før himlen lyste op rundt om os og vi kunne hører bragene i det fjerne – men de var ikke tæt nok på til at genere vores hunde.

Vi havde radioerne tændt i bilerne, for at overdøve det, der måtte være og Camilla havde også lys på sin bil… Det var så fint… desværre havde det bare tømt hendes  batteri, så da vi lidt i 1 var klar til at køre tilbage, så ville hendes bil ikke starte. Ups!

Heldigvis var der en nabo, der var ædru nok til at køre bil og som havde startkabler og han kom os til undsætning. Sikke en god nabo! 😀

Kl. 2 sagde jeg farvel og tak til Camilla og Martin og kørte hjem-over…

Da jeg kørte gennem Lynge, stod der et par ret fulde gutter midt på vejen og skød batterier af. Mega træls – det er jo kun 700 – 1000 meter fra mig. Men heldigvis var det batterier, så det var serier på 8 – 10 skud og så en pause, mens de skiftede batteri. Så jeg lod radioen være tændt i bilen, mens jeg pakkede mine ting ud og da turen kom til hundene, så lyttede jeg efter hvornår det ene batteri var færdigt. Efter en salve på de 8 – 10 skud, skyndte jeg mig at få hundene ind og så var de i hjemmets trygge favn, da næste salve kom. Det fungerede strålende.

Kl. 3 var der så godt som ro og vi kunne gå i seng. Dejligt.

Kære Martin og Camilla – tusind, tusind tak for jeres gæstfrihed og fleksibilitet, så der var plads til alle de firbenede. Det var enestående. Sikke en skøn aften og en dejlig start på 2019. Kæmpe kæmpe tak.

Og Rigtig godt Nytår alle sammen 🙂

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Gåture, Gollum, Hero. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s