Dejlig påskeferie

Min påskeferie startede lidt allerede onsdag aften, hvor Gollum og jeg var til Nose Work træning hos Lorup Hundecenter. Vi havde fokus på beholdersøg og dagens sidste søg foregik i buldrende mørke med pandelampe på.

58114960_2178959772324731_7733042475614339072_nlys

Fundet! Nose Work i mørke. Foto: Sanne Andersen.

Det var 4. ud af 5 træningsdage hos Lorup Hundecenter og det har været et super godt forløb. Jeg kan mærke, at Gollum og jeg rykker og jeg får mere og mere tillid til, at jeg kan læse Gollum og forstå hvad det er der sker i løbet af søget.

Torsdag morgen gik turen til Enø, hvor jeg gik tur med drengene og derefter trænede vi midt i byen, hvor der myldrende med liv. Enø er et travlt sted på en helligdag med godt vejr.

20190418_104011lys

Gåtur på havnen på Enø

Det er meget bevist, at jeg opsøger travle steder med en masse liv til vores træning. Det vænner hundene til, at de kan arbejde i alle mulige omgivelser. Og sjovt nok, så bemærker jeg de mennesker, der færdes omkring os meget mere, når jeg træner med Gollum end når jeg træner med Hero. Hero selv hverken ser eller hører forstyrrelserne og derfor fylder de heller ikke hos mig. Gollum kan godt blive lidt distraheret og når han lige kigger ud på omgivelserne, så mister jeg også selv fokus og orienterer mig.

Lille Biscuit lavede lidt fitpaw træning – han er ligeglad hvor vi træner. Når man ikke hverken ser eller hører så godt længere, så er det med forstyrrelser ikke rigtigt et issue 😉

20190418_120158lys

Da vi havde trænet, kørte vi til Næstved, hvor min far og jeg gik ud for at spise frokost og bagefter kørte vi hjem til min far for at få en kop kaffe.

20190418_131443lys

Frokost med min far

Klokken var 17 da vi kom hjem efter en dejlig dag.

Fredag stod den på Nose Work prøve i Solrød. Det var Gollums Nose Work konkurrence debut og han gjorde det super godt.

20190419_175302lys

Vi startede med udesøget og køretøjs-søget, der lå i forlængelse af hinanden. Ved udesøget, markedere Gollum ca. 30 cm fra kilden. Kilden sad i et hul i væggen og Gollum markerede på en pastik-bænk ca. 30 cm. længere henne. Jeg meldte fundet og blev ret overrasket, da dommeren sagde, at det var forkert. Jeg er ikke i tvivl om, at Gollum troede, at han var det rigtige sted. Det kunne jeg se på ham.

Køretøjssøget tog han tilgengæld hurtigt og effektivt. Han valgte selv at dreje til venstre straks han kom ind i området. Han ignorerede bilen fuldstændigt og gik en halv runde rundt om traileren, hvor han markede på et af hjulene. Fundet! Korrekt! Sej fyr!

Næste søg var beholder søget, der var indendørs på en lang gang. Beholderne var papkasser. Gollum spildte lidt tid på at tjekke døre og vægge, men der var ingen tvivl, da han kom den den korrekte beholder. En tydelig  markering og jeg var ikke i tvivl, da jeg meldte fundet.

Og sidste søg var indendørssøget inde på et lager med en masse hylder, maskiner mv. Gollum gik direkte ind bagerst i lokalet og lavede en tydelig markering. Det var korrekt og jeg tænker, at vi må have haft en god tid her. Jeg oplevede, at det gik ret hurtigt.

3 super søg og et søg, som jeg egentlig også oplevede var godt, selv om markeringen ikke var helt tæt nok på. Jeg er meget tilfreds.

20190419_141756lys

Nose Work prøve i Solrød

Men hold nu op, der er meget ventetid ved en Nose Work konkurrence. Jeg fik gået virkelig mange ture i Solrød og omegn. Men det var hundene jo nok ret tilfredse med 🙂

Jeg var game over, da jeg kom hjem. Det havde været en lang men god dag.

Lørdag mødtes jeg med Helle for at træne hunde. Vi havde super god træning og det var skønt.

Ex-it og Gollum er bare de sødste to border collier og de er simpelthen så glade for hinanden.

DSC_0084lys

Bedste søskende – Gollum og Ex-it

DSC_0075lys

Zooooom

Da vi havde trænet, smurte vi en madpakke og kørte med hundene i skoven. Vi fandt en træstamme ved Køge Å, hvor vi satte os for at spise mens hundene hyggede i åen. Der var ret mudret, så alting blev lidt beskidt, men det var bare så hyggeligt alligevel.

Den eftermiddag i skoven gav bare så meget ny energi. Det var dejligt.

Søndag startede jeg hos Helle kl. 8. Vi trænede de 3 HTM hunde; Hero, Gollum og Jazz. Ex-it skulle til lydighed senere på dagen og jeg skulle videre op til min søster. Vi havde 1½ effektive timer med super god træning.

Derefter gik turen til Hillerød. Jeg lavede et stop hos Plantorama. Jeg satte et par Nose Work søg op inden jeg gik en runde i butikken og fandt et par nye bolde til Gollum. Da jeg kom ud, gjorde jeg klar til et beholder søg. Jeg havde ikke nogen beholdere med, så jeg måtte bruge det jeg havde i bilen – Alpha Spirit pakker med godbidder i. Jeg satte kilden på siden af den ene og lagde den på en række sammen med en masse pakker uden fært.

20190421_104358lys

Jeg tog Gollum ud af bilen og lod ham lave søget og han var så sej. Han var ikke et sekund i tvivl. Hurtig og effektiv. Bedste fyr!

Derefter fik alle 3 hunde lov til at finde de 3 øvrige kilder, som jeg havde sat op. En kilde ad gangen og kæmpe belønning i mellem. Det er godt for motivationen 🙂

Og efter både HTM og Nose Work træning, kunne vi med god samvittighed kører til min søster og hygge resten af dagen.

Gollum og Biscuit er blevet rigtig gode venner med både Amy og Diva. Hero synes stadig, at Amy kysser lidt for meget og han bliver både lidt presset og sur, når han får en mops-tunge snoet om sin næse 😉

Så Hero bliver skærmet lidt mod mopserne og de øvrige hygger bare sammen. Amy elsker at have vennerne på besøg. Diva er lidt mere afdæmpet i sin begejstring. Hun syntes, at det var lidt overvældende, men tøede hurtigt op og syntes, at det var ok.

DSC_0019lys

Amy er meget glad for Hero… Hero er glad for, at der er hegn mellem ham og Amy 😉

DSC_0132lys

Diva, Biscuit og Gollum

DSC_0137lys

Diva, Biscuit, Gollum og Amy

Amy og Gollum brugte en del tid på at afgøre, hvem der skulle have det gule ben. Jeg tror aldrig, at de blev helt enige 😀

DSC_0083lys

Trækkeleg med benet

DSC_0089lys

Gollum fik det…

DSC_0097lys

Indtil Amy snuppede det tilbage…

DSC_0099lys

Det er vigtigt ikke at slippe benet, så længe Gollum er i farvandet….

Diva og Amy har vel efterhånden boet sammen i en månedstid og de er blevet så glade for hinanden. Det er så hyggeligt med to mopser.

DSC_0042lysDSC_0045lys

Totalt hygge i familens skød ❤

 

Mandag morgen mødtes jeg igen med Helle – først for at træne hunde…

Gollum trænede både HTM og så lavede han et super fint beholder søg.

Og efter træningen gik vi en tur i den smukke forårsskov.

DSC_0079lys

Ex-it, Jazz, Doggie, Biscuit, Hero og Gollum

Det har været en dejlig påske med skønt vejr og rig mulighed for at være udendørs. Det har været fantastisk.

Tak til min dejlig familie, Helle og DKK for alle de gode oplevelser, som årets påskedage har bragt ❤

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Amy, Biscuit, Familie, Gåture, Gollum, Hero, Konkurrencer, Nose Work, Træning, video. Bogmærk permalinket.

Et svar til Dejlig påskeferie

  1. Helle siger:

    Vi vil også sige tak for nogle mega hyggelige dage og god træning ❤️🐾

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s