Velkommen til familien, Kiri

I marts 2018 fulgtes Kimmie og jeg ad til England/Crufts. Vi havde en super hyggelig tur og ud over at besøge fælles venner og være på Crufts, så var vi også ude og møde Nigel – Gillesta What A Cracker. Nigel er et barnebarn til min fantastiske gamle Robbie (Whenway Decorated Hero). Nigels far er Robbies søn Littlethorn Continental.

Nigel var en rigtig fin fyr og Kimmie besluttede at parre Mica med ham ved næste løbetid.

60065125_340772313308857_5643797811053985792_n

Nigel

Mica kom i løbetid kort efter Crufts og Kimmie satte igen kurs mod England i håbet om en romance mellem Mica og Nigel. Jeg fulgte med i spænding hjemmefra og var lettet, da det lykkedes. Mica/Nigels hvalpe ville få en stamtavle ud over det sædvanlige. Download stamtavle her.

dsc_0398lille1.jpg

Mica på Crufts

Mica fødte to hvalpe og jeg var faktisk lidt lettet over, at der ikke var nogen hanhunde imellem. Jeg ville have haft svært ved at sige nej til en hvalp fra dette kuld, men efter som at Gollum kun var 3 år gammel på det tidspunkt, var jeg ikke rigtigt på udkig efter flere hunde.

2482955752390528718

Kiri og hendes søster Sumi

Kimmie havde imidlertid formået at lave et kuld, der lå så tæt på Robbie, som man næsten kan komme (i betragtning af, at det er 9 år siden han døde)*. De to tæver ville blive af den gamle engelske type, som jeg holder så meget af. Men jeg skulle ikke have tæve, så fristelsen var ikke så stor.

Og så tænkte jeg ikke så meget mere over det – lige bortset fra de gange, hvor Kimmie antydede at den ene tæve, Kiri, var lidt meget til en udstillingsring. Det var ikke tit, at vi talte om det, men hver gang Kimmie kom med en lille kommentar, registrerede min hjerne ubevist, at Kiri garanteret ville være en fed hund at træne med. Jeg forelskede mig stille og roligt og uden rigtigt at opdage det.

60514153_2287780051313929_305353624781848576_n

Kiri

Såh, det var egentlig først i lørdags, da jeg mødte Kimmie ved udstillingen i Roskilde og hun luftede tanken om, at hun gerne ville have Kiri ud i et hjem, hvor hun kunne få lov til at lave noget og blive udfordret mentalt og fysisk, at jeg opdagede, at det gjorde noget ved mig….

60041442_10217288300497176_8488210877164552192_o

Kiri

Ikke fordi jeg selv skulle have hende. Alt ved den tanke var forkert! Jeg skulle ikke have tæve, jeg skulle ikke have en hund på 11 måneder, jeg skulle ikke have en hund, der kun var 3 år yngre end Gollum og jeg skulle slet ikke have en hund, som på et tidspunkt skulle tilbage til en opdrætter for at have et kuld hvalpe. Under ingen omstændigheder! Men samtidig med at alle disse tanker om alt det forkerte fløj gennem min hjerne, så kunne jeg også mærke, at jeg ikke kunne bære, hvis Kiri skulle ud i et andet hjem. Det kunne godt være, at jeg ikke ville have hende, men der var i hvert fald heller ingen andre, der skulle have tilbuddet! Jeg registrerede en dyb misundelse, der lynhurtigt voksede inde i min mave på den person, der evt. ville få lov til at bo og træne sammen med Kiri.

Heldigvis lod det til, at Kimmie ikke var afvisende overfor, at Kiri kunne komme til at bo hos mig, så jeg lovede at tænkte over sagen og selv om jeg måske så ret afslappet ud, så kørte min hjerne og mine følelser rundt i et kæmpe rod. Mit hjerte sagde en ting og min hjerne noget andet. Og hverken hjerte eller hjerne ville holde mund!

Efter ca. 45 minutter skulle jeg sidde bag dommerbordet og jeg konstaterede, at hvis jeg skulle kunne koncentrere mig om at være dommer, så måtte jeg gøre noget. Jeg sendte Kimmie en besked: “Hvis vi kan finde en aftale, som vi begge kan leve med, så er jeg in”.

Derefter gik det stærkt.

Søndag sendte jeg forslag til en kontrakt til Kimmie. Mandag kom Kimmie med sine input. Mandag eftermiddag havde vi en kontrakt, som vi begge var tilfredse med. Og så begyndte mine forberedelser til at få ny hund.

Der er bestilt hundemad egnet til en aktiv-unghund, der er bestilt bur til bilen og en ny sele til skønheden, der er fundet nye liner frem fra lageret til alle 4 hunde og der er sat hundetegn i Gollums unghunde-halsbånd.

Og i dag, torsdag, hentede jeg Kiri og hun er nu en del af Hazyland familien.

Kiri er min hund. Men hendes gener tilhører delvist Kimmie 😉
Så hvis ellers hun er sund og rask, så skal hun på et tidspunkt tilbage til Kimmie og have et kuld hvalpe. Men indtil da har hun en masse at lære og jeg glæder mig så meget til at finde ud af hvad hun er for en og til alle de eventyr, som vi skal have sammen.

Tak Kimmie for din tillid til mig – og for at jeg må blive en del at Kiris og derfor også dit liv <3.

*) Robbie er morfars morfar, mormors farfar og farfars far.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s