Moptopia’s Familie Dag og 2 x undervisning

Efter 9 dage med Kiri i flokken, måtte jeg erkende, at hun ikke var et godt match til min flok. Selvfølgelig kunne det have lykkedes, at integrere hende på en god måde, men det ville have været tidskrævende og da jeg ud over træning, hunde-luftning, familie og hvad der ellers hører til et almindeligt liv også har et job, der ofte lægge beslag på mere end 37 timer om ugen, så valgte jeg, at hun var nødt til at tage tilbage til Kimmie, hvor hun heldigvis var mere end velkommen hjem. Jeg var trist, men drengene var lettede over at få min opmærksomhed igen og vende tilbage til deres rutiner og Kiri var også glad for at blive genforenet med sin mor og søster igen.

Og jeg havde ikke meget tid til at spekulerer over, at hun ikke var hos mig mere, for 3 dage efter – onsdag d. 29.5 – var der afgang til Tyskland for drengene og jeg.

20190529_070119lys

Det var ikke mange, der var stået så tidligt op, at de kunne nå færgen kl. 6.15. Vi havde det næsten for os selv.

Vækkeuret ringede kl. 4.00. Kl. 4.45 samlede jeg Ingelise op hjemme hos hende og derefter gik turen mod Rødby og færgen til Puttgarden, hvor vi havde første stop undervejs mod Pfeffenhausen og Kennel Moptopia’s, hvor vi skulle til familie træf og møde Mac og Gollums hvalpe.

maclaren-4.jpg

Littlethorn Mac Laren er, lige som Gollum, far til et kuld hvalpe hos Kennel Moptopia’s i Syd Tyskland.

Fra Puttgarden startede vi fulde af optimisme. GPSen sagde, at vi havde 850 km at køre, så vi var klar til at give den en skalle. Kort tid efter havnede vi i en kø. Og da den var overstået, havnede vi i en ny kø. Og en ny kø. Og det kom til at kende-tegne hele turen ned syd på. Vi kørte fra den ene kø til den næste og vi holdt ved flere lejligheder helt stille. Efter 5 timer kørte vi ind for at få frokost og holde tisse-pause og da vi ville flette ud på motorvejen igen, var der fuldstændigt spærret. Det var så frustrerende.

 

 

På et tidspunkt, var motorvejen helt spærret foran os pga. vejarbejde, så alle biler blev ført af motorvejen og op på landevejen. Det var godt og grundigt træls.

Turen til Pfeffenhausen tog 16 timer. Jeg startede kl. 4.30 og vi var fremme kl. 20.30. Heldigvis er der jo længe lyst på denne tid af året, så vi kunne nå at checke ind på det hyggelige lille Hotel Pöllinger Pfeffenhausen og derefter gå en tur med hundene i den idylliske lille by. Det trængte både hundene og vi til.

Jeg satte også noget lavendel duft op, så alle 3 drenge kunne få lov til at bruge hovedet og næsen til noget Nose Work.

2580509578835790726lys

Drengene foran kirken i Pfeffenhausen

Idylliske Pfeffenhausen:

 

 

Hotel Pöllinger Pfeffenhausen:

 

 

Ingen af os havde forestillet os, at vi ville være så længe undervejs. Der var ingen energi tilbage til at finde et spisested og noget aftensmad, men det var ok. Vi havde økologisk æblejuice og oste-sandwich tilbage fra vores rejse-proviant og det smagte stadigt friskt og lækkert efter at have været på køl i køletasken. Sjældent har jeg været så glad for en madpakke og for at slippe for at skulle ud og finde noget.

Vi sagde godnat og efter et bad, gik jeg i seng. Udmattet efter den lange rejse.

Torsdag morgen vågnede vi ved 6.30 tiden, men vi trak den til kl. 7, før vi gik morgentur. Vi spiste morgenmad og opdagede til vores glæde, at hunde var velkomne i restauranten, så Biscuit blev fast morgenmads-hund. Han kom med os hver morgen, når vi gik ind for at spise.

Efter morgenmaden blev jeg mødt at et ansigt, som jeg kunne kende fra Facebook. Sandra, der ejer Gollums søn Solo, boede på samme hotel som os og hun stod og ventede ude i gården. Jeg fik hilst på hende – vores første møde IRL – og jeg fik set Solo.

Kl. 10 kom Ute fra Kennel Moptopia’s. Vi fulgte efter hende op til hendes træningsplads, hvor hun havde arrangeret Moptopia Familie Dag med deltagelse af ca. 40 hunde og deres mennesker. 5 af Gollums 6 hvalpe deltog. Desværre kom der kun 2 af Macs 7 hvalpe.

Jeg var blevet spurgt om Gollum ville stå for den officielle åbning af dagen ved at vise hans HTM program og det ville jeg selvfølgelig rigtig gerne. Gollum gjorde det super godt, hvilket var dejligt, for selv om det kun var en opvisning, ville jeg gerne vise hans hvalpe det bedste han kan gøre.

Gollum opvisninglys

Det var lidt mærkeligt, at Gollum skulle optræde og ikke Hero. Hvis det kun er en af dem, så plejer det altid at være Hero, der er stjernen.

Gollums hvalpe var så fine. De trefarvede havde fået flotte mørke tan aftegn og de to sort/hvide piger var bare så yndige. Solo, den sort/hvide dreng, var større end den andre. Hvalpene var generelt ret små, men det kan jeg godt lide. Jeg holder meget af de små, handy modeller.

navne collagelys

Der var arrangeret mange forskellige aktiviteter – flyball, redningshunde-bane og jeg underviste i tricks, så der var rig mulighed for at se Gollums hvalpe arbejde. De var alle samarbejdsvillige hunde med højt drive og selv om de kun er 1 år gamle, havde de allerede fint fokus og koncentration. De er også alle kommet ud til erfarne border collie ejere og det betyder selvfølgelig meget. Det var skønt at se dem ‘in action’.

Solo, hanhund:

 

 

Ace, hanhund:

 

 

Rêve, tæve:

 

 

Toffee, tæve:

 

 

Og lille Rosie, tæve:

 

 

Efter de forskellige workshops, var der kaffe, kage og grill pølser. Og kagen var selvfølig med kennel logo og den var blå inden i (Ute avler på en linje, hvor der tit dukker blå border collier op).

20190530_140141lys

61746033_335267120493484_1668441081911443456_n

Efter frokost/kage stod den på fotos. Alle kuld blev fotograferet sammen (de hvalpe og forældre, der var til stede). Utes tålmodighed var imponerende. Hun gav ikke op før alle hunde sad nogenlunde pænt og billedet var i kassen. Det tog en rum tid, men der blev grinet og hygget med det, så det føltes ikke som et problem.

DSC_0305navnelys

Gollums hvalpe sammen med mor og far

DSC_0308lys

Vi fik også et billede af Gollum og Solo sammen

20190530_160803lys

Og Gollum og Rêve

Dagen sluttede med en knock out konkurrence på redningshunde-banen. På det tidspunkt var Gollum ved at være ret slidt, så jeg sprang de øvelser over, som jeg ikke troede, at han ville bryde sig om. Overskuddet til udfordringer var der ikke rigtigt mere og det skulle være en god og sjov oplevelse for ham. Og fordelen ved ikke at gennemfører alle øvelser er også, at man så ikke går videre i knock outen og derfor behøvede han ikke gøre det igen – og det var jo fint nok, når der ikke var så meget tilbage på energi-kontoen.

Vinder af knock-outen blev Macs søn – jeg kan desværre ikke huske hans navn. Nr. 3. blev Gollums datter Toffee.

61939015_2506227636075282_6620669967702425600_o

Til allersidst var der souvenirs til alle der havde deltaget. En pose med foderprøver og en bandana, hvor der stod ‘Jeg deltog i Moptopia’s Familie Dag 2019’. Eller det stod der på dem, som de hunde, som Ute havde opdrættet fik. På Gollums stod der ‘Moptopia’s Super Dad’ 😀

DSC_0012lys

Stemningsbilleder fra dagen:

 

 

Kl. 2o var der fælles aftensmad på det hotel, hvor vi boede. Langt de fleste deltog, så det var en hyggelig afslutning på en god dag med en hel masse border collie snak 🙂

Fredag morgen kl. 9 stod jeg igen oppe på træningsbanen – denne gang klar til at give 7 x 55 minutters individuel undervisning. De 7 tilmeldte handlere fik først 20 minutter, derefter 20 minutter mere og til sidst 15 minutter. De kunne arbejde med hvad de ville, men temaet var som udgangspunkt dog dancing. Det blev dog ret løst fortolket…. Mange af deltagerne var lydighedshunde, der gerne ville arbejde med heelwork.

To af dagens deltagere var Gollums døtre Toffee og Rêve og et var selvfølgelig særligt spændende at få lov til at se dem arbejde lidt mere.

Rêve var ‘fuld fart frem’ typen, der ikke brugte tid på at tænke over tingene, men bare kastede tricks og adfærd af sig og håbede, at hun ramte rigtigt på et tidspunkt. Og det gjorde hun jo også 😀

 

 

Toffee havde lidt mere impuls-kontrol, men når hun kom ud i opgaver, hvor hun kunne give den gas (f.eks. 8 taller mellem 2 pinde), så satte hun turboen til og glemte sine gode manerer 😉

 

 

 

Begge var super lækre små arbejdshunde og jeg er så spændt på at se, hvordan de udvikler sig.

Lidt stemningsbilleder fra dagen:

 

 

Vi sluttede ca. kl. 18 og Ingelise og jeg kørte tilbage til hotellet, hvor vi gik en tur med hundene. Jeg satte nogle Nose Work søg op, så de fik lov til at søge og bruge hovedet undervejs.

 

 

Igen var der fælles aftensmad på hotellet om aftenen. Jeg var imidlertid ret træt, så jeg blev ikke så længe. Jeg havde brug for at få sovet inden næste træningsdag.

20190530_183443lys

En træningsplads med en udsigt…

20190530_183245lys

Smukke Hero og en smuk udsigt

Lørdag startede vi en time tidligere, fordi der var en hund mere på holdet. Denne dag var der ret mange dog dancere, så det kom til at handle mere om koreografi og reelle dog dancing udfordringer end det havde gjort dagen før. Det var super med den afveksling og tiden gik hurtigt, selv om det var en lang dag.

LIdt stemningsbilleder fra dagen:

 

 

Lørdag aften havde hotellets restaurant lukket (ikke kun fordi ejerne havde været på kursus med mig hele dagen), men vi samledes alligevel og spiste bare på et andet spisested, der lå ganske tæt på.  Det var varmt – 25 grader – så vi kunne sidde uden for og spise.

På vej tilbage til hotellet tankede vi diesel og købte lidt proviant. Og tilbage på hotellet var det tid til at pakke. Hjemturen ville starte tidligt næste morgen.

Søndag – op kl. 4, hundeluftetur, pakke de sidste ting i bilen og så afgang mod Puttgarden kl. 5.

Trafikken var meget bedre. Klokken var næsten 11 inden der begyndte at komme biler på vejene og på det tidspunkt var vi allerede 500 km. oppe i landet.

Vi stoppede og tankede og fyldt med optimisme fortsatte vi turen. Selv om der var vejarbejde og 60 eller 80 km zoner mange steder, så skabte det ikke trafik-propper eller stop. Vi kørte hele tiden. Lige indtil 100 km før færgen. Der gik trafikken pludselig helt i stå ved et motorvejskryds. Virkelig i stå! Men da det gik op for os, at det ikke var noget, der ville blive opløst lige med det samme, så kørte vi ud af sving-banen/afkørselsbanen og forsatte  i håb om, at GPSen ville beregne ny rute. Det gjorde den og vi ankom til færgen med en lille 1 times forsinkelse.

Til gengæld kørte vi direkte om bord på færgen. Og lige så stille, som der var på vej ned – lige så mange mennesker var der på vej hjem. Men vi fandt en plads, hvor både vi og hundene kunne være og vi fik en kop kaffe, hvilket var skønt.

 

 

Hundene fik aftensmad i bilen og så gik det ellers nord på fra Rødby mod Sorø.

Hjemturen tog 12 timer – væsentlig bedre end de 16 timer, som det tog, da vi kørte den modsatte vej.

Jeg gik en tur med hundene i Sorø og var hjemme ved 18 tiden. Træt – men fyldt med gode minder fra en dejlig tur.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Gåture, Gollum, Hazyland Hvalpe, Hero, Nose Work, opvisning, Træning. Bogmærk permalinket.

2 svar til Moptopia’s Familie Dag og 2 x undervisning

  1. Helle siger:

    Bortset fra køen på vej ned, ser det ud til at have været en skøn tur 😊

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s