Nose Work i Hangaren og hygge i Hvalsø

Lørdag morgen d. 15.6. kl. 6.00 kørte drengene og jeg hjemme fra mod broen, over Fyn og så op ad indtil vi ankom til Hangar 17 på Mols.

Ankomst kl. 9, hvor jeg checkede in ved Kooiker Klubbens Nose Work prøve og derefter tog drengene med ud og gå en tur.

20190615_091432lys

Kl. 10 var der banegennemgang for kl. 1.

Første søg var beholdersøget, derefter indesøg, udesøg og køretøjet til sidst.

Umiddelbart så alle søg ret tilforladelige ud – der var ikke noget der for alvor bekymrede mig… Lige bortset fra vejret. De truende skyer tydede på regn og Gollum har ikke søgt så meget udenfor i fugtigt vejr. Jeg var lidt bekymret for, om det ville påvirke hans evne til at udrede duften.

Vi havde start nummer 17, så jeg udnyttede vente-tiden til at træne freestyle med både Hero og Biscuit. Ingen af søgene var inde i selve hallen, så der var god plads til at træne.

Og da vi nærmede os tiden for, at Gollum skulle i aktion, så gik vi en lille tur mere inden vi gjorde klar.

Gollum tog prøvesøget så flot. Han var helt nede på knæ, for at få hovedet ind under en stol, så han kunne markere direkte på kilden. Super!

Og så var vi i gang.

Beholdersøget først: Gollum startede fra en ende og jeg synes, at jeg så noget, der kunne være noget ved kasse nr. 2, men der kom ingen rigtig markering, så jeg gik videre. Vi kom hele vejen rundt uden, at jeg så noget, der virkede overbevisende. Jeg blev lidt presset, for jeg plejer ikke at være i tvivl og Gollum plejer ikke at komme alle beholderne igennem uden at finde duften. Det er længe siden, at jeg har været i tvivl om et beholdersøg, så det stressede mig. Jeg vendte tilbage til kasse nr. 2 og da jeg igen tænkte, at jeg måske så noget i Gollums adfærd, meldte jeg fundet…. Det var forkert. ØV! Det mest irriterende er, at vi garanteret ikke havde brugt mere end ca. 30 sek. og vi havde 2 minutter, så hvis jeg havde haft lidt is i maven, kunne jeg have givet ham tid til at udrede duften og komme med en mere klar beslutning. Det var helt sikkert mig, der var gået i panik. Jeg var ret træt af mig selv, da vi gik videre. Arh men altså!

Indesøget: Her gik det til gengæld stærkt. Jeg kunne se på Gollum allerede inden start, at han havde duften i næsen. Han gik direkte mod en sort balje. Han søgte lidt langs kanten nede ved gulvet og derefter oppe ved den øverste kant. Her frøs han og jeg meldte “fundet”. Det var korrekt. Tiden var 17 sekunder!

20190615_100421lys

Næste søg var udesøget: En terasse med stole. Vægge på to sider og græsvolde på 2 sider, så jeg var lidt usikker på, hvor meget turbulens der ville være, men i hvert fald regnede det lidt, hvilket jeg som sagt var noget bekymret for.

Men Gollum virkede ret hurtigt til at have duften i næsen. Han gik frem og tilbage mellem en træstol og væggen. Jeg gættede på, at duften sad på væggen, men blev suget af stolens træ. Jeg lod ham arbejde og ganske rigtigt. Han begyndt at følge en kant på væggen og efter lidt tid frøs han i en tydelig markering. “Fundet”, “Korrekt” og kæmpe belønning til Golbert.

20190615_100854lys

Køretøjssøget til sidst: Jeg oplevede det som et virkelig underligt søg og nåede dårligt at opdage hvad der skete, før det var slut. Gollum har sikkert oplevet det helt anderledes 🙂
En trailer og en bil på linje. Gollum gik forbi traileren og så ud som han ser ud, når der ikke er nogen duft i området. Gollum virkede nærmest uinteresseret. Vi kom op på siden af bilen og pludselig satte Gollum næsen på og stod stille…. “Øhhhh fundet”. ” Korrekt! WTF!?!

Og så var det slut. 3 mega flotte søg – virkelig overbevisende og sikre. Og så lige et ret træls beholdersøg. Nå, men vi lærer jo hele tiden, så nu skal jeg øve mig i at have meget mere is i maven.

De lille nag af skuffelse blev heldigvis hurtigt overvundet af glæde over de 3 rigtig gode søg, som vi også havde lavet.

Jeg gik en lille tur og derefter tog jeg Gollum med ind i hallen og trænede lidt fri ved fod med ham.

Derefter kom Biscuit med ind lidt – han tiggede en masse godbidder og hyggede sig 🙂

Og så var det tid til præmieoverrækkelse og resultatet viste, at Gollum havde lavet de 3 søg flot.

Han vandt indesøget næsten 10 sekunder hurtigere end 2. vinderen. Han blev nr. 2 i køretøjssøget og nr. 3 i udesøget. Kun 4 hunde (ud af 24) i klasse 1 fandt kilden i udesøget og kun 6 hunde ud af 36 i klasse 1 og 2 tilsammen fandt den, så jeg er ret stolt over, at Gollum faktisk udredte den så flot og sikkert.

20190615_142113lys

Klokken var lidt over 2, da vi igen satte kurs mod Sjælland. Jeg havde 3 trætte hunde i bilen – alle havde haft en god dag.

Søndag kl. 9.30 mødtes jeg med Helle hos Hvalsø Hundevenner. Vi skulle til sæson-afslutning, men først havde i aftalt at træne lidt.

20190616_101255lys

Viktor tigger godbidder

Vi trænede og derefter tog vi ‘de unge’ med til første del af sæson-afslutningen hos Hundevennerne. Her kunne de prøve alle mulige discipliner, som man kan træne i klubben: tricks, nose work, agility, rally osv.

20190616_120425lys

Sommer-afslutning ved Hvalsø Hundevenner

Vi fulgtes med Tine og Jesper, der har Gollums søster Vega og prøvede en masse forskellige ting:

20190616_123549

Helle og jeg havde to hunde hver med, så vi lavede dobbelt heelwork mellem kegler 🙂

20190616_130702lys

Tine fik lov til at løb lidt agility med Vega. Det plejer ellers at være Jespers tjans.

20190616_130415lys

Mor Jazz fik også en tur på agilitybanen

20190616_125219lys

Jesper og Vega tog en tur på rally banen. Her var Jesper på udebane – det er Tine, der har trænet rally med hende.

20190616_121820lys

Hero og Gollum fik lov til at lave Nose Work, rally og dobbelt heelwork. Og så fik de tigget en masse godbidder 🙂

De vi havde prøvet de ting, som vi gerne ville prøve, gik Helle og jeg op til bilerne og byttede hunde ud, så det var de gamle, der kom med ned til spisetid.

Klubben bød på lækker grillmad til de ca. 60 medlemmer, der var mødt op. Det var sådan et fint arrangement, der sluttede med præmieoverrækkelse med præmier til de hunde, der er blevet klubmestre i år.

Og mens vi spiste, tiggede hundene en masse godbidder – de råhyggede 🙂

20190616_144220lys

Biscuit

Tak for en super weekend til Kooiker Klubben og til Hvalsø Hundevenner. Begge arrangementer var velarrangerede og super hyggelige.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Gåture, Gollum, Hazyland Hvalpe, Hero, Nose Work, Træning. Bogmærk permalinket.

Et svar til Nose Work i Hangaren og hygge i Hvalsø

  1. Helle siger:

    Tak for en super hyggelig dag og god træning 😍
    Meeeen det var nu de unge der blev byttet ud med de gamle til spisningen 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s