Amy på besøg

20190721_140349lys

Diva og Amy

Min søster og nevøer er en smut i Lalandia og det er ikke en fed form for ferie for 2 små mopser, så jeg havde meldt mig som hundepasser. -Men selvfølgelig valgte Diva at komme i  løbetid. Og ikke bare i løbetid – hun er absolut højløbsk og mega forelske i alt hvad der bevægede sig, så 3 dages ferie hos en hanhundeflok var ikke en mulighed. Søndag formiddag kørte jeg til Hillerød og hyggede med familien inden jeg tog mopserne med mig i bilen og kørte mod Næstved.

Her afleverede jeg Diva hos min far og tog Amy med mig hjemad. Vi stoppede ved Kongskilde og gik en aftentur, så hele flokken lige kunne se hinanden lidt an og så både drengene og Amy kunne krudte af inden sengetid.

Den første nat var lidt udfordrende. Ikke pga. Amy. Hun sov som en sten. Men Gollum var ikke vant til mops-snorken og hver gang hun gryntede i søvne, skulle han tjekke op på hende og rode rundt i min seng. Kl. 3 gav jeg op og fandt en hvalpegård frem, som jeg satte Gollum ind i. Og så kunne vi alle sammen sove! Arh men altså!

20190723_061749lys

Heldigvis har Gollum vænnet sig til hendes lyde og de næste nætter gik noget bedre 🙂

En ekstra hund i flokken betyder en tidlig start på dagen for Emmy. Amy kender ikke vores rutiner og jeg vil sikre mig, at hun er træt og veltilpas, når jeg tager på arbejde, så vi har startet dagen med en lang gåtur. Noget længere end drengenes sædvanlige lille trætte morgentur. Alle har nydt det og det er med god samvittighed, at jeg har efterladt en sovende mops og er taget på arbejde.

Mandag mødtes vi med Helle for at træne. Amy var begejstret. Hun er generelt ret let at begejstre og en træniningsaftale med en masse nye hunde og spændende ting at kigge på, var fuldstændig fantastisk for hende. Hun hyggede sig så meget.

Og da border collierne havde trænet, fik hun selv lov til at fjolle lidt. Det var skønt, syntes hun. Men hun ville ikke sidde i en høj hat! Det kunne jeg godt glemme 😀
Det meste andet var  hun med på. Amy er en skøn lille personlighed. Man kan ikke lade være med at grine, når man er sammen med hende.

Vi sluttede trænings-hyggen med en runde på marken og Amy faldt så fint ind i flokken af border collier. Hun er fuldstændig cool med fremmede hunde.

Tirsdag startede vi dagen med en tur i Akademihaven. Amy har jo nyrer-problemer og får special-kost… Jeg håber, at gåselort indgår i sådan en diæt, for det har hun nået at skovle i sig i store mængder! Addd Amy!

Efter gåture tog hun sig en lur mens jeg var på arbejde og derefter tog vi en runde i skoven. Det var varmt for alle hundene og Amy var ikke mere påvirket af varmen end drengene… meeeeen…. hvis det er varmt nok og hvis Amy er træt nok, så kan det lade sig gøre, at få et billede af hele flokken sammen 🙂
Amy er ellers ikke en stor tilhænger af ‘Bliv-øvelser’, så hun skal næsten være for træt til at røre sig, før det kan lade sig gøre 😀

20190723_152408lys

Da vi kom hjem var Amy fyldt op af de mange indtryk og vi så ikke mere til hende resten af dagen.

Tværtimod, så måtte jeg næste tvinge hende op og ud og tisse inden sengetid. Hun lignede en, der virkelig prøvede at åbne sine øjne, men de ville bare ikke op. Hun kunne simpelthen ikke vågne 😀

20190724_094129

Vent lige lidt… mine øjne åbner sig om et øjeblik…

20190724_094158

Beklager nej… det gjorde de ikke!

Så til sidst bar jeg hende ud i haven, hvor hun tissede med det samme og så sov hun videre. Hun vågnede ikke før kl. 5.30 i morges, men der var hun til gengæld også i  hopla 😀

I dag skal hun være med til at fejre Jazz og Heros 9 års fødselsdag, så når hun bliver hentet og skal hjem til sig selv i aften, så er hun nok også lidt slidt 😉

Hun har allerede haft en sindsoprivende morgen – vi gik morgentur ned til søen for at bade og Amy mener ikke nødvendigvis, at mopser har godt af at blive våde 😀

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Amy, Familie, Gåture, Træning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s