Lørdag havde været en god dag med både Nose Work, Heelwork træning og gåtur. Gollum havde været i hopla og ikke vist tegn på at være besværet, så jeg var meget overrasket, da han kl. 20 om aftenen rejste sig fra kurven og var stok halt på et forben.
Jeg tjekkede hans pote og ben og under hans fod, sad der et eller andet, som jeg stak mig på. Jeg formodede, at han havde trådt en torn op i foden, så jeg forsøgte at trække den ud. Den sad fast.
Jeg tjekkede grundiger og kunne se, at den voksede ud af foden. WTF?!
Mandag morgen ringede jeg til dyrlægen – jeg troede stadig, at han havde et fremmelegme i foden. Det troede dyrlægen også, så han blev bedøvet, så det der sad der, kunne graves ud.
Det viste sig imidlertid ikke at være så let. Da Gollum var bedøvet, blev det tydeligt, at det var en form for knude og ikke et fremmedlegme. Der skulle en operation til. Så Gollum blev vækket og vi fik en tid til operation næste dag.
Næste morgen startede vi med en gåtur. Derefter tog vi til dyrlæge, hvor Gollum igen blev bedøvet. Jeg sad hos ham indtil han faldt i søvn. Derefter kørte jeg i 30 minutter – ud og lave Nose Work med Biscuit og Hero. Og så tilbage til dyrlægen, hvor jeg sad hos Gollum mens han vågnede og indtil han var frisk nok til at tage hjem.

Det kan godt være lidt svært at vågne, når man har været i narkose ❤
Resten af dagen arbejdede jeg hjemme fra, mens Gollum lå ved siden af mig og sov rusen ud.
Og så var der dømt træningsfri i 12 dage! Hold nu op – det er lang tid. Vi hyggede med lidt Nose Work de fleste dage, men uanset hvor sjovt det er, så savnede jeg heelwork træningen. Det tror jeg også, at Gollum gjorde.
Efterhånden som såret helede, begyndte det at genere ham.
Den barberede firkant på benet (der hvor der havde siddet en kanyle under operationen) begyndte at klø, da hårene voksede ud igen, så han slikkede den bare plet indtil der gik hul på benet. Jeg stoppede ham ved at sætte en orange bandage på.
Det virkede indtil bandagen pludselig var væk. Jeg troede at den var faldet af – selv om jeg ikke kunne forstå, hvordan det kunne ske… eller det troede jeg indtil jeg opdagede, at Gollum havde spist halvdelen af den sko, der skulle beskytte foden for forhindre ham i at slikke på såret.
Da jeg opdagede, at han havde slugt dele af den, så konstaterede jeg, at han nok også havde slugt bandagen. Arh men for hulan Gollum!
Afsted til dyrlæge igen, hvor Gollum fik brækmiddel, så han kastede de stykker af skoen op, som han lige havde spist… og derefter paraffinolie i maden i et par dage, for at hjælpe bandagen godt igennem systemet. Stakkels Gollum.

Så ynkelig ser man ud, når man havner hos dyrlægen for 3. gang på en uge
Og så fulgte der nogen dage, hvor jeg var paranoid hver gang jeg var nødt til at gå fra ham, fordi jeg var bange for, at han skulle æde noget, som han ikke måtte æde…. Jeg prøvede med en krave – den pillede han af!
Men vi kom i mål! Efter en uge, kom der svar, at knuden var godartet. Efter 13 dage var foden helet. Efter 15 dage blev den tjekket af dyrlægen og det så rigtig fint ud. Og i den sidste uges tid har Gollum trænet, gået tur og hygget som han plejer. Hvor er det skønt, at det er et overstået kapitel ❤
Pingback: Hund i Fokus 2019 og DM tanker | Dog Dancing Dagbog