14 dage med Tango

20200616_1737422

Første dag i Danmark

Det er nu 14 dage siden, at Tango ankom til Danmark og vi er ved at komme ind i en rutine sammen.

Der er gang i ham, den lille fyr. Han sover ikke super meget og han har også lidt for travlt til at spise ret meget. Heldigvis ser det ud til, at han er ved at lande lidt mere i sine nye rutiner, så der forhåbentlig kan komme lidt mere styr på de dele. I slutningen af sidste uge, blev jeg helt bekymret for, om der var noget galt, fordi han af sig selv lagde sig ned og tog en lur i løbet af aftenen. Han virker heldigvis til at have det fint, så det er formentlig fordi, han er ved at tilpasse sig flokkens rutiner og vaner.

20200620_1127342

Vi er kommet godt i gang med træning. Vi har haft nogle rigtig gode træningsdage, hvor jeg virkelig syntes, at vi rykkede og fik skabt et samarbejde. Og så har vi haft dage, hvor han bænede rundt og gnavede i sin kegle, bed i sin target og helst bare ville hænge i trække-legetøjet hele tiden, fordi godbidder var helt uinteressante. Fuldstændig som hvalpetræning skal være ❤

Jeg var så heldig, at Helle Palm startede hvalptræning op lige efter, at Tango kom til Danmark, så det er vi også kommet godt i gang med.

Jeg har en mistanke om, at Tango måske har været til numerolog og har skiftet navn, så han slet ikke hedder Tango mere… i hvert fald er han ret seletiv i forhold til, hvornår han tænker, at det har noget med ham at gøre, når jeg bruger det navn….

Tango er ved at drukne i legetøj og selv om han periodevis er glad for sine ting, så foretrækker han levende legetøj. Jeg er gul og blå på armene og mine fingre er fyldt med små-rifter, fordi han hellere vil bide i mig end i sine egne ting. Det taler vi en del om. Vi taler også om, at man ikke må stille sig op og råbe folk ind i hovedet hver gang man ikke får sin vilje. Det er nemlig en strategi, som Tango bruger en del…. “Hej Gollum, vil du lege?”. Gollum: “Nej, jeg vil faktisk hellere have en lur lige nu.”. Tango: “VOOOV!”. Gollum farer forskrækket sammen hver gang – man skulle ellers tro, at han havde vænnet sig til det efterhånden. Såh, det taler vi om, Tango og jeg (eller…. jeg taler… jeg er faktisk i tvivl om, hvor meget Tango lytter…).

Heldigvis hygger de også rigtig meget sammen og er glade for hinandens selskab.

Ugen har bragt et par skønne legeaftaler for lille Tango. Mille har han mødtes med et par gange og hun er bare så sød ved ham. Hun lader ham bide og flå i hende og ser oven i købet ud til, at hun selv hygger sig med det.

Og her i weekenden mødte han min søsters 3 uger ældre mops baby, Rona, og de blev næsten øjeblikkeligt gode venner. Midt på dagen måtte de have en lille pause fra hinanden, fordi de var udmattede, men bare ikke kunne lade hinanden være. Og ellers legede de bare hele dagen.

Gollum leget dagligt med Tango – sommetider fordi han har lyst og sommetider fordi det bare er for besværligt, at sige nej 😉

Tango er stadig med på arbejde hver dag. I den første uge var han en engel og sov faktisk hele arbejdsdagen kun afbrudt af små tisse-pauser. Sådan er det ikke længere. Nu føler han sig hjemme og har indtaget ‘rummet’. Alle de administrative medarbejdere har vist stor kreativitet i forhold til at dække for ledninger og finde ting frem, som man godt kan gnave i. Vi har vaser og andre genstande, der tidligere stod på gulvet, som nu står på borde eller stole. Vi har pynte og hygge-ting, som vi er blevet enige om, at vi godt kan undvære, hvis de skulle gå i stykker. Bare fordi det er for besværligt at forhindre, at de måske går i stykker. Og alle er søde til at tage ham med ud at tisse, mens jeg tørre op på gulvet efter ham og til at pille ham ned fra bordene, hvis han ved en fejl kommer til at hoppe op på sådan et. Så det går egentlig ret godt, selv om det også bliver dejligt, når der kommer lidt mere ro på kontoret igen.

Lidt billeder fra Tangos første 2 uger i Danmark:

DSC_03032

Tango møder min familie

DSC_00522

Første tur på stranden

DSC_00222

Gollum og Tango på stranden

20200702_1714102

De bedste to drenge

20200621_1227112

På tur i Maxi Zoo

Dette indlæg blev udgivet i Familie, Gåture, Gollum, Tango. Bogmærk permalinket.

Et svar til 14 dage med Tango

  1. Jan Meus siger:

    Good story ! a lot of fun

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s