Weekend 14. – 16. august

Fredag morgen startede vi tidligt, så jeg kunne nå at træne og hygge med hundene inde arbejde og inden det blev for varmt.

DSC_00222

Der er gang i den om morgenen 😀

Hundene nyder de tidlige morgener på træningsbanen… jeg savner de køligere dage, hvor man kan sove lidt længere og træne efter arbejde 🙂

Efter arbejde kørte vi til søen og badede. Det var 35 graders varme, så det var den bedste måde at motionere på.

Og så slappede vi af i et par timer indtil klokken blev 19 og vi skulle mødes med Bodil og Mille for at træne Nose Work.

Vi trænede på stationen i Sorø og jeg var meget imponeret over, hvordan Gollum søgte målrettet og koncentreret selv om der togene drønede forbi peronen i ret høj fart. Han virkede slet ikke som om, at han bemærkede dem! Jeg får selv et sug i maven, når jeg står på en peron og toget kommer farende forbi, men det gør Gollum åbenbart ikke.

Super god træning og temperaturene faldt også til noget, der var til at holde ud.

I pauserne mellem søgene hyggede Bodil og jeg med lidt koldt at drikke og Tango nød at få lov til at fjolle rundt og få en masse opmærksomhed ❤

117737785_3020859541370391_2009743160222854503_n2

Lørdag morgen mødtes vi med Helle og hendes hunde i Kærehave Skoven, hvor vi gik tur. Selv om vi gik kl. 9, var der allerede godt varmt.

Efter turen kørte vi hjem til Helle, hvor vi hyggede med hundene og hinanden. Ex-it er ikke så glad for hunde, som hun ikke kender, så vi har taget os god tid med at introducere hende til Tango og i lørdags var tiden inde til, at de kunne være løse sammen uden, at vi var lige i nærheden klar til at skærme dem fra hinanden.

De var begge to så dygtige. Ex-it var afslappet og glad sammen med Tango og Tango var respektfuld og fornuftig sammen med Ex-it.

Det er i øvrigt pudsigt, at Tango virker enormt glad for Doggie. Doggie er 13 år gammel og jo ikke specielt underholdene for en lille hvalp, men Tango følger hende rundt og vil gerne være sammen med hende. Doggie virker ikke til at have noget imod det – men han er også sød over for hende og behandler hende med respekt.

Da vi kom hjem, tog Tango sig en lang lur mens jeg fik gjort rent og vasket tøj. Og så var han ellers klar til fis og ballade igen 🙂

Søndag morgen kørte vi til Hvalsø.

Jeg trænede HTM med Gollum inden Tangos hvalpehold, der startede kl. 9.

20200816_0917022

Hvalpehold

Det var allerede godt varmt, så jeg lavede 2 – 3 gentagelser af hver øvelse og ellers ventede vi i skyggen. Jeg havde rigtig god træning med Tango og han lavede nogle virkelig fine øvelser.

Efter hvalpetræningen mødtes jeg med Helle. Vi skulle til Nose Work træning med Gollum og Ex-it.

20200816_1019182

Gollum og Ex-it klar til Nose Work træning

Det var også super god træning med fokus på tærskel-søg. Der var 7 – 8 søg med en kilde i hver, hvilket var helt perfekt. Gollum gjorde det så godt – kun et enkelt søg, hvor han var helt inde i området, før han vendte om og fandt kilden lige ved indgangen til området. Flotte søg, som blev belønnet med både godbidder og legetøj.

Og da vi var færdige med træningen, kørte Helle og jeg til søen og badede med hundene. Skønt at blive kølet ned efter en varm morgen og hundene nød det så meget.

20200816_1202312

Tango, Ex-it, Gollum og Doggie

20200816_1202392

Tango og Gollum

Dette indlæg blev udgivet i Gåture, Gollum, Hvalpe-motivation, Nose Work, Tango. Bogmærk permalinket.

Et svar til Weekend 14. – 16. august

  1. Helle siger:

    Tak for en dejlig weekend 🙂 ❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s