Efterårsferie

Skovtårnet

Efterårsferie er nu nok så meget sagt, men jeg havde taget en fridag fredag, for at tage på tur med min søster, nevø og mopserne.

Vi havde aftalt at mødes ved Camp Adventure for at gå en tur op i Skovtårnet. Drengene og jeg kom 30 minutter før det aftalte tid, for at nå lige at lufte inden udflugten.

Morgentur med drengene

Turen ud til tårnet gik gennem skoven. Hele ruten gik ad en slags træbro.

Der var flere skilte med advarsler om, at mange hunde var utrygge ved at komme højt op, men vi besluttede at prøve og det gik også rigtig fint indtil vi nåede 35 meters højde (af de 45 meter). Der begyndte Gollum at reagerer. Han dukkede sig lidt og virkede utryg. Vi stoppede for at se om han vænnede sig til det, men det gjorde han ikke rigtigt, så jeg vendte om og tog ham med ned igen – og så snart vi havde kurs nedad, var han i fint humør igen.

Både Tango og mopserne havde det fint oppe i højden, men Rona, den ene af mopserne, var blevet lidt utryg da hun var på vej ned igen. Heldigvis har en mops jo en størrelse, hvor man bare kan løfte dem op og bære dem 🙂

Da vi alle var nede med fast grund under fødderne, fik vi en kop kaffe og nød det gode vejr og synet af tårnet inden turen gik gennem skoven tilbage til start-stedet igen.

Vi hoppede i bilerne og kørte mod Køge, hvor den stod på frokost på Stacy’s Diner – en retro burger bar, der efterligner stilen fra en 50’ernes USA. Cafens to gavle er lavet af en amerikansk skolebus, der er skåret midt over og bygget ind i bygningen.

Og så var det gået all-in med Halloween udsmykningen.

Vi fik burger og milk shake og da vi var færdige, var vi så mætte, at det var dejligt med en gåtur på havnen. Hundene satte også pris på, at komme ud og strække benene igen.

Vi sluttede med en kop kaffe på havnen inden vi sagde farvel og tak for en dejlig dag.

Der var en, der var træt, da vi kom hjem. Det er han ellers ikke ofte 🙂

Lørdag morgen kørte vi i træningshallen og så gik vi et par gode ture, men ellers var det hyggedag hjemme. Tango var ude i haven det meste af eftermiddagen og aftenen.

Søndag startede med hvalpetræning i Hvalsø. Det var tydeligt, at Tango havde haft en oplevelsesrig weekend, hvor der var sket meget. Han var ret let at aflede – ikke helt så meget overskud til impulskontrol, som han plejer. Men pyt – han lavede mange fine ting mellem alt hans fis og ballade 😀

Efter træningen, kørte vi til Ringsted og mødtes med min søster, der skulle på kursus med Rona Mops. Vi havde en times tid til at få en kop kaffe og hygge. Tango var vældig generøs med sine kys ❤ Og han var begejstret for at få lov til at lege med sin kusine mops, der kun er 3 uger ældre end ham.

Da min søster var kørt videre til sit kursus, gik jeg en tur med begge drenge.

Og derefter trænede Gollum og jeg i en halv times tid i omgivelser med mange forstyrrelser. Gollum var super skarp og tog uroen omkring sig uden så meget som at blinke. Det var en fornøjelse.

Tango sluttede dagens fest med at gå en tur i Maxi Zoo. Han manglede en ny gris 😀

Tak, Dorethe og Andreas, for en dejlig weekend ❤

Dette indlæg blev udgivet i Familie, Gåture, Gollum, Hvalpe-motivation, Tango, Træning, video. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s