Det jeg siger nu, skal ikke misforstås… Jeg er pjattet med Tango. Han er lige som en hundehvalp skal være – opfindsom og fyldt med krudt i måsen og mod på livet… men nu siger jeg det lige alligevel… Jeg bliver gråhåret af den hund!
Allerede de første video-klip jeg fik fra Belgien, viste en hundehvalp, der var løsningsorienteret og så muligheder frem for begrænsninger. På en af de første film, var han ude på gulvet sammen med sin bror. Hans råderum var afgrænset af en altankasse og en trappe, så han ikke kunne komme for langt væk. Det tog ham ca. 20 sekunder, at mave sig op på trappen ved at bruge altankassen til trappestige og så var han ude… Ligeledes var han den eneste af hvalpene, der maste sig ud af hvalpegården, da de kom ud i haven.
Han viste altså tidligt tegn på, at være en friheds-elskende hundehvalp… Han har siden dyrket denne kompetence og forfinet den i en sådan grad, at jeg i dag næsten ikke orker at forsøge at lukke ham inde. Han sov i bur i ganske få nætter… så rykkede vi over til en stor hvalpegård, så han ikke skulle føle sig så lukket inde… Og så droppede vi bare, at lukke ham ind om natten. Til gengæld lukkede jeg alle ledninger og bordben inden bag hegn eller pap, så ikke han kunne gnave i dem om natten, når resten af flokken sov.
Vi har jo ikke haft mange stævner i år, så jeg har ikke så meget erfaring i at efterlade ham i bur ved et stævne, men vi arbejder meget på, at han kan sidde i bur uden at skrige, mens jeg træner med Gollum og på næsten mirakuløs vis, har vi faktisk gode fremskridt.
Tango er en gnaver! Ikke en kanin eller en hamster selvfølgelig, men en hundehvalp, der elsker at gnave. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. At han så samtidig fik en alvorlig tarminfektion, der stadig gør, at vi holder lidt igen med tyggetingene, har kompliceret sagen en del. Det er gået hårdt ud over bordben, hjørner på skuffer og reoler mv. Nu har vi heldigvis fundet en rigtig god løsning – de her horn er fantastiske. Han gnaver og gnaver og selvfølgelig kommer der et vist slid på dem, men han bider ikke stykker af, som han sluger. De kan holde til hans stærke kæber. Siden jeg fik dem, har han faktisk ikke gnavet i møbler.
Tango anerkender ikke konceptet “Nej”. Han tænker simpelthen ikke, at der er plads til nej-hatte i hans verden. Når jeg forsøger at tale med ham om, at noget adfærd der mindre hensigtsmæssigt end andet, er det sort snak for ham. Et godt eksempel er det der med at stå med forbenene på bordet. Jeg har forsøgt at stoppe det i månedsvis, men det er ikke engang aftagende. Adfærden kommer ufortrødent i samme styrke. Han står på sofabordet flere gange dagligt og når jeg piller ham ned, går der ca. 6 sekunder, så er han oppe igen. Sommetider er det fordi der er noget på bordet, som han gerne vil have fat på. Til andre tider er det bare fordi det er rart at stå på et bord.
Det er ikke kun sofaborde – det er alle borde. Men altså køkkenborde giver jo også tit bonus… I sidste uge formåede han at stjæle et stykke kød fra en varm stegepande på komfuret uden at brænde næsen!!!! Jeg sad og arbejdede 3 meter fra ham og da jeg rejste mig, for at vende kødet på panden, var det væk! Og Tango lå med et lignende stykke kød inde på sofaen! I går fik han fat i to boller fra køkkenbordet hos min søster. Så køkkenborde giver mening – og tiltrækker ham som en magnet!
“Tango lider ikke i tavshed”, plejer jeg at sige… Men sandheden er faktisk, at han ikke gør ret meget i tavshed. Han har en mening om alt og han deler den med stor entusiasme. Han er en højrøstet lille fyr. Det eneste tidspunkt, hvor han IKKE gø’r er når han arbejder. Og det er jo reelt set meget godt. Selvfølgelig ville jeg gerne have, at han gøede lidt mindre også når han ikke arbejder og det håber jeg da også, at vi når til en form for enighed omkring – med tiden. Men jeg kan også godt se, at hans gøen ofte forstærkes. Han får noget ud af det.
- Tango vil gerne lege. Gollum vil ikke lege. Tango gør af Gollum og til sidst overgiver Gollum sig og leger med ham.
- Gollum har en legeting, som Tango gerne vil have. Tango siger et gigantisk VOV ind i hovedet på Gollum. Gollum mærker begyndende tinitus og tænker at det er ikke besværet værd, så han overlader legetingen til Tango.
- Bedste vennen Rona har en dejlig klov, som hun ikke vil afleverer til Tango. Tango siger VOV ind i hovedet på hende. Rona hopper ½ meter op i luften af forskrækkelse. Tango snupper hoven og går.
- Tango har en babble ball (en bold, der siger lyde, hvis man røre ved den). Han har opdaget, at hvis man sidder helt stille og siger VOV, så er lydbølgen nok til at få bolden til at sige lyde.
- Tango vil gerne ud. Han siger VOV foran døren. Jeg kommer springende og lukker ham ud – han er jo en hundehvalp og hans blærer kan kun rumme så meget, så hvis man vil undgå uheld…
Listen kunne være meget længere… så jeg kan godt se, at det med at få lydniveauet lidt ned, nok ikke sker lige med det samme.
Hjemmearbejdsdage er jo et vilkår i 2020. Jeg arbejder ikke permanent hjemme, men jeg har hele eller halve dage, hvor jeg arbejder hjemme. Jeg er blevet rigtig god til selv at ignorere Tangos ballade mens jeg arbejder, men online møder er simpelthen ikke en mulighed. Når jeg skal holde online møder, må Tango enten være i haven eller i bilen eller jeg finder et mødelokale et eller andet sted i kommunen, hvor jeg kan sidde. Der er alt for meget snak i Tango til, at han kan være til stede under et online møde!
Tango er mega social. Han elsker hunde og mennesker. Vi arbejder på, at man kan behovsudsætte. Man behøver ikke være social med alle man får øje på. Og man behøver heller ikke være det i samme sekund, man får øje på dem. Man kan vente… eller helt springe over. Det er svære koncepter for Tango at forholde sig til. Men vi arbejder på det. Og så får han selvfølgelig lov til at være social så tit som muligt. Han har en række gode venner, som han leger med ofte. Gollum er selvfølgelig øverste på listen over bedste venner, men min søsters mops Rona er også en favorit og Bodils labradorblanding Mille. Og pudsigt nok, var han også helt vild med Helles 13 årige Doggie. Ikke at han legede med hende, men han fulgte efter hende og opsøgte hende så meget som han kunne. Da hun var syg, kort tid inden hun døde, var han også lige inde og kigge til hende – helt forsigtigt og ordenligt.
Jeg har ca. 1 million billeder af Tango, der sover… Ikke fordi han sover meget. Faktisk sover han ganske sjældent. Og det er derfor jeg ikke kan lade være med at tage billeder af det, når han rent faktisk gør det ❤ Han er bedårende, når han sover.
Jeg er vild med Tango – han udfordre mig og får mig til at grine. Han er mega uartig, men han er det på en charmerende måde.
Jeg tror i bund og grund også godt, at Tango kan lide mig. Sommetider virker det som om, at han mest af alt betragter mig som en god bog…. Hvis ikke der er andet at lave, så er den hyggelig at beskæftige sig med. Den kan også (periodevis) være så spændende, at den er svær at slippe. Og der er også dage, hvor man ikke har lyst til andet, end at hygge med en god bog. Men der er også dage, hvor man simpelthen har for meget andet kørende for sig og så må bogen altså lige vente til, at man får tid igen… Jeg håber, at Tango med tiden udvikler sig til en rigtig læsehest 😂
Hazyland 