Sæsonafslutning hos Hvalsø Hundevenner

Tango og Gollum i Hvalsø

I dag var der afslutning på både hvalpeholdet og Nose Work holdet i Hvalsø og de involverede trænere havde fået stablet en super hyggelig dag på benene.

Jeg startede morgenen på hvalpeholdet. Der skulle vi gennem 2 små rally baner med skilte, der beskrev øvelser, som vi har arbejdet med gennem sæsonen. Canine Elephant, stå-sit-dæk, indkald, tunnel og lignende.

Tango var voldsomt udfordret af, at der var en tæve i løbetid på holdet. Han lavede sine øvelser rigtig fint, men mellem øvelserne, var han helt blæst! Det er svært at være teenager med hormoner, der raser rundt i kroppen ❤

Han fik et flot diplom og et nyt trækkelegetøj som præmie for veludført arbejde.

Vi var nødt til at gå fra hvalpeholdet efter ca. ½ time, fordi vi skulle videre til afslutning på Gollums Nose Work hold.

Vi havde nu ikke behøvet at skynde os, for der var en del ventetid, men pyt – det var hyggeligt at vente sammen med resten af holdet og have tid til at snakke.

Gollum

Tango var nu ikke så stor fan af ventetiden… han drev alle til vanvid ved at sidde og gø og være hysterisk 😀

Ved Nose Work prøven var der 5 søg. Et køretøjssøg med 2 kilder. Det voldte ingen problemer for Gollum.

Dernæst en række urtepotter, der hang på et rækværk – der var kilder i 2 af dem. Altså frithængende kilder. Det gik også fint. Det var det søg, der var sværest for os, fordi Gollum havde svært ved at markere på kilden, der jo bevægende sig, så jeg skulle læse ham på en anden måde end jeg plejer.

Så var der et søg, der lignede et beholdersøg – et stort firkantet område med en masse kasser. Jeg gik ud fra, at det var et beholdersøg, men Gollum lavede en knivskarp markering på asfalten mellem beholderne, så jeg spurgte “Vi er enige om, at det her er et beholder søg, ikk’?”. Nej, det var der ingen, der havde sagt… “Ok, så fundet” sagde jeg og det var korrekt 😀

Et søg inden i en krog med mur på 3 sider. Der var 2 kilder. Gollum markerede hurtigt på asfalten ved siden af en håndvask med en masse plastic-rør. Korrekt. Derefter brugte Gollum en del tid ved vasken og rørene og jeg var i tvivl om de havde placeret 2 kilder tæt på hinanden eller om det var færten fra den først fundne kilde, der havde trukket op på vasken. 30 sekunder inden tiden udløb, forlod Gollum selv vasken og fandt kilden ved en dørkarm i den anden ende af søgeområdet.

Næste søg var en dør og en trappe med 3 kilder. Gollum fandt dem alle 3, men jeg glemte at kigge ordentligt efter, så da Hanne spurgte hvor den ene var, så vidste jeg det faktisk ikke. Jeg havde bare set, at Gollum markerede og jeg har stor tillid til ham, at jeg ved, at han er præcis og går helt til kilden. De to sidste fandt vi uden problemer.

Det var mange søg på kort tid. Gollum var top sej. Jeg er mega imponeret over ham. Så flot arbejde!

Han vandt også den afsluttende prøve – dygtig fyr!

Der var sørget for virkelig flotte præmier til nr. 1, 2 og 3. WOW tusind tak!

Præmieoverrækkelse
Præmier fra Hills og Rosenborg

Stor tak til Betina Nysom, Sara Bjørnes og Hanne Svejstrup Jensen for super undervisning efterårssæsonen igennem og for en skøn afslutningsdag.

Helle og jeg sluttede af med en tur rundt om søen i parken inden vi kørte hver til sidst.

Og Gollum, Tango og jeg tog lige en ekstra tur i skoven på vej hjem – vejret var bare så skønt 🙂

Drengene med deres fine præmier ❤
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s