Mega fed weekend

Drengene og jeg har haft den bedste weekend. Vi har hygget og leget og set mange af de to- og fir-benede venner, som vi holder mest af ❤

Fredag hyggede vi godt nok mest i vores eget selskab. Vi kørte til Trelleborg Vikinge Museum og gik en tur rundt på borgen.

Da alle var luftet, var der individuel tid med hver hund…

Xmas lavede en masse balance- og løbesjov på legepladsen.

Tango trænede nogen små spring (han er 11 mdr. nu og er begyndt en gang i mellem at få lov til at lave små 20 cms spring), søgte godbidder og hyggede.

Gollum fandt 7 Nose Work kilder fordelt i 2 forskellige søge områder.

Og så tog jeg billeder af alle 3 med deres præmier fra vinterens sidste online dog dancing konkurrencer.

Vi stoppede ved Maxi Zoo på hjemvejen. Først fik Xmas lov til at komme med ind og kigge i 10 minutter og bagefter var det Tangos tur. I disse tider, hvor det kan være svært at socialisere hvalpe, må man tage de muligheder der er.

Kl. 20 var der zoom møde på Xmas’ engelske hvalpehold. Xmas var nu ikke super engageret i det – han sov. I hvert fald indtil kl. 21, hvor Gollum lagde sig oven på ham og vækkede ham. Derefter vækkede Xmas Tango og så keglede de begge rundt i de sidste 30 minutter af Zoom mødet (tak Gollum!)

Jeg havde lagt op til en hyggelig aften med Netflix… Tango og Gollum var i bund og grund ok med den plan… Men nu havde Xmas jo lige fået en lille power nap under zoom mødet, så han var ikke helt med på den… Og når Xmas fjoller, så fjoller Tango typisk også… så jeg så Netflix med 2 hundehvalpe hoppende på mit hoved. Det er jo også en slags hygge…

Lørdag morgen kørte vi hjemmefra kl. 8. Vi skulle lige i Fakta efter mælk til kaffen – og så mødtes vi med Helle og hendes piger kl. 9 til træning og hygge. Hygge er vigtigt 🙂

Jeg havde kaffe og kakao med – Helle havde kage og iskaffe. Der manglede ikke noget. Og selv om vi gik all in på forplejning, så var der også fokus på god og seriøs træning.

Xmas:

Mocca:

Tango:

Ex-it:

Gollum:

Og så sluttede vi med hvalpe-hygge og leg. Xmas og Tango er så glade for, at de har deres Mocca ven. De er så gode sammen ❤

Kl. 12 tog vi afsked med Helle & Co. og jeg kørte mod Hillerød. Vi skulle til 1 års fødselsdag hos Rona Mops. Jeg havde bildt min søster ind, at Rona havde inviteret 😉. Når sådan en vigtig invitation udebliver, må man jo være kreativ 😂.

Vi havde en hyggelig dag, hvor hundene legede og havde det skønt sammen. Især Xmas og Rona er et godt par -det matcher hinanden i størrelse og de har det så sjovt sammen. Hold nu op – hvem havde troet, at en mops kunne løbe så meget og så længe? 😂

Til gengæld bruger hun heller ikke luft på at råbe mens hun løber…. det gør Xmas! 🙉😁

Vi gik nærmest direkte i seng, da vi kom hjem… det er hårdt arbejde at hygge hele dage 😃

Søndag morgen var der igen afgang kl. 8. Xmas skulle til hvalpetræning i Hvalsø Hundevenner.

Det var 2. gang, at han var til hvalpetræning og det var tydeligt, at han havde taget erfaringerne fra sidste uge med sig… Første gang var han meget på mærkerne og lidt reserveret i forhold til de mange hunde og mennesker. Allerede i denne weekend, var han meget mere kæk og ville gerne hilse på de andre hunde og deres ejere. Han virkede meget mere hjemmevant allerede. Det var fedt at se.

Efter træningen fik Xmas en lur i bilen, mens jeg gik en tur med de to store drenge og så kørte vi hjem og spiste frokost inden vi igen skulle afsted.

Denne gang gik turen til Kærehave Skov i Ringsted. Jeg startede med en tur rundt i skoven med de to store, for kl. 14.30 havde Xmas aftalt at mødes med sin far og 4 af sine søskende.

Honey (red merle tæve), Vita (trefarvet tæve), Eiko (trefarvet han) og Xmas deltog. Og vi var så heldige, at far BamBam også havde tid.

Eiko, Xmas, BamBam, Honey og Vita

Det var første gang jeg mødte BamBam og han var en lækker fyr. Han var super sød ved hvalpene totalt overskuds-agtig i mødet med andre hunde i det hele taget. Han virkede så fornuftig og hvilede i sig selv. Xmas var vild med ham. Han gjorde sig sådan en umage for at fedte sig ind hos ham og få ham til at lege.

Og selvfølgelig legede alle 4 hvalpe igennem – øj de er vilde. Og Xmas virker meget lille ved siden af de andre. Selv om Honey ikke var så stor som Vita og Eiko, så er Xmas stadig den mindste. Men det er fint – jeg ønskede mig lille…

Xmas er også den, der råber mest… faktisk var han den eneste af de 4, der råbte 🙈😂

Vi sluttede dagen med at tage et billede af de 4 hvalpe, far, farbror (halvbror til far) Kenzo, morbror Witus og mors-søster Chika. En stor familie ❤

Selv om Xmas typisk ikke sover ret meget – heller ikke efter en oplevelsesrig dag, så slog denne weekend faktisk benene væk under ham og da først vi kom hjem, så gik der faktisk ikke ret lang tid, før han gik i brædderne og snork-sov.

Han havde lagt sig til rette allerede før jeg kom ind i bilen….

Kl. 19 vækkede jeg ham, for at få ham ud og tisse og tilbyde ham noget at spise. Jeg troede, at han ville fjolle et par timer, men han spiste, tissede, bed lidt i Tango og 30 minutter efter, så sov han igen. Det har jeg aldrig oplevet før… Men åbenbart, så kan han godt sove, hvis bare han har haft den ene store oplevelse efter den anden i 2½ dag. Det er måske lidt meget, at skulle diske op med, hver gang man gerne vil have en rolig Netflix aften 😂

Tak til alle jer, der bidrog til vores dejlige weekend – Helle, familien i Hillerød, Xmas familie, folkene bag Hvalsø Hundevenner…. Vi har meget at glæde os over ❤

Dette indlæg blev udgivet i Familie, Gåture, Gollum, Hvalpe-motivation, Nose Work, Tango, Træning, Xmas. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s