En lille Julestjerne 🎄⭐

Xmas er min lille baby. Han er tæt knyttet til mig, han elsker at nusse og han er bare top nuttet på en lidt uartig måde ❤ Vi træner og arbejder frem mod mål – særligt med fokus på Freestyle kl. 1 – men der er et godt stykke vej endnu og helt ærligt har jeg svært ved at se ham som en rigtig konkurrencehund. Han er stadig bare en hvalp…

Så da jeg fredag aften gik og gjorde klar til hans først Nose Work prøve, var det lidt svært at tage det alvorligt. Det føltes mere som om at vi skulle til træning end til en rigtig, officiel prøve. Og den følelse gik faktisk ikke rigtigt over.

Da vi ankom til Solrød lørdag morgen, tog jeg først alle 3 drenge ud på en gåtur. Derefter checkede vi ind til prøven og gik banegennemgang. Derefter endnu en gåtur med de 3 og så var det ved at være tid til Xmas’ første 3 søg.

Første søg var køretøjssøget og mit mareridt. Xmas er en lille fyr og han er vant til, at alting foregår højt oppe over hans hoved, så det er naturligt for ham, at sætte forbenen op på ting, så han får lidt bedre udsyn. Det må man ikke på et køretøj under et søg… 😬

Køretøjssøget var en kassevogn og en trailer. Jeg satte Xmas i gang og han trak selv over mod traileren. Han vist ret hurtigt interesse for den ene hjul og det tog ikke lang tid for ham, at udrede duften og sætte næsen på. Fundet! Korrekt! og ud og belønne. Ingen poter på noget som helst. Dygtig fyr!

Straks videre til beholdersøget. 10 beholdere på to rækker. Reelt set ikke noget problem. Men i 2. række skulle Xmas tæt forbi et par buske og dem begyndte han at snuse til. Jeg har levet sammen med Biscuit i 16 år og han kunne ikke gå forbi en busk uden at lette ben. Det har faktisk ikke været et issue med Xmas, men jeg fik flash-back til Biscuit og gik lidt i panik. Jeg ville instinktivt trække Xmas tilbage, men nåede at stoppe mig selv – linen måtte ikke blive stram. Jeg slækkede linen… lidt for meget, så den ramte jorden. Samtidig gik Xmas frem og markede tydeligt og præcist på den næste beholder. Fundet! Korrekt! og en enkelt fejl for at linen slæbte lidt hen ad jorden. Helt fint…. Xmas havde arbejdet eksemplarisk.

Udesøget var overstået næsten før det gik i gang. Xmas gik direkte over til kilden, snuste lidt rundt og markerede. Det var korrekt – søget var færdigt.

Derefter var der en kort pause inden indendørs-søget. Xmas fik lidt at drikke og så var vi klar.

Søget var inde på et kontor og Xmas gik først til den bagerste ende af kontoret, men derefter vendte han om og trak tilbage mod døren. Her kunne jeg se, at han fik fært i næsen og begyndte at indkredse kilden. Han markerede og det var korrekt.

4 kilder – 100 points og 1 fejl. NW1 titlen i hus. Det var gået så let og hurtigt, at det dårligt føltes som en prøve. Jeg havde ikke været nervøs og Xmas havde ikke vaklet på noget tidspunkt. Sådan en lille julestjerne, at have med i byen ⭐

Helle (der var til prøve med Ex-it) benyttede ventetiden på at gå tur med hundene, spise frokost kage og slik og hygge.

Mocca og Tango
Xmas og Luna
Tango og Luna

Den sidste time inden præmieoverrækkelsen, havde Xmas fået nok… han var træt og ville gerne hjem til sit legetøj og sin sofa. Og det lagde han ikke skjul på!

En træt og gnaven Xmas, der har vendt ryggen til verden og lagt ørene ned!

Tid til præmieoverrækkelse og jubiiii Xmas havde vundet udesøget… wooohooo sejeste Mini ❤
Hans første officielle prøve – hans første titel og hans første røde rosette!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s