Aiko

I begyndelsen af 2021 fik jeg en messenger-besked fra Asako. “Kan du hjælpe mig med at finde en god Miniature American Shepherd fra Danmark?” spurgte hund. Hmmm jaaa… det kan jeg måske nok….

Og mit naturlige valg var selvfølgelig at kigge i retning af Lil’SunKiss, der har opdrættet begge Xmas forældre. Jeg kontaktede Heidi. Vi fik en lang snak og hun indvilgede i at sende en hvalp fra sit næste kuld til Japan.

I de næste måneder var Heidi og jeg i jævnlig kontakt – der er mange ting der skal vendes og diskuteres, når man skal lave en kommende danse-stjerne, som skal sendes hele vejen til Japan.

Og så kom Eevee i løbetid. Hun blev parret med Xmas’ onkel Navy – det perfekte valg.

Og så ventede vi…. Drægtigheden blev bekræftet…. mere ventetid…. Og endelig kom beskeden. Eevee havde født 5 smukke hvalpe…. desværre alle sammen piger. Asako havde ønsket sig en hanhund – men hun var ikke længe om at træffe en beslutning. Hun ville gerne have en tæve fra kuldet.

Nu begyndte næste fase af planlægningen. Der skal mange vacciner, blodprøver og dokumenter til før en hund kan rejse ind i Japan. Det tager tid… så vi skulle finde en værtsfamilie, der ville påtage sig ansvaret for at socialisere og træne en hvalp for derefter at sende den videre ud i verden efter ca. 10 måneder.

Jeg var glad og taknemmelig da Dil og Shanti meldte sig på banen. De har tidligere været hvalpe-værter for Servicehundene, så de vidste hvad de gik ind til og kendte til det med at lægge en masse arbejde og følelser i en hvalp, som de derefter skulle afleverer til en anden, der efterfølgende ville få glæde af deres arbejde. Vi talte sammen et par gange og derefter gik jeg videre til Heidi og Asako – der begge godkendte mit valg af værtsfamilie. Så var den del på plads.

Da hvalpene var 5½ uger gamle kørte jeg til Vejle og mødte hvalpene. Jeg startede med at tale med Heidi om hvalpenes personligheder, styrker og svagheder. Derefter havde jeg Asako med via Zoom – vi tog hvalpene (en ad gangen) med ind i et rum, hvor de ikke tidligere havde været og her legede jeg med dem og vi studerede dem.

Asakos første møde med Aiko var via Zoom

Der var to hvalpe, som jeg vaklede imellem, men den ene så meget stor ud og Asako ønskede sig en mellem-størrelse MAS, så valget faldt på en fin trefarvet tæve, der fik navnet Lil’SunKiss Iced Drama – eller Aiko i daglig tale.

2½ uge senere kørte Dil og Shanti til Vejle og hentede lille Aiko.

Og så begyndte arbejdet med at forberede Aiko på livet som dansehund i Japan. Jeg var i løbende dialog med Dil og Shanti hele vejen gennem forløbet og vores fokus var hele tiden på at Aiko skulle have den bedst mulige start på livet og være bedst muligt forberedt på det liv, der ventede hende.

Jeg har været så taknemmelig for Dil og Shantis tilgang til opgaven, for selv om Aiko har været højt elsket, så har det hele tiden været tydeligt og klart for os alle, at hun ikke var vores hund. Hun var en hund, som vi passede på for en anden.

Den balance er svær – at elske og samtidig huske på at hun kun er til låns – men Dil og Shanti har balanceret på den knivsæg som professionelle! Jeg ville have haft langt sværere ved den balance, hvis jeg havde været tættere på, men heldigvis kunne jeg holde lidt mere afstand. Det var godt for mig og for Aiko – Dil og Shantis store kompetencer på dette område har virkelig givet hende den bedst mulige start på livet. Tak for det!

Men uanset hvad, så skulle Aiko opleve og socialiseres. Nyd disse skønne billeder fra hendes opvækst sammen med Dil, Shanti og border collien Nuka:

Jeg besøgte Aiko ca. hver anden måned. Første gang besøgte jeg hende bare hjemme hos Dil og Shanti. Tango er super god med hvalpe og Aiko havde brug for at møde venlige, fremmede hunde, så Tango kom på besøg.

Det gik så fint og de blev hurtigt gode venner. Og Nuka var bestemt heller ikke ked af at få besøg af sådan en fin border collie fyr 🙂

Og for mig var det naturligvis skønt at se Aiko trives og være en lækker og tillidsfuld hundehvalp med fuld fart på ❤

En af de ting der var vigtige for os, at forberede Aiko på var, at hun skulle ud på en stor flyrejse sammen med en ny ejer, som hun ikke kendte så godt. Burtræning var super vigtigt – hun skulle kunne sidde i en flybox i 12+ timer på vej til Japan og hun skulle vænne sig til motorstøj og lufthavnslyde. YouTube har heldigvis alt, så fly- og lufthavnslyde kunne vi finde der og så var Dil og Shanti kreative med at finde lidt mere “in real life” “oplevelser. Bla. var en tur i vaskehal med bilen en del af forberedelserne og div. traktorer og biler.

Og forskellige former for burtræning var selvfølgelig fuldstændig afgørende.

Vi forberedte hende også på at skulle ud på et stort eventyr sammen med en hun ikke kendte særlig godt. Jeg kørte til Vordingborg og hentede hende og tog hende med til Middelalderfestival i Næstved. Hun havde en lang dag ude sammen med mig – som hun ikke var vant til at være på tur med. Men med støtte fra mine drenge, så hun kunne spejle sig i nogen der ikke faldt det særligt overvældende.

Det blev en super god dag for alle med mange forskelligartede oplevelser.

Vores næste tur gik til Vordingborg Festuge, til Havnen i Vordingborg og ud for at hygge og lave søgearbejde sammen med drengene. Også en god dag, der bla. viste at hun skulle have en ny sele – hun kunne komme ud af den hun havde… Ups! Men hellere opdage det i Vordingborg end i en lufthavn i Tyskland!

Mit sidste besøg hos Aiko var sammen med min søsters mopser – mange hunde er usikre på “fladnæserne”, så da jeg var hunde-sitter i sommerferien, benyttede jeg chancen for at socialisere Aiko på den slags hunde.

Dyrlæger har fyldt i Aikos opvækst – ikke fordi hun har været syg, men fordi der er mange forberedelser med vaccinationer og blodprøver inden indrejse i Japan. Og det har ikke været noget Aiko satte pris på. Men hun kom igennem – selv om hun indimellem var lidt ked af det.

Da Asako besluttede sig for at få en Miniature American Shepherd fra Danmark, fløj der direkte fly fra København til Tokyo. Men det var før krigen i Ukraine, hvor der opstod problemer med at flyve over russisk luftrum. Så da Asako skulle hente Aiko, var det langt mere kompliceret. Asako ønskede at flyve direkte og det var ikke så nemt. Løsningen blev dyr og besværlig. Asako fløj til Danmark, hvor hun blev hentet i lufthavnen og kørt til Vordingborg – til Dil og Shanti. Næste dag blev hun kørt til Vejle, hvor Aikos opdrætter Heidi bor. Her var hun en nat og så kørte Heidi hende ned syd for grænsen, hvor hun lejede en bil og kørte til Frankfurt. Derfra kunne hun flyve direkte til Tokyo. En hård tur for Asako, men den bedste mulighed for Aiko.

Egentlig skulle Asako være landet i København sent fredag aften og have overnattet ved lufthavnen. Imidlertid blev hendes fly forsinket, så hun endte med at overnatte i Frankfurt og ankomme til København lørdag morgen i stedet.

Dil hende hende i lufthavnen og havde selvfølgelig Aiko med, så Asako kunne møde hende straks efter ankomsten. De kørte til Kirke Saaby, hvor vi skulle mødes med Sarah og Aikos far Navy.

I mellemtiden var jeg kørt tidligt til Kirke Saaby og havde luftet drengene og underholdt dem med en række Nose Work søg, så de havde haft en god morgen inden resten af dagen stod i Aikos tegn.

Vi mødtes med Sarah kl. 10.30 og både Ocean og Navy var glade for at se Aiko…. særligt fordi hun lige var kommet i løbetid 🙂

Vi tilbragte 1½ time i Kirke Saaby, hvor Aiko legede med en masse hunde og i det hele taget hyggede sig og havde en fest.

Derefter kørte vi til Vordingborg, hvor vi tilbragte resten af dagen i Dil og Shantis hjem. Jeg stoppede på vejen og gik tur med drengene.

Da vi kom frem fik vi frokost og hyggede lidt og så tog Asako og jeg Aiko ud for at træne lidt. Det gik super godt og der var allerede en fin relation mellem Asako og Aiko.

Sidst på eftermiddagen gik Dil og Asako tur i skoven med Nuka og Aiko mens jeg tog drengene ud for at træne lidt. Da vi havde spist kørte drengene og jeg hjemad.

Søndag morgen gik turen mod Næstved, hvor jeg igen gik tur og trænede lidt inden Asako og Dil kom.

Og så kom weekendens første svære farvel – Aiko skulle tage afsked med Dil (og Shanti – men hun var ikke med i Næstved).

Asako og jeg kørte mod Vejle. Vi holdt en frokost pause undervej og ankom til Heidis hjem først på eftermiddagen.

Heidi bød på kaffe og fik hilst på Aiko og derefter stod den på træning i et par timer. Aiko kom lidt videre med de øvelser, som vi startede dagen før. Heidi kom i gang med nogle forskellige tricks og mine drenge fik trænet i nye omgivelser.

Vi sluttede med en kop kaffe mere og vi fik Asako installeret på et værelse på 1. sal. Og så var det tid til weekendens næste farvel – jeg skulle hjemad og måtte tage afsked med Asako og Aiko.

Jeg kørte hjem uden stop og gik tidligt i seng – det havde været et par travle dage…

De næste par dage føltes ret lange. Mine tanker kredsede hele tiden om Asako og Aikos rejse.

Mandag ved 13 tiden ringede Heidi og beroligede mig med, at Asako havde fået sin lejede bil udleveret og nu var på vej mod Frankfurt. Kl. ca. 21 samme aften kom beskeden fra Asako – at nu var hun ankommet til hotellet i Frankfurt.

Tirsdag morgen kom der et billede af Aiko der slappede af på et tæppe i lufthavnen og ventede på check-in… Og endelig onsdag morgen kom de første billeder af Aiko med Japansk muld under poterne. Phew. Alt var gået som det skulle.

Her fra er der kun kommet glade opdateringer fra Japan. Aiko er blevet gode venner med Asakos schæfer LunLun og hun er også ved at vænne sig til familiens katte. Det er skønt at modtage disse opdateringer. For der er ingen tvivl om, at det har været et stort projekt at få en hund til Japan og der har været mange mennesker involveret, men når det går godt, så er det det hele værd.