D. 31.12 – årets sidste dag – startede jeg morgenen med at pakke bil og gøre klar til at stikke af fra byen og nytårskrudtet. Jeg er rigtig heldig, at jeg ikke har lydfølsomme hunde lige nu, men trods dette er jeg alligevel enormt forsigtig, for der skal kun en dårlig oplevelse til at ødelægge det hele og jeg vil rigtig gerne blive ved med at have trygge hunde – også til nytår.
I år havde vi booket en hytte hos Feddet Strand Resort – der må man kun skyde fyrværkeri af mellem kl. 24 og 01 og kun nede ved vandet. Så jeg pakkede bil og gjorde klar til afgang lidt i 10.
Dagens første stop var træningshallen i Niløse, hvor jeg havde planlagt at brænde energi af hos drengene i et par timer. Det var godt at kunne være indendørs, for det øs-regnede!
Da vi havde trænet, kørte jeg til Meny og hentede den nytårsmenu jeg havde bestilt som take-away. Med nytårsmaden i bilen, satte vi kurs mod Feddet. Vi kunne checke ind kl. 15, men vi ankom lidt i 14 og startede med en god lang tur langs stranden.
Vi checkede ind og fik os indrettet og derefter nåede vi lige en lille tur mere inden det blev mørkt. Da vi kom tilbage, var drengene klar til en lur.
Vi havde en hyggelig hytte – perfekt til 3 hunde og mig 🙂
Det var godt, at der var en lang aften til at komme gennem nytårsmenuen, for godt nok var det virkelig lækkert, men der var også rigtig meget af den… Jeg startede med jordskokke suppe kl. 16, oksemørbrad kl, 18 og dessert kl. 20.
Det kom ikke helt til at ligne de flotte anretninger på billederne, men det var super lækkert.
Ellers stod aftenen på hygge og Netflix
Kl. 21. luftede vi for sidste gang og kl. 22 gik vi i seng.
Vi vågnede kl. 24, hvor der kom en del fyrværkeri – heldigvis reagerede hundene ikke og det var overstået på 30 – 45 minutter, hvorefter vi sov igen. Indtil kl. 3, hvor Xmas gerne ville ud og tisse… og så sov vi videre.
Lidt i 7 sagde drengene, at det var tid til at stå op. De var ret insisterende, så jeg overgav mig og stod op. Drengene kom ud på en hurtig tissetur og derefter gjorde jeg klar til morgenmad.
Klokken var kun lidt over 7, da jeg sad på sofaen med min morgenmad. Tango sagde VOV henne fra døren og det satte Xmas i gang. Jeg fik kaldt Xmas til mig, men jeg kunne slet ikke få ham til at stoppe med at gø. Han var meget ophidset og til sidst gik jeg hen til døren for at se hvad det var, der fyldte så meget hos ham.
Jeg blev noget overrasket over at se en stor, brun labrador stå uden for døren og kigge ind.
Jeg var lidt splittet… jeg ville gerne have den til at gå væk… men på den anden side, så så den virkelig gammel og træt ud og den havde ikke halsbånd på… og der var ingen mennesker at se… Jeg afventede lidt, men holdt øje med den… den gik ingen steder… den stod nærmest bare og ventede på at blive lukket ind.
Til sidst overgav jeg mig. Jeg lukkede drengene ind i soveværelset og åbnede døre. Labradoren kom ind og begyndte at snuse rundt i hytten. Den tog sig en tår vand og stillede sig så og kiggede på mig. Den var våd – nærmest gennemblødt, så jeg gættede på, at den havde været ude det meste af natten, for det regnede ikke her til morgen.
Jeg var ærlig talt lidt rådvild, men drengene var ikke tilfredse med at være i soveværelset og hunden virkede stille og rolig, så jeg åbnede døren og lod drengene komme ud og hilse på vores gæst. De hilste høfligt på hinanden og så gik labradoren ind i soveværelset, hoppede op i sengen og lagde sig til at sove…
Drengens reaktioner var vidt forskellige. Tango gik med ind i soveværelset, lagde sig ved siden af den fremmede hund og virkede næsten som om, at han ville passe på den og få den til at føle sig tryg.
Xmas var noget rundt på gulvet. Han gik frem og tilbage mellem stuen og soveværelset og med jævne mellemrum råbte han “Hey – der ligger en labrador i sengen! Hvad skal vi gøre!”. Gollum lagde sig til at sove inde i stuen. Han havde fået nok at det hurlumhej bare pga. en labrador.
Jeg forsøgte at komme i kontakt ved receptionen – de svarede ikke. Jeg havde ellers håbet, at de havde hørt fra nogen, der manglede en hund. Derefter skrev jeg på Feddet Strand Resorts Facebook side og efterlyste en ejer. Tiden gik, labradoren sov og jeg blev mere og mere desperat. Jeg forsøgte at skrive til receptionen – stadig ingen kontakt. Jeg ringede desperat til Helle – gode ideer tak!
Mens jeg snakkede med hende, bemærkede jeg en bil, der kørte langsomt forbi med vinduet åben… det kunne godt ligne en, der ledte efter en hund. Desværre nåede jeg ikke at få fat i den, men jeg holdt øje med om den kom tilbage. Det gjorde den ca. 15 minutter senere, så jeg skyndte mig ud og råbet efter den… “Leder du efter en brun labrador”.
Bilen standsede brat og der kom en mand ud. Han talte ikke hverken dansk eller engelsk, men han gentog ordet “labrador”, så jeg inviterede ham (med fagter) ind i soveværelset, hvor jeg fik lov til at opleve et rørende gensyn mellem labrador og ejer.
Og så var dagen ligesom i gang, så jeg gjorde klar til en gåtur ved stranden.
Da vi kom tilbage følte jeg mig allerede helt udmattet. Sikke en start på dagen og året!
Kaffe og chokolade selv om klokken kun var 11!
Da drengene havde fået en lur og jeg var kommet lidt til hægterne igen (havde fået min morgenkaffe), var vi klar til en længere gåtur. Vi gik ad landevejen til Fed Havn og langs stranden tilbage. Det var en skøn tur på ca. 1½ time.
Da vi kom tilbage, tog hundene sig en lur mens jeg spiste frokost.
Lige over for vejen fra min hytte lå det skønneste Nose Work område, så jeg satte 6 kilder op og lod dem sidde lidt. Og så udnyttede vi det sidste dagslys til lidt Nose Work.
Da vi kom ind gik drengene omkuld og jeg hoppede på Netflix!
Der var fred og ro indtil jeg vækkede drengene for at tage dem med ud og nat-tisse inden sengetid.
Næste morgen vågnede de som sædvanligt tidligt. Kl. 7 stod vi op. Drengene kom lige en tur ud og så spiste jeg morgenmad mens Tango brokkede sig over ikke at kunne få lov til at være “ude i haven”. Han har ikke den store forståelse for, at man kun kan være ude, hvis der er hegn rundt om grunden.
Kl. 8 gik vi morgentur i tusmørket – vi fulgte et skilt mod Blåbær-engen ned til havnen og langs landevejen tilbage.
Da vi kom tilbage til hytten, begyndte jeg at pakke mine ting. Der opstod en vis uro blandt hundene – de kunne godt mærke, at der var opbrud i luften. Xmas lagde sig mellem alle taskerne, så han var sikker på ikke at blive glemt.
Da jeg havde pakket, satte jeg hundene i bilen og så satte jeg 5 Nose Work kilder op inde i huset. De fik lov til at sidde der mens jeg pakkede taskerne i bilen og da jeg var færdig, fik hundene lov til at lave hver et indendørssøg.
Og så var det ellers tid til at checke ud og køre hjem efter en god nytårsferie.
For mine hunde var Feddet et fint sted at fejre nytår – de er ikke bange, jeg vil bare gerne forebygge, at de bliver det. Hvis man har en hund, der allerede er blevet bange, så ville jeg nok lede efter et mere stille sted. Der var en del fyrværkeri kl. 24 nytårsaften og hele aftenen kunne man høre skud i det fjerne. Selv d. 2.1. var der “skud” – en gruppe børn gik rundt og kastede med knaldperler. Det er ligegyldigt for de fleste, men har man en rigtig skudræd hund, så kan det ødelægge hele dagen for den.
Men vi havde et par rigtig hyggelige dage på Feddet og glæder os til at komme tilbage til næste år.
Hazyland 