Tillykke med fødselsdagen, Xmas

Xmas 2 år

To år gammel… men det føles som om, at vi altid har været sammen… Xmas og jeg. Vi har nået så meget sammen siden sidste fødselsdag, at det næsten ikke kan være rigtigt, at det kun er et år siden.

Xmas 2 år

Jeg forelskede mig i Xmas’ mor Seven på Instagram og da jeg besøgte Xmas for første gang, havde jeg aldrig set hende i virkeligheden. Trods det har jeg fået præcis det jeg drømte om i Xmas – han er fuldstændig som jeg havde forestillet mig og jeg er vild med ham.

Han er en super lille arbejdshund og i hans første sæson på stævnebanerne har han opnået ikke mindre end 4 titler; Freestyle 1, Danmarksmester i Freestyle 1, Nose Work 1 og Nose Work 1 Guld. Guldtitlen opnåede han faktisk på 5 konkurrencer, hvilket betyder at han aldrig er gået ind i et søg til en prøve uden at finde kilden…. men den statestik ødelægger vi nok, når vi rykker op i kl. 2 😉

Xmas 2. år har også været året hvor vi for alvor kom i gang igen efter Covid, så han har været på en del rejser – han har været supporter for Gollum ved VM i Frankrig og EM i Holland og han har været på kursus i Sverige. Han nyder at være på tur, at være intenst sammen med Tango, Gollum og jeg gennem mange dage og at opleve.

Xmas startede med at fejre fødselsdag allerede i mandags, hvor vi mødtes med Helle og hendes piger for at træne dog dancing, lydighed og Nose Work og for at fejre Xmas fødselsdag.

Han var mega begejstret for gaverne.

Indholdet i gaverne:

Han var mindre begejstret for kagen!

Xmas har et ret anstrengt forhold til mad og det har taget næsten 2 år at finde en metode hvormed jeg kan lokke ham til at spise tilstrækkeligt til at holde en god form. Han spiser simpelthen en mundfuld mad og derefter bliver han belønnet med legetøj. En mundfuld mad – legetøj. En mundfuld mad – legetøj. Det tager lidt tid, men det virker og efter at han får mad af god kvalitet hver dag i en længere periode, har han fået blød pels og han er begyndt at sætte muskler, så det er besværet værd.

Og ja, jeg har fået alle de moraliserende foredrag om, at en hund ikke dør af sult, hvis den tilbydes mad hver dag og det er sikker også rigtigt… men der er forskel på ikke at dø af sult og rent faktisk at trives. Og jeg vil gerne have, at Xmas trives, er stærk og sund og ser flot ud, så derfor bliver han fodret på den måde.

Men altså – han mente at han havde spist i forbindelse med træningen, så han tog det ikke så pænt, at han skulle sidde ved siden af en kæmpe portion kage/mad! Heller ikke selv om den var lavet af alle hans favoritter.

Det hjalp dog, da vi lokkede med en tennisbold 🙂

I dag – på hans rigtige fødselsdag – har vi fejret med dejlige gåture i skoven…

– et nyt pivdyr (“ingen fest uden piv” siger Xmas)

– og hygge med kage sammen med Nose Work holdet. Kagen var til de tobenede… Xmas selv gad ikke mere kage! 😀

Kæmpe tillykke med fødselsdagen til verdens bedste Xmas. Jeg glæder mig til det næste års eventyr sammen med dig.

Fødselsdagshygge med Tango ❤
Udgivet i Xmas | Skriv en kommentar

Aiko

I begyndelsen af 2021 fik jeg en messenger-besked fra Asako. “Kan du hjælpe mig med at finde en god Miniature American Shepherd fra Danmark?” spurgte hund. Hmmm jaaa… det kan jeg måske nok….

Og mit naturlige valg var selvfølgelig at kigge i retning af Lil’SunKiss, der har opdrættet begge Xmas forældre. Jeg kontaktede Heidi. Vi fik en lang snak og hun indvilgede i at sende en hvalp fra sit næste kuld til Japan.

I de næste måneder var Heidi og jeg i jævnlig kontakt – der er mange ting der skal vendes og diskuteres, når man skal lave en kommende danse-stjerne, som skal sendes hele vejen til Japan.

Og så kom Eevee i løbetid. Hun blev parret med Xmas’ onkel Navy – det perfekte valg.

Og så ventede vi…. Drægtigheden blev bekræftet…. mere ventetid…. Og endelig kom beskeden. Eevee havde født 5 smukke hvalpe…. desværre alle sammen piger. Asako havde ønsket sig en hanhund – men hun var ikke længe om at træffe en beslutning. Hun ville gerne have en tæve fra kuldet.

Nu begyndte næste fase af planlægningen. Der skal mange vacciner, blodprøver og dokumenter til før en hund kan rejse ind i Japan. Det tager tid… så vi skulle finde en værtsfamilie, der ville påtage sig ansvaret for at socialisere og træne en hvalp for derefter at sende den videre ud i verden efter ca. 10 måneder.

Jeg var glad og taknemmelig da Dil og Shanti meldte sig på banen. De har tidligere været hvalpe-værter for Servicehundene, så de vidste hvad de gik ind til og kendte til det med at lægge en masse arbejde og følelser i en hvalp, som de derefter skulle afleverer til en anden, der efterfølgende ville få glæde af deres arbejde. Vi talte sammen et par gange og derefter gik jeg videre til Heidi og Asako – der begge godkendte mit valg af værtsfamilie. Så var den del på plads.

Da hvalpene var 5½ uger gamle kørte jeg til Vejle og mødte hvalpene. Jeg startede med at tale med Heidi om hvalpenes personligheder, styrker og svagheder. Derefter havde jeg Asako med via Zoom – vi tog hvalpene (en ad gangen) med ind i et rum, hvor de ikke tidligere havde været og her legede jeg med dem og vi studerede dem.

Asakos første møde med Aiko var via Zoom

Der var to hvalpe, som jeg vaklede imellem, men den ene så meget stor ud og Asako ønskede sig en mellem-størrelse MAS, så valget faldt på en fin trefarvet tæve, der fik navnet Lil’SunKiss Iced Drama – eller Aiko i daglig tale.

2½ uge senere kørte Dil og Shanti til Vejle og hentede lille Aiko.

Og så begyndte arbejdet med at forberede Aiko på livet som dansehund i Japan. Jeg var i løbende dialog med Dil og Shanti hele vejen gennem forløbet og vores fokus var hele tiden på at Aiko skulle have den bedst mulige start på livet og være bedst muligt forberedt på det liv, der ventede hende.

Jeg har været så taknemmelig for Dil og Shantis tilgang til opgaven, for selv om Aiko har været højt elsket, så har det hele tiden været tydeligt og klart for os alle, at hun ikke var vores hund. Hun var en hund, som vi passede på for en anden.

Den balance er svær – at elske og samtidig huske på at hun kun er til låns – men Dil og Shanti har balanceret på den knivsæg som professionelle! Jeg ville have haft langt sværere ved den balance, hvis jeg havde været tættere på, men heldigvis kunne jeg holde lidt mere afstand. Det var godt for mig og for Aiko – Dil og Shantis store kompetencer på dette område har virkelig givet hende den bedst mulige start på livet. Tak for det!

Men uanset hvad, så skulle Aiko opleve og socialiseres. Nyd disse skønne billeder fra hendes opvækst sammen med Dil, Shanti og border collien Nuka:

Jeg besøgte Aiko ca. hver anden måned. Første gang besøgte jeg hende bare hjemme hos Dil og Shanti. Tango er super god med hvalpe og Aiko havde brug for at møde venlige, fremmede hunde, så Tango kom på besøg.

Det gik så fint og de blev hurtigt gode venner. Og Nuka var bestemt heller ikke ked af at få besøg af sådan en fin border collie fyr 🙂

Og for mig var det naturligvis skønt at se Aiko trives og være en lækker og tillidsfuld hundehvalp med fuld fart på ❤

En af de ting der var vigtige for os, at forberede Aiko på var, at hun skulle ud på en stor flyrejse sammen med en ny ejer, som hun ikke kendte så godt. Burtræning var super vigtigt – hun skulle kunne sidde i en flybox i 12+ timer på vej til Japan og hun skulle vænne sig til motorstøj og lufthavnslyde. YouTube har heldigvis alt, så fly- og lufthavnslyde kunne vi finde der og så var Dil og Shanti kreative med at finde lidt mere “in real life” “oplevelser. Bla. var en tur i vaskehal med bilen en del af forberedelserne og div. traktorer og biler.

Og forskellige former for burtræning var selvfølgelig fuldstændig afgørende.

Vi forberedte hende også på at skulle ud på et stort eventyr sammen med en hun ikke kendte særlig godt. Jeg kørte til Vordingborg og hentede hende og tog hende med til Middelalderfestival i Næstved. Hun havde en lang dag ude sammen med mig – som hun ikke var vant til at være på tur med. Men med støtte fra mine drenge, så hun kunne spejle sig i nogen der ikke faldt det særligt overvældende.

Det blev en super god dag for alle med mange forskelligartede oplevelser.

Vores næste tur gik til Vordingborg Festuge, til Havnen i Vordingborg og ud for at hygge og lave søgearbejde sammen med drengene. Også en god dag, der bla. viste at hun skulle have en ny sele – hun kunne komme ud af den hun havde… Ups! Men hellere opdage det i Vordingborg end i en lufthavn i Tyskland!

Mit sidste besøg hos Aiko var sammen med min søsters mopser – mange hunde er usikre på “fladnæserne”, så da jeg var hunde-sitter i sommerferien, benyttede jeg chancen for at socialisere Aiko på den slags hunde.

Dyrlæger har fyldt i Aikos opvækst – ikke fordi hun har været syg, men fordi der er mange forberedelser med vaccinationer og blodprøver inden indrejse i Japan. Og det har ikke været noget Aiko satte pris på. Men hun kom igennem – selv om hun indimellem var lidt ked af det.

Da Asako besluttede sig for at få en Miniature American Shepherd fra Danmark, fløj der direkte fly fra København til Tokyo. Men det var før krigen i Ukraine, hvor der opstod problemer med at flyve over russisk luftrum. Så da Asako skulle hente Aiko, var det langt mere kompliceret. Asako ønskede at flyve direkte og det var ikke så nemt. Løsningen blev dyr og besværlig. Asako fløj til Danmark, hvor hun blev hentet i lufthavnen og kørt til Vordingborg – til Dil og Shanti. Næste dag blev hun kørt til Vejle, hvor Aikos opdrætter Heidi bor. Her var hun en nat og så kørte Heidi hende ned syd for grænsen, hvor hun lejede en bil og kørte til Frankfurt. Derfra kunne hun flyve direkte til Tokyo. En hård tur for Asako, men den bedste mulighed for Aiko.

Egentlig skulle Asako være landet i København sent fredag aften og have overnattet ved lufthavnen. Imidlertid blev hendes fly forsinket, så hun endte med at overnatte i Frankfurt og ankomme til København lørdag morgen i stedet.

Dil hende hende i lufthavnen og havde selvfølgelig Aiko med, så Asako kunne møde hende straks efter ankomsten. De kørte til Kirke Saaby, hvor vi skulle mødes med Sarah og Aikos far Navy.

I mellemtiden var jeg kørt tidligt til Kirke Saaby og havde luftet drengene og underholdt dem med en række Nose Work søg, så de havde haft en god morgen inden resten af dagen stod i Aikos tegn.

Vi mødtes med Sarah kl. 10.30 og både Ocean og Navy var glade for at se Aiko…. særligt fordi hun lige var kommet i løbetid 🙂

Vi tilbragte 1½ time i Kirke Saaby, hvor Aiko legede med en masse hunde og i det hele taget hyggede sig og havde en fest.

Aiko og far Navy
Navy

Derefter kørte vi til Vordingborg, hvor vi tilbragte resten af dagen i Dil og Shantis hjem. Jeg stoppede på vejen og gik tur med drengene.

Da vi kom frem fik vi frokost og hyggede lidt og så tog Asako og jeg Aiko ud for at træne lidt. Det gik super godt og der var allerede en fin relation mellem Asako og Aiko.

Sidst på eftermiddagen gik Dil og Asako tur i skoven med Nuka og Aiko mens jeg tog drengene ud for at træne lidt. Da vi havde spist kørte drengene og jeg hjemad.

Søndag morgen gik turen mod Næstved, hvor jeg igen gik tur og trænede lidt inden Asako og Dil kom.

Og så kom weekendens første svære farvel – Aiko skulle tage afsked med Dil (og Shanti – men hun var ikke med i Næstved).

Asako og jeg kørte mod Vejle. Vi holdt en frokost pause undervej og ankom til Heidis hjem først på eftermiddagen.

Mor Eevee og Aiko

Heidi bød på kaffe og fik hilst på Aiko og derefter stod den på træning i et par timer. Aiko kom lidt videre med de øvelser, som vi startede dagen før. Heidi kom i gang med nogle forskellige tricks og mine drenge fik trænet i nye omgivelser.

Vi sluttede med en kop kaffe mere og vi fik Asako installeret på et værelse på 1. sal. Og så var det tid til weekendens næste farvel – jeg skulle hjemad og måtte tage afsked med Asako og Aiko.

Jeg kørte hjem uden stop og gik tidligt i seng – det havde været et par travle dage…

De næste par dage føltes ret lange. Mine tanker kredsede hele tiden om Asako og Aikos rejse.

Mandag ved 13 tiden ringede Heidi og beroligede mig med, at Asako havde fået sin lejede bil udleveret og nu var på vej mod Frankfurt. Kl. ca. 21 samme aften kom beskeden fra Asako – at nu var hun ankommet til hotellet i Frankfurt.

Tirsdag morgen kom der et billede af Aiko der slappede af på et tæppe i lufthavnen og ventede på check-in… Og endelig onsdag morgen kom de første billeder af Aiko med Japansk muld under poterne. Phew. Alt var gået som det skulle.

Her fra er der kun kommet glade opdateringer fra Japan. Aiko er blevet gode venner med Asakos schæfer LunLun og hun er også ved at vænne sig til familiens katte. Det er skønt at modtage disse opdateringer. For der er ingen tvivl om, at det har været et stort projekt at få en hund til Japan og der har været mange mennesker involveret, men når det går godt, så er det det hele værd.

De bedste ønsker for Asakos og Aikos fremtid sammen – jeg glæder mig til at følge jeres fælles eventyr.

Udgivet i Gåture, Gollum, Nose Work, Tango, Træning, Uncategorized, Xmas | Skriv en kommentar

Frivillig håndtering

Tango er på ingen måde en “sær” hund. Faktisk tværtimod. Han er mega stærk i miljøer og enormt social. Han elsker at være sammen med andre hunde og er venlig og imødekommende både over for hunde af begge køn og overfor mennesker. Han er en rigtig fest-abe og derfor havde jeg heller ikke set det komme – at han skulle blive super følsom, når det kommer til håndtering.

– Men da Tango var 5 måneder gammel blev han syg. Han fik dårlig mave og blev virkelig dårlig tilpas. Han havde det så skidt. En af de dage, hvor han havde det dårligt, opdagede jeg, at han havde tørret afføring i halepelsen. Det ville jeg børste ud, så jeg tog en blød børste med den ene hånd, greb Tangos hale med den anden og børstede pelsen ren.

Stakkels lille 5 mdr. gamle Tango – syg med ondt i maven
Ved dyrlægen

Det hele gik så hurtigt og jeg lagde ikke noget i det – det er jo bare den slags man lige gør… men da jeg slap Tangos hale, stak han af ud i haven for at gemme sig. Jeg stirrede overrasket efter ham…

Jeg gik selvfølgelig ud for at hente ham og trøste ham og det var også ok, men efterfølgende stak han af hver gang jeg rakte ud efter noget på bordet (hvor børsten havde ligget). Det blev hurtigt tydeligt for mig, at det jeg havde gjort som en hurtig praktisk lille foranstaltning, havde gjort et stort og ubehageligt indtryk på Tango. – Formentlig fordi han var så skidt tilpas, at han slet ikke kunne overskue at skulle håndteres.

Da han fik det bedre, begyndte jeg at lægge børsten på gulvet og klikke ham for at forholde sig til den… men jeg kunne hurtigt se, at der kom stærke reaktioner, så jeg besluttede at give ham fred og ro fra børsten mv. i en periode og så starte forfra.

Imidlertid fungerede det ikke sådan med Tango. Selv efter en pause, hvor han ikke blev eksponeret for noget der mindede om børster, så vedblev han at være ekstrem følsom overfor alt hvad der lignede håndtering.

Helle kunne børste ham – men det var tydeligvis et overgreb. Dog tilgav han hende hurtigt – det gjorde han ikke ved mig. Hvis jeg forsøgte at børste ham, blev han mistroisk overfor mig i alle situationer og begyndte igen at gemme sig, når jeg rakte ud efter noget på bordet. Så Helle og jeg lavede en aftale om, at hun børstede ham, når det var nødvendigt.

Negleklipning var værre. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. Han kæmpede for sit liv og det kunne simpelthen ikke lade sig gøre at fastholde ham. Han skreg af angst og det var ubærligt.

I foråret 2022 så jeg 2 virkelig kompetente mennesker kaste håndklædet i ringen og erkende at de ikke kunne klippe negle på ham og jeg erkendte at vi nok havde en situation, hvor Tango måtte bedøves, når han skulle have klippet negle.

Kort efter slog Karen S. Ulrich fra Hund og Træning et kursus i Frivillig Håndtering op og selv om jeg ikke rigtigt troede på det, så besluttede jeg at give det et forsøg. Jeg sagde lidt fortvivlet til mig selv, at hvis man kan træne løver og bjørne i Zoo til at lade sig håndtere, så må man vel også kunne skabe lidt forbedring i Tangos forhold til at blive håndteret.

Første træningsdag var forholdsvis nedslående. Første øvelse var at lægge hånden på hundens ryg, klikke og belønne. Tango havde det fint med det de første to gange, men da det gik op for ham, at jeg klikkede og belønnede for det, så blev han mistænksom… var der mon en bagtanke? Og så begyndte at han trække sig og ville ikke være med til den leg mere. Den første træningsdag var faktisk ret grænseoverskridende for Tango – han blev mistroiske og utryg og meldte fra til det meste.

Når jeg ser Tango blive utryg ved noget jeg gør, så bliver jeg følelsesmæssigt berørt og jeg får lyst til bare at stoppe det vi er i gang med, kramme Tango og lade det ligge for at undgå at både han og jeg bliver utilpasse. Derfor var det rigtig godt at have Karen på sidelinjen til at komme med nye input og tanker. I stedet for bare at pakke sammen, så ændrede vi strategi. Jeg rørte ikke Tango – i stedet klikkede jeg ham for at røre mig.

Der var kæmpe fremskridt allerede den første uge og i løbet af 2 – 3 uger lavede Tango adskillige forskellige typer at target adfærd – kind target, hals target, hage target, hoved target og han lagde oversiden af snuden op mod min hånd. Det jeg også bemærkede var, at han i langt højere grad opsøgte min hænder i andre situationer. Det at han fik kontrollen over berøringen gjorde en stor forskel.

Sideløbende arbejdede vi med hagetarget på en skammel, hvor jeg i starten førte hånden hen over hans hoved og efterfølgende berørte hans hoved. Og vi arbejdede med platform, så jeg kunne begynde at bevæge mig rundt om Tango.

Vi lærte også Tango at lave næse-dut på alle mulige genstande – først genstande, som han var meget tryg ved – min mobil telefon, bilnøgler o.lign. Senere også på neglesaksen – vi er endnu ikke nået til børsten.

I løbet af træningen arbejder vi med to forskellige koncepter – først at hunden kan acceptere håndtering og derefter at den kan samarbejde om det. Mit første mål for Tango er, at han kan acceptere håndtering. Om han kommer til at kunne samarbejde om det er uvist.

Efterhånden som Tango i langt højere grad accepterede min berøring og havde fået større selvtillid i forhold til det, så begyndte jeg at overveje, hvordan jeg kunne komme videre. Tangos negle var voldsomt lange, så vi begyndte at nærme os det tidspunkt, hvor jeg var nødt til at få ham bedøvet og få dem klippet, hvis ikke der skete fremskridt.

Det jeg oplevede med Tango var, at han reagerede og selv når det hele var overstået, kunne han blive ved med at have ubehaget i kroppen og hidse sig selv mere op. Selv om selve håndteringen måske varede 5 sekunder, så kom det til at fylde i flere minutter, fordi han derefter brugte lang tid på at sikre, at der ikke kom mere… så jeg skulle finde en måde hvorpå jeg kunne gøre det jeg skulle gøre og når det var overstået, så skulle det være tydeligt at det var slut og at der ikke var grund til at tænke mere over det og bygge oven på….

Bilen blev løsningen. Hver gang Tango skulle ind i bilen, så løftede jeg en fod, kiggede på den, slap den og lukkede Tango ind i bilen og gik. Typisk satte jeg mig selv ind i bilen og begyndte at køre. Jeg var derfor væk og Tango havde igen grund til at spekulere over om der mon kom mere håndtering.

Det viste sig at være en fantastisk strategi for Tango. Det gik forbløffende hurtigt for ham at vænne sig til lige at få løftet poten. Hans reaktion på håndteringen var minimal. Så jeg begyndte at kigge nærmere på poten, fjerne pelsen fra en negl og i det hele taget håndtere poten som om jeg ville klippe en negl. Det hele var kortvarigt og præcist; en negl, slut og ind i bilen. Færdig.

Det gik så godt, at jeg lagde en neglesaks ud i bilen og forsatte træningen. Og så en dag gjorde jeg præcis som jeg plejede bortset fra, at jeg tog neglesaksen, klippede en negl, satte poten ned, lukkede Tango ind i bilen og gik! Med den vildeste hjertebanken! Jeg havde lige klippet en negl på Tango! Jeg var så berørt, at jeg næsten rystede… og vildt glad. Det var længe siden, at jeg havde troet på, at det ville kunne lade sig gøre.

Det var en vild følelse – at have nået et gigantisk mål og ikke rigtigt kunne fortælle nogen om det… Jeg skrev straks til Helle og Karen, men egentlig havde jeg lyst til at blæse det ud på alle sociale medier i verden! “Jubiiiiii – jeg har lige klippet en negl på Tango!!!”. Det føltes som en sejr på linje med at vinde DM. Men det ville bare ikke give mening for ret mange. Så i stedet for at råbe det ud i verden, så forsatte vi træningen.

For nu var det store spørgsmål om det var held eller om det stadig kunne lade sig gøre, nu hvor Tango havde opdaget, at jeg tog det et skridt videre.

De næste dage pillede jeg igen kun ved neglene, men efter et par dage klippede jeg en mere. Tango tog det fint. Han så mig tage neglesaksen og trods dette meldte han ikke fra. Og i løbet af de næste 3 – 4 uger blev alle negle klippet – en ad gangen med et par dages mellemrum. Derefter tog jeg en saks ud i bilen og gik videre med at trimme de lange hår på poterne. Et klip ad gangen… det tog også et par uger.

Første pote klippet!

Nu er vi der hvor jeg håndtere poterne dagligt og med jævne mellemrum klipper jeg en negl eller lidt potehår. Det er enormt tilfredsstillende, at se de pæne poter og de korte negle. Men lidt frustrerende, at alle 4 poter aldrig er nyklippede på en gang – det er aldrig rigtigt færdigt. For når det tager 6 uger at komme igennem 4 poter, så er den første pote klar til at starte forfra, når pote nr. 4 er færdig. Men det er mit behov at det hele skal se skarpt og nyklippet ud på en gang – det er ikke et problem for Tango, at der sker lidt efter lidt. Så det er noget jeg må lære at leve med. Det vigtigste er, at jeg rent faktisk kan holde Tangos negle i en forsvarlig stand uden at det er et voldsomt overgreb og uden at han skal bedøves.

Noget jeg er blevet meget opmærksom på er at flette let og svær adfærd. Hvis jeg beder om noget, der er på grænsen af hvad Tango kan håndtere, så skal jeg mixe det rigeligt med let adfærd. Ellers bygger reaktionen op, så han ret hurtigt ikke kan være i det og derfor melder fra. Hvis jeg mixer let og svært, så kommer han ikke over grænsen for hvad han magter selv om han bliver udfordret.

Jeg er også blevet meget opmærksom på ikke at forsøge at snyde ham. Hvis han aldrig ved hvornår jeg vil håndtere ham, så frygter han hele tiden at jeg vil gøre noget og al adfærd fra mig bliver utrygt. Nu hvor vi har helt klare “aftaler” for hvornår jeg gør det, så bliver han hele tiden tryggere ved min nærhed i alle andre situationer.

Det med ikke at forsøge at snyde har jeg i øvrigt taget med mig i samværet med Gollum og Xmas også. Xmas har haft dårlig mave og har fået medicin flere gange om dagen – noget han bestemt ikke sætter pris på. Vi fandt en god måde at gøre det på, hvor Xmas selv indvilgede i at få det overstået mod at vi legede vildt og intenst med legetøj bagefter – men inden vi nåede dertil, var jeg meget tydelig med at jeg kom med medicinen og havde tænkt mig at tvinge ham til at tage den. På den måde behøvede Xmas ikke at frygte at jeg ville tvinge noget i ham hver gang han så mig – kun når jeg kom og tydeligt viste ham sprøjten med medicin.

Det har helt sikkert en vigtig læring for mig – vær tydelig i mine intentioner, så ikke al adfærd fra min bliver utryghedsskabende.

Xmas maveproblemer satte også spor i Tango og det tog lidt tid for mig at gennemskue hvad det var der skete. Efter en forholdsvis lang periode, hvor alt var godt og Tango hvilede fint i, at håndtering foregik i helt faste rammer og at der ikke var risiko for håndtering uden for de rammer, så begyndte han pludselig igen at stikke ud i haven, når jeg rakte ud efter noget på bordet. Det undrede mig, hvorfor der pludselig kom et tilbagefald… Han havde ikke stukket af på den måde siden jeg gav ham en lang pause fra al håndtering – da han stadig var helt ung. Så hvorfor nu, hvor det ellers gik så godt? Og så gik det op for mig… Han så Xmas reagere! Og så reagerede Tango på Xmas’ reaktion.

Straks jeg gennemskuede sammenhængen, begyndte jeg at lukke Tango ud i haven inden jeg hentede Xmas’ medicin. Og da Tango blev skærmet for at overvære Xmas’ reaktion, så gik det faktisk meget hurtigt med at han også selv stoppede med at reagere. Men det lærte mig noget om hvor dybe spor det satte i Tango, da jeg på ubetænksom vis fik børstet hans hale en dag, hvor han var syg og bare ikke havde overskud til det. Den tillid der nu er opbygget gennem træningen er skrøbelig og jeg skal værne om den.

De sidste 3 måneders arbejde med Tango og håndtering har været en lærerig rejse for mig. Det er ikke en rejse der er slut – men vi er rigtig godt på vej. Jeg er så taknemlig for at have haft Karen med som tour-guide på rejsen. Hendes empati og forståelse for Tangos behov og hendes evne til at finde nye veje har været uvurderlig. Jeg ved at jeg ville være gået i stå længe før vi var nået her til, hvis ikke hun havde været der til at finde alternative ruter, når der var brug for det og til at sparre med, omkring de tanker og ideer jeg selv har haft undervejs.

Udgivet i Tango, Træning | Skriv en kommentar

Mega hyggelig weekend

Drengene og jeg har haft en travl, men super hyggelig weekend 🙂

Fredag mødtes vi med Trine, Joey og Pixi for at træne. Der var 100 grader varmt i hallen og da vi åbnede vinduerne væltede det ind med sure fluer, der bed og nappede… men trods disse udfordringer havde vi en rigtig god eftermiddag med en masse grin kombineret med godt hundearbejde.

Lørdag pakkede vi kolde drikke og køledækkener i bilen og satte kurs mod Holbæk, hvor jeg havde udset mig et godt sted til at opleve Tour De France i Danmark. Det havde krævet lidt research, for jeg ville gerne finde et sted, hvor jeg kunne se cykelrytterne når de kom forbi og hvor der samtidigt var plads nok til at hundene kunne være der uden at blive trådt på – det måtte altså ikke være et af de vildeste steder med gang i den og en masse events. Jeg ville også gerne have parkering på den rigtige side af afspærringerne, så ikke vi skulle være der kl. 9 om morgenen og hvor der var en passende gåtur fra bilen til ruten, så hundene fik gået tur uden at det blev en dagsrejse.

Det så super ud på kortet og det var det også i praksis. Jeg ankom nogenlunde samtidig med karavanen, der kørte foran cykelrytterne for at “varme publikum op” og dele reklameting ud. Da de var kørt forbi var der ca. 1½ times ventetid.

Jeg havde fundet det perfekte sted – lige omkring 1 km at gå fra parkering til ruten og ikke et sted med en masse events. Bare de lokale, der stod langs vejen for at opleve begivenheden.

Jeg var heldig at stå ved siden af en rigtig hundefamilie – de havde opdræt af schæferhund og var meget glade for hunde. De hyggede med drengene og var slet ikke generede af en hundeflok på 3. Det var der nu heller ingen grund til at være, for vi havde ca. 2 meter at brede os på og drengene opførte sig eksemplarisk. Det var rigtig godt.

Lidt efter lidt kom der mere og mere aktivitet på vejen og på et tidspunkt kørte en højtalervogn forbi og annoncerede at nu var udbryderne på vej og de glædede sig til at møde os. Intensiteten blandt publikum steg…

Og da udbryderne rent faktisk kom, så var ingen i tvivl. For det første var der pludselig rigtig mange motorcykler, biler mv. på vejen og for det andet så kunne man hører hujen fra publikum komme tættere og tættere på. Og så kom de – 4 cykelryttere i udbrud og med danske Magnus Cort med helt oppe i fronten. Der blev jublet.

Ca. 5 – 6 minutter senere kom resten af feltet. Yiks de kørte stærkt! Jeg var glad for, at der var hegn mellem dem og mig, for det var faktisk lidt uhyggeligt at stå så tæt på! Men også ret cool 🙂

Og før vi vidste af det, var det hele overstået og vi kunne pakke sammen og gå tilbage til bilen – sammen med alle de andre, der skulle samme vej 🙂

Vi kørte fra Holbæk til Ringsted, hvor jeg fik lidt frokost inden vi skulle mødes med Helle og hendes piger til lidt Nose Work træning.

5 hunde, 12 kilder, sol og let vind… super træning med mega dygtige hunde.

Søndag formiddag mødtes vi med min søster ved motervejen. Hun skulle over broen og se Tour De France og jeg havde lovet at have mopserne på besøg.

Så med 5 hunde i bilen kørte vi mod Slagelse og Trelleborg for at gå tur. Den gamle vikingeborg var stadig klædt i gult i anledning af Tour De France, så alt var ikke helt som det plejer.

Super hyggelig tur, der sluttede med at alle hunde fik en hurtig svømmetur i Susåen, så de blev kølet ned.

Det var hen på eftermiddagen da vi kom hjem og alle 4 benede var enige om at de var sultne, så der blev serveret aftensmad allerede kl. 16 og så var der ellers ro!

Trætte hunde efter en aktiv weekend. De vågnede dårligt op igen før ved 21.30 tiden, hvor vi igen mødtes med min søster for at afleverer mopser 🙂

Udgivet i Gåture, Gollum, Mopser, Tango, Træning, Xmas | Skriv en kommentar

Hyggedage

Vi har haft en super hyggelig weekend indtil videre…

Fredag mødtes vi med Helle og hendes hunde. Det var forfærdelig varmt, men vi tog hele flokken med ud og svømme, så varmen var til at bære…

Da vi havde svømmet og hygget, kørte vi i skoven og fandt en stille krog, hvor Helle og jeg nød en sen picnik frokost mens hundene hyggede i hinandens selskab.

Helle havde sin brors hund Viktor med – Viktor er en ældre fyr og Xmas har ikke mødt ham ret mange gange….. men han var meget betaget af det lille dyr… Viktor synes at Xmas’ interesse var lidt for meget og forsøgte at knurre… men jeg er ikke sikker på, at Xmas genkendte lyden som knurren. Han blev i hvert fald ikke mindre betaget 😀

Vi sluttede dagen med en tur rundt i skoven. Det var en fantastisk start på weekenden.

Lørdag morgen tegnede det til endnu en varm dag, så vi kørte tidligt ud for at træne…

Og derefter stoppede vi ved søen, hvor hundene fik en svømmetur. De mødte en sød golden retriever, som svømmede sammen med dem.

Vi tog hjem og hundene sov et par timer, men derefter begyndte de at blive restløse, så jeg sendte Bodil en besked og spurgte om hun ville med ud og Nose Worke. Det ville hun heldigvis gerne, så vi tog afsted igen.

Jeg satte 14 kilder op og var næsten klar da Bodil ankom.

Det var varmt. Forfærdelig varmt. Hundene var virkelig seje – Bodil og jeg var lidt ynkelige. Vi håndterede varmen dårligere end de firbenede 😀

Heldigvis var der både kolde drikke, kage og chokolade da vi var færdige med træningen, så vi kom til hægterne igen inden vi skulle hjemad.

2 super hyggelige dage og i morgen står den på opvisning – det bliver helt sikkert også rigtig godt 😀

Læs om opvisningen her!

Udgivet i Gåture, Gollum, Nose Work, Tango, Xmas | Skriv en kommentar

Middelalderfestival

Aiko

Efter en ellers kølig og regnvåd forsommer, vågnede vi til strålende solskin lørdag morgen. Vi hoppede i bilen og satte kurs mod Vordingborg, hvor jeg havde aftalt at hente den skønne lille MAS hvalp Aiko og tage hende med på socialiseringtur.

Aiko bor hos sin værtsfamilie, Dil og Shanti, indtil hun har sine vaccinationer, blodprøver og andre dokumenter i orden, så hun kan rejse til Japan, hvor hun skal være dansehund. Hun kommer fra nogenlunde samme linjer som Xmas og er en super lækker lille hund. Jeg er kæmpe fan af hende!

Egentlig havde jeg planlagt at tage Aiko med til en eller anden skole og balancere på legeredskaber, tage hende med i Maxi Zoo og lignende “hverdagshvalpeting”, men da jeg kørte gennem Næstved så jeg plakater, der reklamerede for en Middelalderfestival lige netop den dag og så var det jo oplagt at tage dertil.

Så jeg hentede Aiko, kørte tilbage til Næstved og fandt en parkeringsplads. Jeg startede med at tage Aiko og Xmas ud. Jeg vidste ikke hvordan Aiko ville reagerer på virakket og hvis det blev overvældende for hende, ville det være rart ikke at stå med 4 hunde.

Men det blev ikke overvældende. Aiko var super cool. Hun hilste på børn, studerede rustninger, iagttog mennesker i kutter, mærkelige hatte og andre kostumer med interesse. Hun sugede dufte, lyde og synsindtryk til sig. Så efter ½ times tid, gik jeg tilbage til bilen og hentede Tango og Gollum og så tog jeg alle 4 hunde med mig til ridderturnering.

Det er sådan en skøn flok jeg har. Alle nød oplevelserne og alle tog det helt afslappet. Når jeg stod og kiggede, så slappede hundene også af.

Og det blev en super god socialiseringstur for Aiko. Hun fik set og mødt en masse nye ting og havde hele tiden en flok at voksne, garvede hunde at læne sig op af.

Jeg fik også oplevet en masse – så totalt win win.

Da vi var mættede af indtryk, kørte vi ud til et lidt roligere område og gik en god lang tur i skyggefulde omgivelser. En god måde at få dagens oplevelser til at bundfælle sig.

Det var en træt Aiko, der kom hjem til Vordingborg og mine drenge tog sig også en power nap, da vi kom hjem 🙂

Udgivet i Gåture, Hvalpe-motivation | Skriv en kommentar

Nose Work med Gail McCarthy

D. 12. juni stod drengene og jeg virkelig tidligt op, fik pakket det sidste ting i bilen og satte kurs mod Øresundsbroen og derfra videre mod Linderöd i Sverige. Gollum og jeg skulle på Nose Work kursus hos DOGVISION med Gail McCarthy.

Der er meget stille på broen så tidligt en søndag morgen

Vi ankom lidt i 8. Drengene blev luftet og derefter var der morgenmad og den første introduktion til weekenden.

Weekendens team var Nose Work kl. 3 og der var 4 temaer, der blev behandlet undevejs:

  • Køretøjssøg.
  • Føreren roller og hvordan man kontrollere et søgeområde inkl. tommer områder.
  • Mange gemmer i samme søg.
  • Distraktioner og subtil påvirkning af hunden.

Søndages opgave var køretøjssøg og Gails vigtigste pointer var at hunden skal ønske at jage duften og den skal have et drive mod at finde kilden. Det var hendes fokus hele vejen igennem.

Vi startede med et søg med 3 køretøjer – en kassevogn, en ATV og en græs-slåmaskine/havetraktor. Gollum var tændt og fandt hurtigt en kilde på ATVen og den næste sad foran på kassevognen. Ingen problemer.

I det næste søg var der 3 kilder på 5 køretøjer og Gollum løste det på 1½ minut! Han var top sej og beviste helt tydeligt at han både har et drive mod kilden og kan pin-pointe en kilde på ganske få sekunder! Hold nu op han var rå!

Det sidste køretøjssøg fik Xmas lov til at lave. Både fordi Gollum allerede havde lavet et vildt flot søg og fordi Xmas ikke er god til at føle sig tilsidesat 😉

Xmas lavede også et rigtig flot søg og fandt 3 kilder på 4 køretøjer – 2 motorcykler, en haveslangevogn og en bil. Kom ikke og sig at køretøjssøg ikke kan være sjove og varierede søg.

Linderödgaard, der dannede rammerne om kurset lå i virkelig smukke omgivelser med mange muligheder.

Der var plads til smukke gåture og til drengenes store begejstring var der også en lille sø, som man kunne svømme i. Den mulighed kunne man naturligvis ikke lade gå fra sig. Tango svømmede ikke mindre end 3 gange på den første dag 😀

Gollum og Xmas havde også andre opgaver, så de nøjedes med en svømmetur.

Frokosten blev brugt på at få lidt mad (naturligvis) og at lufte hunde inden vi samledes til teori – emnet var store søgeområder og hvordan man får dækket dem bedst muligt.

Derefter var der 2 søgeområder – der skulle afsøges på 2 forskellige måder. Opgaven var at sikre, at alle dele af området blev afsøgt.

Gollum venter på “ventepladsen” inden han skal ind og søge

Det første område fik Gollum lov til at afsøge – et lokale med en masse borde og stole – og 3 kilder. Han fandt alle 3 – sej fyr.

Det næste var et stort område med en masse små rum og opgaven var at sikre, at alle små rum blev tjekket uden man man overså noget. Som Gail sagde, så skulle man tænke på det som en redningshund i et ruin-søg… Hvem har lyst til at være den handler, der mister overblikket og glemmer et lille side-rum og derfor ikke finder den overlevende? Dette søg handlede ikke om evnen til at lokalisere duften, men mere om at træne handleren til at overskue de fysiske rammer og huske det hele, så duftene var alle placerede i papkasser og de var ret lette at finde. Derfor valgte jeg at lade Xmas lave det søg – så følge han sig inkluderet og jeg fik øvet mig med en hund, der ikke aflæser mit kropssprog helt så præcist som Gollum gør.

Selv om Tango ikke var i aktion i nogen af søgene, så hyggede han alligevel og fik en masse fine oplevelser i løbet af dagen.

Da eftermiddagens træning var slut, pakkede jeg sammen og kørte til et sommerhus ca. 10 mins kørsel fra Linderödgaard. Her blev vi mødt af en helt fantastisk gæstfri vært. Han modtog både hunde og ejer med åbne arme og viste det virkelig lækre lille sommerhus frem. Derefter overlod han os til os selv. vi gik en tur, spiste aftensmad, så lidt Netflix, gik en tur mere og så gik vi i seng.

Sommerhuset
Man føler sig virkelig velkommen, når Dannebrog vejer ved ankonsten
Grusvejen lige bag huset gav gode muligheder for smukke gåture

Det blev en aften og nat med voldsom regn og torden – heldigvis er har jeg pt. ingen hunde der er bange for det.

Så er der aftensmad – efterfulgt af hygge:

Xmas vågnede tidligt næste morgen, så vi havde god tid til en lang morgentur. Vi pakkede sammen, sagde farvel til vores vært og satte kurs mod Linderödgaard, hvor morgenmaden stod på bordet da vi ankom.

Dagens første team handlede om søg med flere kilder – vi startede med et stort søgeområde med (så vidt jeg husker) 6 kilder. Det blev Gollum der løste den opgave til bravour. Åbenbart var min hukommelse knap så skarp som Gollums næse – for Anne og jeg brugte resten at tiden på at debattere om der sad en kilde på støvsugeren eller ej 😀

Efter frokost talte vi om tomme søg og den stod bla. på et klassisk kl. 3 søg – 2 lokaler med mellem 1 og 3 kilder i hver. Gollum fandt ingen kilder i første søgeområde og 2 kilder i det næste. Det viste sig, at første søgeområde var tomt og der var 3 kilder i det næste, så vi manglede at finde en.

Vi lavede også beholdersøg med ca. 10 millioner beholdere 😉 og til allersidst lavede vi et helt klassisk beholdersøg med mellem 0 og 3 kilder. Vi fandt 2 og det var korrekt.

Og så var det tid til at pakke sammen og sætte kurs mod Danmark igen. Der var lidt mere trafik end søndag morgen kl. 5, men turen hjem gik stadig smertefrit uden kø eller andre udfordringer.

Det jeg særligt tog med mig hjem fra Gail og Sverige var at hvis hunden har drivet mod kilden, ønsker at jage duften og hvis det har stor værdi for den at finde frem til kilden, så skal den nok tage både dybe og høje søg. Jagten mod kilden er alpha og omega. Det andet kommer, hvis jagten er i orden.

Og så har jeg fået ny viden og erfaring i forhold til at arbejde med tomme søg – hvilket er fedt, for det har jeg været lidt bange for.

Så godt som alle søg var blinde søg, hvilket var interessant, når man er vant til hovedsageligt at arbejde med kendte kilder. Det gjorde, at jeg ikke fik set alle de andres arbejde – fordi jeg jo først kunne se et søg, når jeg selv var færdig, men Gail var god til at bytte om på rækkefølgen, så vi alle fik set noget og jeg kunne klart se at der var god læring i at arbejde blindt.

Tak til DOGVISION og Gail for et godt kursus.

Xmas sneg sig også med på et af billederne fra weekenden 😀
Udgivet i Gåture, Gollum, Nose Work, Tango, Xmas | Skriv en kommentar

Sej lille fyr

Alting handler om VM lige nu… træningen af Gollum har prioritet, men derud over skal der ordnes bil, pakkes, laves held og lykke gaver, skrives kort… listen er lang og da vi nærmede os påskeferien, var jeg lidt træt af, at jeg havde tilmeldt Xmas til en Skærtorsdag Nose Work prøve.

Jeg kan godt lide at være velforberedt når jeg går til prøve og det følte jeg ikke at jeg var. Vi har trænet utrolig meget dog dancing og meget lidt Nose Work i de sidste par måneder – og det begynder at kunne mærkes på alle 3 hunde. De bliver skarpere og skarpere til deres HTM/Freestyle programmer og mindre og mindre skarpe til Nose Work. Det er lige som det skal være – men lidt irriterende, når man står og skal til Nose Work prøve.

Ikke desto mindre tog vi afsted… jeg skruede ned for forventningerne til resultatet og op for forventningerne om en hyggelig dag sammen med Helle og de andre NW folk.

Og vi fik en mega hyggelig dag… og oven i købet fik vi også det vildeste resultat!

Vi tog de 4 øg ad to gange. Først køretøjs- og udesøget, derefter frokostpause og så beholder- og indesøg. Jeg kan ellers bedst lide 4 søg i træk, men sådan kan man jo ikke altid få det 🙂

Xmas gik lige forbi traileren, op langs siden på bilen, vendte om og trak om bag bilen, hvor han markerede på kilden.
Vi spildte lidt tid på at søge langs den mur, der ikke var inde i søgeområdet… men ellers fulgte Xmas muren rundt og tog kilden da han nåede til den.
Dejlig gåtur med Helle og hundene mens vi ventede på de næste 2 søg.
Xmas sprang beholder 2 over og også beholder 4. Jeg begyndte at synes, at det ville blive svært at huske hvilke beholdere han ikke havde tjekket, så jeg vendte ham om og bad ham tjekke nr. 4 – det gjorde han pligtskyldigt, men gik derefter hurtigt frem til (jeg tror det var nr. 6) og markerede.
I indesøget fandt han hurtigt frem til stolen, men jeg trak den lidt med at sige “fundet”, for jeg var i tvivl om hvorvidt han var helt færdig med at udrede duften eller ej. Han insisterde dog på at han havde den, så jeg meldte fundet og det var korrekt.

4 x fundet uden fejl på ca. 75 sekunder. Det var det, der skulle til for at vinde prøven. Meeeeega sejt lille abekat…. din første NW sejr!

Der er meget ventetid ved en Nose Work prøve, så vi nåede ikke mindre end 3 gåture rundt i kvarteret – alle var trætte sidst på dagen – også dem der ikke have været til prøve.
Udgivet i Gåture, Nose Work, Xmas | Skriv en kommentar

Tillykke med fødselsdagen til verdens sødeste hund

Verdens bedste Tango fylder 2 år i dag.

Det er ikke for ingenting, at jeg skriver “verdens sødste hund” i overskriften. Tango er virkelig sød. Han er hyper-social. Så social at han har virkelig svært ved at være sammen med hunde og mennesker, som han ikke har hilst på. Når vi er ude til stævner og oplevelser, så er det til stor frustration for ham, at være omgivet at andre individer – 2 eller 4 benede, som han ikke skal forholde sig til. Han vil bare så gerne lige sige hej…

Til gengæld så er det også en fornøjelse at se ham sammen med andre hunde… Der er aldrig et ondt ord fra ham. Han kan lege med alle og han elsker det.

Han elsker også mennesker… han hilser på alle som om, at de var hans bedste venner, som han har savnet og ikke set længe. Også selv om det er første gang han møder vedkommende. Han er en humør-bombe, som man bliver glad af at være sammen med.

Træningsmæssigt har han været gået helt i stå op gennem teenage-perioden, men han er så småt ved at komme i gang igen. Han går en rigtig fin heelwork og jeg er begyndt at tænke på koreografi til hans første HTM program.

Han er også glad for Nose Work – og han arbejder anderledes end mine andre hunde. Han tager en stor runde rundt i området og ser nærmest ikke ud som om, at han søger, men når han har været det hele rundt, går han ofte direkte til kilden og sætter næsen på dem. Det er ret vildt at se.

Vi har selvfølgelig fejret fødselsdag i dag. Vi startede dagen med en time i skoven…

– Og her til eftermiddag har fejret sammen med vennerne; træning, lagkage, gaver og en masse hygge. Lige efter Tangos hoved.

Træning

Gaver:

Legetøj og godbidder i gaverne – perfekt 🙂

Og dejlig lagkage med dåsemad, hestekød og lakseguf.

Hygge med vennerne:

En smuk 2 årig fyr ❤

Stort tillykke med dagen til verdens bedste Tingo Badingo ❤

Udgivet i Tango | Skriv en kommentar

Nytårsferie på Feddet

D. 31.12 – årets sidste dag – startede jeg morgenen med at pakke bil og gøre klar til at stikke af fra byen og nytårskrudtet. Jeg er rigtig heldig, at jeg ikke har lydfølsomme hunde lige nu, men trods dette er jeg alligevel enormt forsigtig, for der skal kun en dårlig oplevelse til at ødelægge det hele og jeg vil rigtig gerne blive ved med at have trygge hunde – også til nytår.

I år havde vi booket en hytte hos Feddet Strand Resort – der må man kun skyde fyrværkeri af mellem kl. 24 og 01 og kun nede ved vandet. Så jeg pakkede bil og gjorde klar til afgang lidt i 10.

Dagens første stop var træningshallen i Niløse, hvor jeg havde planlagt at brænde energi af hos drengene i et par timer. Det var godt at kunne være indendørs, for det øs-regnede!

Da vi havde trænet, kørte jeg til Meny og hentede den nytårsmenu jeg havde bestilt som take-away. Med nytårsmaden i bilen, satte vi kurs mod Feddet. Vi kunne checke ind kl. 15, men vi ankom lidt i 14 og startede med en god lang tur langs stranden.

Vi checkede ind og fik os indrettet og derefter nåede vi lige en lille tur mere inden det blev mørkt. Da vi kom tilbage, var drengene klar til en lur.

Vi havde en hyggelig hytte – perfekt til 3 hunde og mig 🙂

Det var godt, at der var en lang aften til at komme gennem nytårsmenuen, for godt nok var det virkelig lækkert, men der var også rigtig meget af den… Jeg startede med jordskokke suppe kl. 16, oksemørbrad kl, 18 og dessert kl. 20.

Det kom ikke helt til at ligne de flotte anretninger på billederne, men det var super lækkert.

Ellers stod aftenen på hygge og Netflix

Kl. 21. luftede vi for sidste gang og kl. 22 gik vi i seng.

Vi vågnede kl. 24, hvor der kom en del fyrværkeri – heldigvis reagerede hundene ikke og det var overstået på 30 – 45 minutter, hvorefter vi sov igen. Indtil kl. 3, hvor Xmas gerne ville ud og tisse… og så sov vi videre.

Lidt i 7 sagde drengene, at det var tid til at stå op. De var ret insisterende, så jeg overgav mig og stod op. Drengene kom ud på en hurtig tissetur og derefter gjorde jeg klar til morgenmad.

Det er svært at sove fra de tos stirrende blikke

Klokken var kun lidt over 7, da jeg sad på sofaen med min morgenmad. Tango sagde VOV henne fra døren og det satte Xmas i gang. Jeg fik kaldt Xmas til mig, men jeg kunne slet ikke få ham til at stoppe med at gø. Han var meget ophidset og til sidst gik jeg hen til døren for at se hvad det var, der fyldte så meget hos ham.

Jeg blev noget overrasket over at se en stor, brun labrador stå uden for døren og kigge ind.

Jeg var lidt splittet… jeg ville gerne have den til at gå væk… men på den anden side, så så den virkelig gammel og træt ud og den havde ikke halsbånd på… og der var ingen mennesker at se… Jeg afventede lidt, men holdt øje med den… den gik ingen steder… den stod nærmest bare og ventede på at blive lukket ind.

Til sidst overgav jeg mig. Jeg lukkede drengene ind i soveværelset og åbnede døre. Labradoren kom ind og begyndte at snuse rundt i hytten. Den tog sig en tår vand og stillede sig så og kiggede på mig. Den var våd – nærmest gennemblødt, så jeg gættede på, at den havde været ude det meste af natten, for det regnede ikke her til morgen.

Jeg var ærlig talt lidt rådvild, men drengene var ikke tilfredse med at være i soveværelset og hunden virkede stille og rolig, så jeg åbnede døren og lod drengene komme ud og hilse på vores gæst. De hilste høfligt på hinanden og så gik labradoren ind i soveværelset, hoppede op i sengen og lagde sig til at sove…

Drengens reaktioner var vidt forskellige. Tango gik med ind i soveværelset, lagde sig ved siden af den fremmede hund og virkede næsten som om, at han ville passe på den og få den til at føle sig tryg.
Xmas var noget rundt på gulvet. Han gik frem og tilbage mellem stuen og soveværelset og med jævne mellemrum råbte han “Hey – der ligger en labrador i sengen! Hvad skal vi gøre!”. Gollum lagde sig til at sove inde i stuen. Han havde fået nok at det hurlumhej bare pga. en labrador.

Tango må være verdens sødeste hund

Jeg forsøgte at komme i kontakt ved receptionen – de svarede ikke. Jeg havde ellers håbet, at de havde hørt fra nogen, der manglede en hund. Derefter skrev jeg på Feddet Strand Resorts Facebook side og efterlyste en ejer. Tiden gik, labradoren sov og jeg blev mere og mere desperat. Jeg forsøgte at skrive til receptionen – stadig ingen kontakt. Jeg ringede desperat til Helle – gode ideer tak!

Mens jeg snakkede med hende, bemærkede jeg en bil, der kørte langsomt forbi med vinduet åben… det kunne godt ligne en, der ledte efter en hund. Desværre nåede jeg ikke at få fat i den, men jeg holdt øje med om den kom tilbage. Det gjorde den ca. 15 minutter senere, så jeg skyndte mig ud og råbet efter den… “Leder du efter en brun labrador”.

Bilen standsede brat og der kom en mand ud. Han talte ikke hverken dansk eller engelsk, men han gentog ordet “labrador”, så jeg inviterede ham (med fagter) ind i soveværelset, hvor jeg fik lov til at opleve et rørende gensyn mellem labrador og ejer.

Og så var dagen ligesom i gang, så jeg gjorde klar til en gåtur ved stranden.

Da vi kom tilbage følte jeg mig allerede helt udmattet. Sikke en start på dagen og året!

Kaffe og chokolade selv om klokken kun var 11!

Da drengene havde fået en lur og jeg var kommet lidt til hægterne igen (havde fået min morgenkaffe), var vi klar til en længere gåtur. Vi gik ad landevejen til Fed Havn og langs stranden tilbage. Det var en skøn tur på ca. 1½ time.

Da vi kom tilbage, tog hundene sig en lur mens jeg spiste frokost.

Lige over for vejen fra min hytte lå det skønneste Nose Work område, så jeg satte 6 kilder op og lod dem sidde lidt. Og så udnyttede vi det sidste dagslys til lidt Nose Work.

Massere af muligheder for at sætte kilder op.

Da vi kom ind gik drengene omkuld og jeg hoppede på Netflix!

Der var fred og ro indtil jeg vækkede drengene for at tage dem med ud og nat-tisse inden sengetid.

Næste morgen vågnede de som sædvanligt tidligt. Kl. 7 stod vi op. Drengene kom lige en tur ud og så spiste jeg morgenmad mens Tango brokkede sig over ikke at kunne få lov til at være “ude i haven”. Han har ikke den store forståelse for, at man kun kan være ude, hvis der er hegn rundt om grunden.

Kl. 8 gik vi morgentur i tusmørket – vi fulgte et skilt mod Blåbær-engen ned til havnen og langs landevejen tilbage.

Da vi kom tilbage til hytten, begyndte jeg at pakke mine ting. Der opstod en vis uro blandt hundene – de kunne godt mærke, at der var opbrud i luften. Xmas lagde sig mellem alle taskerne, så han var sikker på ikke at blive glemt.

Da jeg havde pakket, satte jeg hundene i bilen og så satte jeg 5 Nose Work kilder op inde i huset. De fik lov til at sidde der mens jeg pakkede taskerne i bilen og da jeg var færdig, fik hundene lov til at lave hver et indendørssøg.

Og så var det ellers tid til at checke ud og køre hjem efter en god nytårsferie.

For mine hunde var Feddet et fint sted at fejre nytår – de er ikke bange, jeg vil bare gerne forebygge, at de bliver det. Hvis man har en hund, der allerede er blevet bange, så ville jeg nok lede efter et mere stille sted. Der var en del fyrværkeri kl. 24 nytårsaften og hele aftenen kunne man høre skud i det fjerne. Selv d. 2.1. var der “skud” – en gruppe børn gik rundt og kastede med knaldperler. Det er ligegyldigt for de fleste, men har man en rigtig skudræd hund, så kan det ødelægge hele dagen for den.

Men vi havde et par rigtig hyggelige dage på Feddet og glæder os til at komme tilbage til næste år.

Udgivet i Gåture, Gollum, Nose Work, Tango, Xmas | Skriv en kommentar