Kærlighed ved første øjekast

DSC_0014lille

Gollum og Choice har været vilde med hinanden fra første gang de mødtes. De fik øje på hinanden på tværs af en stævnehal ved en HTM konkurrence og var straks klar til at lege. Ikke noget med at hilse høfligt eller lige se hinanden an… Det var kærlighed fra første sekund.

DSC_0043lille

Men det er svært at komme til at lege ved et stævne. Der er sjældent nok plads til, at man for alvor kan spurte og fjolle og man vil helst gemme hundens energi til ringen. Man gider ikke, at den brænder for meget krudt af på at fjolle. Så det er mest blevet til lidt flirten i snor.

Indtil nu! For et par uger siden skrev Choice ejer Liv og spurgte om Gollum kunne lege og det ville han gerne, så vi arrangerende en play date.

Liv og jeg mødtes til træning mellem 8 og 10 og da træningen var overstået, fik vi en tur med Gollum og Choice.

DSC_0010lille

Både Liv og jeg havde forestillet os, at det ville blive vildt, når Gollum og Choice skulle lege, men de var bare så søde. De hilste på hinanden og så gik de ellers tur side om side som et bedre ægtepar, der har kendt hinanden altid. De fulgtes fint ad. Choice så lidt overrasket ud, da Gollum gik til angreb på mine fødder – den leg kendte hun ikke. Og Gollum kunne ikke helt følge Choices interesse for at jage fugle. Han havde aldrig tænkt over, at der skulle være noget i det…

Da vi havde gået en rund-tur, endte vi på en stor græsplæne og da vi stoppede op og stod stille, så fik Gollum og Choice fart på!

Gollum og Choice havde en super play-date og de var bare så søde sammen. Tak Liv, for at du tog initiativet til en dejlig dag.

Reklamer
Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Sikke en fest

DSC_0027

Biscuit havde en skøn fødselsdagsfest i går. Han startede allerede fra morgenstunden med lækre godbidder og gaver. En dejlig ny seng i stedet for den flade pude, som han havde arvet efter Gollum. Nu har han fine bløde hundesenge på alle sine favorit-sovesteder.

IMG_20171206_232604_801

Kyllingeguf og en dejlig ny seng i gave

24862116_10155790852843847_5032369518172972568_n

Om eftermiddagen, havde Biscuit inviteret til fødselsdagsfest i Helles træningshal i går og det blev et fantastisk gilde 🙂

Der var træning, hygge, gaver og kage… En skøn fest for de 4 benede.

DSC_0036

Spiselige gaver er Biscuits favorit! Dejlige godbidder fra vennerne i Lille Skensved.

DSC_0012

Og en meget fin skinkelagkage

DSC_0044

Biscuit var meget tilfreds med sin lagkage ❤

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det’Min føs’da!

DSC_0031

Min kæreste mest fantastiske Biscuit fylder 13 år i dag!

Selv om han er oppe i årene, så lever han stadig livet fuldt ud. Han elsker stadig at træne og være med…. Han arbejder lige nu på et nyt program til 2018 sæsonen. Det er lidt udfordrende, at hørelsen ikke er så god mere, men det kræver bare, at han lærer koreografien uden ad, så kommandoerne ikke bliver så vigtige. Sådan var det også i sidste sæson, så det er vi ved at være gode til.

DSC_0138lille

Hands up! Vi træner til 2018 sæsonen.

Bortset fra hørelsen, så er han i fin form. Han er stærk og muskuløs – man bliver holdt i form, når man skal følge med 2 border collier 😉

Biscuit elsker alle mennesker. Han er social ud over det sædvenlige. Men et at de mennesker, der betyder allermest for ham, er min 7 årige nevø Marcus. Når Biscuit går tur med Marcus, så gø’r han nærmest non-stop. Og gøen i Biscuits verden er tegn på, at han er glad. Det er fantastisk at opleve Biscuit og Marcus sammen. Deres forhold er noget helt særligt.

DSC_0048lille

Og kærligheden er gensidig. Prøv lige at se her… Biscuit versus Marcus egen kat Burns:

 

Biscuit har altid elsket at rejse og opleve. Vores ture sammen ud i verden på eventyr, er uden tvivl det bedste i Biscuits liv. I det sidste år har vi været…

biscuit4

I England som supporter for Hero ved Crufts

20170701_091313lille

I Tyskland sammen med alle vennerne, hvor han stillede op i Senior klassen ved et tysk stævne.

20170823_203145lille

Og i Belgien, hvor han var supporter for det danske landshold ved Europamesterskaberne i Dog Dancing.

Der ud over, er det blevet til en masse danske stævner og andre oplevelser. Og Biscuit elsker at have en aktiv alderdom 🙂

Biscuit har altid været super velfungerende i alle sammenhænge. Han er glad for mennesker, fungerer godt sammen med andre hunde og han bliver aldrig stresset eller nevøs. Han er en lille langpelset klippeblok og jeg elsker at Gollum har ham at spejle sig i. Han er den perfekte rollemodel for en ung hund. Og Biscuit og Gollum har det også bare så godt sammen. Biscuit lægger stadig op til leg med Gollum næsten hver dag. Han er ung med de unge 😉

Selv om Hero er ca. 3 gange så stor som Biscuit, så ser han op til Biscuit og bliver som en lille ydmyg hvalp igen, hvis Biscuit siger fra. Ingen tvivl – hvor fjollet og skør Biscuit end må være, så er han flokkens ubestridte og respekterede monark.

Ja, Biscuit fylder meget i flokken – på den gode måde… Og han fylder endnu mere i mit hjerte. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden ham. Han er en enestående lille hund, med en kæmpe personlighed – på den gode måde. Min smukke, elskelige blå-øjede fyr er noget helt særligt ❤

Tillykke med fødselsdagen Biscuit Blå – gid du må være rask og rørig i mange år endnu ❤

Vi glæder os til at fejre dig sammen med vennerne i eftermiddag 🙂

20171205_184328

Skinke-lagekagen er klar til eftermiddagens fest 🙂

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

Den gang mor var lille…

20171125_164053

Da min ældste nevø, Andreas, var ca. 3 år gammel, lavede jeg en bog til ham, hvor jeg fortalte om hans mors barndom. Der var en masse billeder fra hendes opvækst på Island og Grønland og bogen fortalte også om hvordan hun fik en lillesøster (mig) – det var nemlig lige deromkring, at Andreas også skulle til at have en bror eller søster…

Det har hele tiden været min mening, at min yngste nevø, Marcus, også skulle have sådan en bog, men det er en ret tidskrævende opgave at lave den, så jeg fik det aldrig rigtigt gjort.

Men så kom Saal Digital med et godt tilbud. Jeg kunne få 225 kr. rabat på en fotobog hos dem, hvis jeg anmeldte bogen på min blog bagefter… Så jeg tog mig sammen, fik fundet billeder frem og fik forfattet en tekst.

Jeg downloadede Saal Digitals designprogram og gik i gang.

Hold nu op, det tog lang tid! Men det var nu ikke programmets skyld. Det er bare fordi den slags tager lang tid.

I starten havde jeg faktisk lidt svært ved at finde ud af bruge design programmet, men det gik egentlig ret hurtigt ok med at finde ud af de forskellige funktioner. Hvordan skabelonerne til side-layout fungerede, lykkedes det mig aldrig rigtigt at gennemskue og derfor blev mine sider nok heller ikke så varierede, som jeg kunne have ønsket. Da jeg havde fundet et sæt layouts, som fungerede for mig, så blev jeg bare der.

Efter 4 timers arbejde, manglede jeg kun 4 side af bogen og så kom denne fejl-melding pludselig!

fejlfejl2Jeg kunne ikke fjerne fejlmeldingen og jeg kunne slet ikke overskue, at miste 4 timers arbejde, hvis jeg bare lukkede ned. Aaaarrrrggghhhhh!

Jeg rodede rundt med det i et kvarters-tid og på et tidspunkt mente jeg, at det var lykkedes mig at gemme mit arbejde – dog uden at kunne se hvad jeg lavede, fordi jeg jo ikke kunne fjerne eller flytte fejlmeldingen, så jeg kunne ikke helt se hvad der stod på skærmen og hvad jeg svarede på.

Jeg lukkede programmet… men fejlmeldingen var der stadig… Til sidst måtte jeg genstarte computeren, for at få den væk. Grrrrrrrrrrrrr.

Jeg åbnede design programmet igen og phew! Mit gemte arbejde var der! Men så snart jeg forsøgte at arbejde i det, kom fejlmeldingen igen! Argh men altså!

Jeg genstartede min computer 3 eller 4 gange og til sidst opgave jeg og af-installerede programmet for derefter at installere det igen. Og med bæven og rysten åbnede jeg… Phew! De første 22 sider af bogen var stadig gemt!

Helt ærligt, så var min motivation for at lave mere fotobog faldet drastisk. Alt det bøvl med programmet havde lagt over 1 time til min arbejdstid.

Men jeg blev færdig og bestillingen blev sendt afsted. Og jeg havde besluttet, at jeg aldrig gad lave bøger hos Saal Digital igen, men jeg må indrømme, at da bogen kom, da blev jeg overrasket over dens kvalitet.

20171125_164132

Det er en meget fin bog med sider af kraftigt fotopapir og virkelig flot overflade. Jeg har bestilt mange fotobøger før denne, men den her er nok den flotteste, jeg har set. Jeg er meget imponeret over resultatet. Om det opvejer besværet ved at lave den, har jeg ikke helt afgjort endnu… 😉

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

Nose Work og Klikkertræning

2230762690165345522

Jeg er virkelig langt fra at være Nose Work ekspert. Virkelig virkelig langt! Jeg har formået at få mine egne hunde til at søge efter lavendel og eukalyptus og vi hygger os med det, når vejr eller fysik ikke tillader anden træning eller når vi bare har brug for lidt afveksling. Jeg har aldrig været til en konkurrence, men vil ikke afvise, at jeg på et tidspunkt skulle få lyst til at prøve det. Bare ikke lige nu…

Jeg har forsøgt 2 forskellige tilgange til træningen. Ved det første kursus blev jeg sat fuldstændig af og det sagde hverken mig eller min hund ret meget.

I andet forsøg gik det bedre og jeg kom rigtig godt i gang med Biscuit og fik så meget indblik i ‘hvordan man gør’ til at jeg selv kunne få Hero og Gollum med på vognen.

Vi synes klart at indendørs, udendørs og køretøjs-søg er sjovest. Beholder-søg siger os ikke ret meget. Det træner vi derfor ikke rigtigt. Vi gør det jo kun for sjov… måske ville jeg med mere viden, kunne komme til at synes, at beholder-søg også er sjovt. Who knows…?!

Såh… jeg har vist slået min pointe fast. Jeg er ikke ekspert på Nose Work og min trænings-erfaring er meget begrænset. Jeg er totalt amatør og det hygger jeg mig med at være.

-Så hvorfor udtaler sådan en amatør sig så om klikkertræning i forhold til Nose Work (jf. mit tidligere blogindlæg)? Ahhh det gør jeg faktisk heller ikke. Jeg udtaler mig blot om, at vi mange gange før har konkluderet, at klikkeren ikke var egnet i træning af dette og hint og derefter blevet klogere, så at afvise klikkeren eller en anden markør som brugbar i forbindelse med Nose Work virker lidt overilet… sådan lige nu i hvert fald. Mange har også meldt tilbage, at de har succes med det og det er jo interessant.

Jeg har ikke økonomi til at deltage i dyre kurser i en sportsgren, som jeg kun dyrker for sjov. Jeg er nødt til at vælge kurser fra, som er væsentlig mere relevante for mig, fordi jeg ikke kan få råd til det hele…. men havde jeg tænkt, at der var penge til det, så ville Andrew Ramseys Nose Work kursus nok stå på min liste over sommeraktiviteter i 2018. Jeg ville gerne lærer mere om klikkertræning i forbindelse med Nose Work.

Og hvorfor så det? Hvorfor ikke bare bruge klikker der hvor det er oplagt og lade klikkeren være, når vi arbejde med Nose Work?

Ganske enkelt, fordi jeg har oplevet, at mine hunde er så klikker-vante, at jeg oplever at de mangler feedback i indlæringen, når klikket ikke kommer. Biscuit blev mega god til at finde lavendel uden klikker, men han fik meget mere drive, da klikket kom på. At finde maden var fint for ham – men at tjene klikket betyder simpelthen mere – også selv om det er samme belønning, han får bagefter… Jeg har indtryk af, at en forstærker (belønning) har større værdi for mine hunde, hvis den kommer efter et klik, end hvis den bare kommer.

Konklusionen på det må være, at den sekundære forstærker i sig selv har fået en værdi, der ligner den værdi, som en primær forstærker sædvanligvis har. Formentlige fordi den sekundære forstærker er kædet med den primære så mange gange, at de to er flydt lidt sammen for Biscuit (og til dels også for de to border collier).

Ingen tvivl om at det er en indlært adfærd hos ham, at værdsætte klikket så meget, og der er sikkert en fin videnskabelig forklaring på hvordan det hænger sammen, men uanset hvad, så ændre det jo ikke på, at det er sådan han reagerer.

Jeg står gerne ved, at det er lidt tåget for mig, hvordan klikkeren kan blive mest effektiv i forbindelse med Nose Work træning, for hvad er det jeg skal klikke for? Jeg kan ikke vide hvornår hunden får færd af lavenden… Og selv om jeg kunne, ville det så være det at få færd jeg skulle markere med klikket eller ville det være hundens første reaktion (muskelspænding, dreje hoved mod færden, bevæge sig mod færden)? Hvordan kan kriterierne bygges op og hvordan ved jeg hvad og hvornår hunden oplever noget i forhold til færden? Det har jeg simpelthen ikke nogen svar på, men det tænker jeg jo, at Andrew Ramsey har gjort sig en masse tanker om og det er det, jeg finder interessant.

Indtil videre har jeg klikket for markeringen, fordi jeg tænker at hunden er nødt til at gennemføre søget for at kunne lave markeringen, så jeg håber, at Biscuit ser forstærkningen af markeringen som en forstærkning af hele kæden af adfærd, der i sidste ende fører til en markering. Men jeg ved ikke om det er det han oplever.

[En af de udfordringer jeg har haft med Biscuit har været, at han begyndte at lave freestyle tricks, hvis søgene blev for svære. Også her har jeg set en markant forbedring, da jeg begyndte at klikke for at finde/markere for færden. Hvordan det hænger sammen, kan jeg ikke sige, men jeg kunne se en klar sammenhæng.]

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Nose Work eller klikker træning

8d1335f2a22323554aedf64c1758ea30I den sidste tid, har der været heftig debat på Facebook for eller imod klikkertræning i forbindelse med Nose Work. Naturlig adfærd kontra indlært adfærd.

Jeg bliver lidt overrasket, når jeg stadigvæk støder på den slags debatter for eller imod indlæring med klikker. Jeg tænker, at vi har haft dem lidt for mange gange gennem de sidste 10 – 15 år…

I begyndelsen, da de første entusiaster begyndte at klikke, var holdningen hos de fleste, at det da var fint til tricks og andre fjollerier, men når det kom til ‘lydighed og sådan noget rigtigt træning’, så gav klikkeren ingen mening. I løbet af de næste på år, erkendte vi så, at netop til ‘lydighed og sådan noget…’ var klikkeren et fantastisk redskab.

Så kom næste bølge… Klikkeren var fin nok til konkurrence træning og nørderi, men hvis det kom til rigtig træning – altså hvis man skulle løse adfærdsproblemer, så gik det ikke med en klikker. Lige indtil, at det gik op for os alle, at netop når man ønsker at ændre problemadfærd, så står man lidt stærkere med klikkeren.
 ‘
Men altså, en ting er jo problemadfærd…. men hvis man har med aggression at gøre – sådan nogen farlige hunde, så er klikkeren ikke nok… så er man nødt til at have andre metoder i bruge. Det var selvføligelig indtil det gik op for os, at det var netop i arbejdet med de farlige hunde, at klikkeren gav rigtig god mening, fordi man kan påvirke adfærd uden at skulle have fysisk kontakt med den farlige hund.
Men selvfølgelig kan klikkeren ikke bruges til at træne IPO, jagthunde, agility og sådan noget lidt vildere. Altså ikke før man fandt ud af, at det kunne man godt og det gav rigtig god mening…
Vi har hele vejen igennem været skeptiske og set begrænsninger, men i dag bruger man klikker til at træne læger til at udføre vanskelige operationer, man klikker autistiske børn til at stoppe selvskadende adfærd, man klikker atleter til top præstationer, man træner fisk og vilde dyr med klikker. Man lærer hunde at forstå komplekse problemer som at tælle til 10 eller håndtere koncepter som ‘lille, større, størst’.
Diskuterer vi virkelig stadig værdien af at bruge klikker i træningen af hunde???
Jeg er med på, at vi måske endnu ikke har knækket koden til hvordan klikkeren kan styrke vores input til hunden om hvad det er vi ønsker, når vi træner Nose Work. Men bare fordi vi ikke har knækket den, så kan det jo godt være, at en anden har? Og i så fald ville det da være super spændende at høre om. Så kan det godt være, at man bagefter vurderer at det ikke giver mening for en selv…. men så har man da i hvert fald givet sig selv chancen for at få nye perspektiver til sit verdensbillede.
I kommer i hvert fald ikke til at høre mig sige, at klikkeren ikke giver mening til indlæring af dette og hint. Gennem de sidste 20 år har jeg sunget med på den sang lidt for mange gange…. Indtil jeg blev klogere…
Lige nu ser jeg klikkeren som et enestående redskab, der tillader os at kommunikere med vores hunde på en måde, som jeg for 10 år siden ikke havde troet mulig. Og mon ikke jeg om 10 år ser tilbage og tænker ‘WOW der var endnu flere muligheder’?
Jo mere vi lærer og forstår… jo klarer bliver det, at der er meget mere i vente….
Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Weekenden

DSC_0035lille

Fredag havde jeg booket Stestrup Working Paws hallen i 1½ time, så drengene og jeg kunne få trænet igennem uden at skulle slås med mudder. Totalt luksus.

Jeg startede med at træne Heros nye program. Hold nu op. Den første halvdel kører ret godt. I den anden halvdel er der stadig rigtig mange nye ting, som vi endnu ikke rigtigt kan. Men vi arbejder på det og jeg er fortrøstningsfuld 🙂

DSC_0012lille

Gollum trænede links og sekvenser. Vi er meget langt fra, at kunne lave hele programmet i et stræk. Der er stadig sekvenser, som vi slet ikke er i stand til at lave uden godbidder i lange baner. Men vi arbejder på det og der sker fremskridt… langsomt… små skridt ad gangen.

DSC_0023lille

Biscuit sluttede med at træne nogle løbe og spring-sekvenser. Lille glade turbo-fyr.

DSC_0050lille

Fredag havde hundene virkelig trænet igennem, så lørdag holdt vi fri. Vi kørte til Hillerød for at være sammen med familien.

En løbetur oven på den lange køretur:

Efter en god frokost (hundene fik også lov til at smage) kørte vi til slotsparken, for at gå en tur. Det var ikke koldt, men det var en grå dag. Ikke desto mindre var efterårsfarverne helt utrolig smukke.

DSC_0021lille

Vi gik op til en cafe, hvor vi fik en kop var kakao og hyggede lidt inden vi gik tilbage til bilen.

DSC_0036lille

DSC_0032lille

Det var en skøn eftermiddag og vi sluttede dagen af med en dejlig middag, inden turen igen gik syd-over.

Søndag morgen satte vi kurs mød Hvalsø og Hvalsø Hundevenners træningsplads, hvor Gollum skulle til apporteringskursus med Joan Andreassen. Inden da havde jeg imidlertid planlagt at træne med Hero. Denne gang startede vi med at træne slutningen, som vi har sværest ved at lave. Vi gik stille og roligt hele den sidste halvdel af koreografien igennem. Vi nørdede med detaljer og gentog de sværeste øvelser indtil vi havde gennemført hele 2. halvdel af koreografien korrekt. Og så slappede vi af med den 1. halvdel, som vi har trænet noget mere og har bedre styr på.

20171105_104725lille

Biscuit trænede apport og nogle freestyle tricks og så gik han med op til Gollums apporteringskursus, så han kunne få lov til at lave lidt mere, når Gollum havde brug for en pause.

20171105_112409lille

Gollum er egentlig ret god til at apportere. Han henter hurtigt, tygger ikke og afleverer pænt… så vi gik i gang med diagering. Først trænede vi mine håndsignaler ud til skåle med godbidder i og begefter diagerede jeg ham ud efter legetøj.

20171105_114124lille

Han forstod hurtigt ideen, men kommer ret hurtigt til at kede sig, så der skal ikke for mange gentagelser til. Jeg fik trænet godbids-øvelsen for mange gange og Gollum begyndte at bygge videre på den, ved at lave den færdighedsprøve øvelse, hvor han skal stikke hovedet i en spand og holde det der. Han spiste godbidden og stak derefter hovedet ned i skålen, for at få flere godbidder 😀

Ind i mellem apportøvelserne, trænede vi sekvenser af hans nye koreografi og Biscuit fik også lov til at træne lidt diagering.

En dejlig træningdag med alle 3 drenge…

Go’ søndag alle sammen!

20171105_131553lille

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar