Vi mødtes med Helle og pigerne i dag – både for at træne og for at fejre Gollum og Ex-its fødselsdag.
Drengene og jeg stoppede lige på vejen og gik en tur ved Køge Å.
Da vi ankom hos Helle stod den først på træning…
Xmas
Mocca
Tango
Ex-it
Gollum
Efter træningen stod den på fødselsdagshygge, hvilket blev kompliceret lidt af at Mocca er tæt på højløbsk…. Men det blev super hyggeligt og alle var så dygtige til ikke at lade sig gå på af løbetidsduft.
Der blev åbnet gaver…
Sandwich og æblekage til alle på 2 ben og hundekage til alle på 4 ben.
Vi sluttede med et kaninøre til alle….
Tak til Helle og pigerne for en dejlig dag. Gollum siger tak for gaverne – selv om han ikke fik den date med Mocca, der stod øverst på ønskesedlen 😀
Verdens bedste Gollum fylder 8 år i dag og vi har fejret dagen med et par lækre gåture i det mest fantastiske vejr.
Vi nåede også en gang VM træning inden Gollums VM tjek hos Rikke.
Gollum virkede lidt mere tilfreds med træningen…
– end med at skulle til tjek hos Rikke 😀
Og nu er han ved at være klar til at nyde sin fødselsdagsgave…. vi må se om han vil dele med Xmas og Tango 😀
I morgen fejre vi dagen sammen med Helle og søster Ex-it. Gollum har sendt sin ønskeseddel… han ønsker sig 20 minutter alene i haven sammen med Mocca… der er ved at være højløbsk 😬😂
Tango har hele tiden været anderledes at træne end Gollum og Xmas. Han træner næsten altid med godbidder placeret sammen med kilden, så der kommer en belønning straks han finder. Jeg har heller ikke rigtigt lavet blinde søg med ham. Men han virker stabil og ret sikker i sine søg, så jeg besluttede at melde til en prøve og se hvordan det gik.
Det endte med at blive 2 prøver hen over påsken og det var faktisk ret fint at have en prøve, derefter et par dage til at tilpasse nogen ting og så en prøve mere til at teste de nye tiltag. Vi har ikke været i nærheden af 100 points, men jeg har lært en masse om at lave Nose Work med Tango.
Første prøve var i Vig. Tango havde start nummer 3 og alle 4 søg skulle laves på én gang.
Tango lavede et flot og lynhurtigt beholdersøg. Han gik faktisk direkte til den rigtig beholder og var ret tydelig i forhold til at han havde fundet kilden, men jeg turde ikke sige “fundet”, fordi det var den første beholder han gik til. Det virkede for tilfældigt. Så jeg tog en runde i området, men da Tango ret hurtigt vendte tilbage, så tog jeg den og det var korrekt.
I indesøget kunne jeg se i hvilket område der var duft, men Tango træf ikke rigtigt en beslutning. Jeg trak væk fra området og lod ham søge et andet sted og vendte så tlbage og der var han mere specifik på et bestemt punkt, så jeg meldte “fundet” og det var korrekt.
Køretøjet var han ikke ikke imponeret over. Til gengæld var han interesseret i det høje græs og grantræerne ved siden af køretøjet. Han gjorde antydning af at ville lette ben, så jeg stoppede ham og søget blev stoppet.
Udesøget var meget lig indesøget. Jeg kunne se at han havde duft i næsen, men jeg kunne ikke sige helt præcist hvor. Efter en runde blev han tydeligere, men jeg ville gerne være helt sikker og bad ham om at vise det igen. Det gjorde han og det var korrekt.
Når jeg søger med Tango i træning, så ligger der som sagt næsten altid en guf ved kilden, så hans indikation for et fund er typisk, at han spiser en pølse. Derfor er jeg virkelig utrænet i forhold til at genkende hvad Tango gør, når han finder en kilde og ikke spiser en godbid. Jeg syntes at det var enormt svært og derfor bad jeg ham også om at gå tilbage til kilden igen og igen inden jeg endelig turde sige “fundet” og det virkede demotiverende på Tango.
Men 75 p og 3 fejl i hans første NW prøve.
Gollum, Tango og Xmas efter Tangos første NW prøve
Et par dage efter mødtes jeg med Helle for at træne og jeg fik hende til at sætte kilder op til blinde søg, hvor kilderne sad så jeg ikke kunne se dem – heller ikke når jeg kom tæt på.
Fordi jeg havde en fornemmelse af, at Tango blev irriteret og demotiveret over at jeg bad ham gentage “markeringen” igen og igen, så skulle jeg øve mig i at se præcis hvad det er Tango gør når han finder en kilde, så jeg kan melde fundet første gang han viser mig noget.
Tango lavede nogen super flotte søg og han var faktisk ret let at læse. Jeg fik talt med Helle om hvad vi så og lavede en strategi for næste prøve – jeg skulle være modig nok til at sige “fundet” med det samme jeg mente at Tango havde fundet noget – uden at dobbelt tjekke. Vel vidende at der var en risiko for, at jeg var for hurtig og mistede et søg for at melde fundet for tidligt.
Ved næste prøve havde Tango start nr. 9. Han skulle lave et søg før frokost og tre søg efter frokost.
Indesøget gik mega godt. Tango fandt kilden, var ret tydelig at læse og jeg meldte fundet straks jeg så at han havde den. Succes!
Ved køretøjssøget var det sværere. Da jeg så videoen bagefter, kunne jeg godt se, at han fandt kilden, men da jeg stod i det, så missede jeg hans signal og lod ham søge videre.
Når Tango finder kilden, så mister han interessen for søget også selv om jeg ikke har belønnet. Det er som om han tænker “Jeg har fundet den – der er ikke mere at lede efter”. Gollum og Xmas insisterer på at jeg skal belønne, så hvis jeg misser deres første signal, så skal de nok gentage det. Sådan er Tango ikke. Han kan godt underholde sig selv, så hvis ikke jeg er opmærksom på at han har fundet noget, så stopper han bare søget og går på “eventyr” i stedet.
Det var det der skete ved prøven. Han fandt kilden, jeg bemærkede det ikke og derfor gik han på eventyr på egen hånd. Jeg kunne godt se, at han ikke søgte mere og jeg vidste også, at han havde haft duft i næsen, men jeg vidste ikke om det var poolet duft eller kilden, så jeg tog ham med over til det andet køretøj – en trailer.
Bag traileren fik han igen duft i næsen fra kilden – duften trak tydeligvis hen over traileren og derfor prøvede Tango at kommer hen over traileren efter færten. Han hoppede 2 gange op ad traileren – jeg kunne godt se hvad der skete og kunne godt regne ud at det var duften fra før, så jeg ville føre ham uden om traileren og tilbage til bilen… men Tango ville gerne følge færten hen over traileren og før jeg vidste af det, så stod ham oven på traileren med alle 4 ben. Ups – det må man ikke 🙈 😅
Så blev søget stoppet – hey ho…. Tango gjorde jo det han skulle, så det tager vi med 🤷♀️
I beholder søget blev jeg lidt for ivrig efter ikke at trække den for længe, så jeg fik sagt fundet mens han stadig udredte kilden. Ærgerligt, men det var den risiko jeg godt viste at jeg løb, da jeg lovede mig selv ikke at trækken den så længe, at det blev demotiverende for Tango
Udesøget gik til gengæld rigtig fint. Jeg havde is nok i maven til ikke at sige “fundet” selv om Tango stod længe og snusede til en børste, men jeg sagde til gengæld fundet med det samme, da kan kom tilbage til børsten fra en anden vinkel og rent faktisk fandt kilden.
Så de gode søg var klart bedre end ved første prøve. Jeg ærgrede mig over at jeg missede det, da han fandt kilden i køretøjssøget. Og beholdersøget var en kalkuleret risiko og fordi vi mangler erfaringer i blinde søg sammen.
Dagen efter prøve nr. 2 mødtes jeg med Bodil og fik hende til at sætte kilder op til Tango. Og her fik jeg endnu en vigtig information om Tango.
Vi lavede først 2 blinde indendørssøg. Tango var mega skarp. Effektivt søg og det var tydeligt når han fandt kilden.
Derefter ventede han i bilen mens de andre søgte og efter ca. 1½ time lavede vi to udendørssøg, et køretøjssøg og et indendørssøg.
Efter pausen var det svært for Tango at komme ind i boblen igen. Han virkede mindre målrettet og meget mere opmærksom på alt det andet, der foregik rundt om ham. Det var svært at se når han fandt kilden – jeg meldte fundet korrekt ved begge kilder i søget, men ikke fordi han tydeligt viste mig, at han havde fundet…. Det jeg kunne se var, at han “mistede interessen for søget” og dermed kunne jeg regne ud, at han havde fundet kilden og jeg kunne sige at den sad der hvor, han sidst havde været interesseret. Så jeg kunne godt udpege kilden men ikke mens han stod ved den – først da han havde forladt den.
Det passer jo godt med det jeg så ved prøve nr. 2 i køretøjssøget efter pausen. Her missede jeg også at han havde fundet kilden – men jeg var endnu ikke blevet opmærksom på, at han “checker ud” når han har fundet og derfor var jeg ikke klar over hvorfor han pludselig “gik på eventyr”.
Allerede ved næste søg var han skarpere igen og tydelig at læse.
Så det er et nyt træningsmål for Tango – at kunne tage et par søg, holde pause og derefter være skarp med det samme, når han skal tilbage og lave de næste søg.
Såh Tangos to første Nose Work prøver har givet mig en masse information om hvordan Tango arbejder med duften og vi har fået nye træningsmål. Det bliver spændende at se hvad vi kan få ud af det på vores videre rejse.
I dag har vi fejret Tangos 3 års fødselsdag og jeg tror, at han har haft en skøn dag.
Vi kørte hjemme fra ved 8.30 tiden og kørte til Ringsted, hvor vi startede med en gåtur.
Derefter gik Tango i MaxiZoo for at købe en fødselsdagsgave – han elsker at gnave, så han fik en eukalyptus gnave pind.
Næste stop var hos Helle og pigerne, hvor vi startede med at træne.
Xmas trænede sin freestyle program…
Mocca trænede sit HTM program…
Tango trænede Nose Work og han var mega sej. Han havde sin Nose Work prøve debut for et par dage siden (fik 75 p) og de erfaringer, som jeg tog med derfra, fik jeg sat lidt på plads gennem dagens træning. Det var super godt.
Ex-it trænede også Nose Work…
Og Gollum gik all in og trænede både Nose Work og HTM. Han har en Nose Work prøve her i påsken og et HTM VM i maj, så han havde brug for at arbejde med begge dele.
Efter træningen skulle vi hygge med gaver og kage til Tango.
Tango fik en fin påske-kylling og nogen guffere af Helle og pigerne… 🐣🐤
Og gnave-pinden skulle selvfølgelig også lige afprøves…
Og et fødselsdagsrul…. Tango elsker at rulle ❤️
Kagen var lavet af lækker vådfoder og alle var meget begejstrede… undtagen Xmas, der ofte ikke gider mad….
Tango nød kagen….
Gollum nød kagen…
Pigerne nød kagen….
Xmas skred…. 😂😂😂😂😂
Da hundene havde nydt deres kage, var det min og Helles tur… Vi kørte til Mosehuset og spiste pandekager fra Pandekagehuset til frokost.
En super hyggelig eftermiddage i solen sammen med hundene ❤️
Xmas kom til at drille Gollum lidt 🙄😁
Tango tog sig en lur… det er hårdt at holde fest.
Da vi havde spist gik vi en tur og både Xmas og Gollum insisterede på at man godt kan bade i april 🥶
Efter turen tog vi afsked med Helle og pigerne og satte kursen hjemad…
Og da vi kom hjem, stod der en kasse fra ZooPlus foran døren, så Tango kunne få endnu en lille fødselsdags-treat… han elsker mopsernes klove, når vi besøger min søster, så nu har han fået sine egne.
Og så var det ellers tid til at sove ud oven på festen!
Tillykke med de 3 år Tango – verdens sødeste Border Collie ❤️
Det er længe siden, at jeg har fået skrevet noget på bloggen… ikke fordi der ikke har været aktivitet, men bare fordi tiden løber og jeg har ikke har fået sat mig ned og opdateret.
Vi har holdt HTM konkurrencepause siden NM, men til gengæld har der været fuld skrue på træningen af nye programmer eller for Gollums vedkommende forbedringer af programmet.
Xmas arbejder med et nyt program, hvor vi går på Pokemon jagt sammen, Tango laver Winter Wonderland og Gollum laver stadig Game Of Thrones, men i en ny og udbygget version.
Vi har arbejdet hårdt hele vinteren. Til tider har det været frustrerende fordi det virkede for svært og umuligt at komme i mål (især med Xmas), men nu lysner det efterhånden og jeg er spædt på at komme i gang med konkurrence sæsonen, så vi får prøvet alle de nye ting af.
Vi havde vores første lille forsmag på stævne-sæsonen ved at lave opvisning ved Hund360 hallens åbningsceremoni. Både Xmas og Gollum lavede deres programmer, hvilket gik udemærket. Og ellers var det en hyggelig dag, hvor vi mødte mange venner på tværs af discipliner og fik en sludder.
Tango fejrede åbningen af Hund 360 Hallen med en dejlig tyggeting
Xmas heppede på sin mor og sin bror, der lavede agility opvisning.
Vi har også været til fællestræning i Vipperød hallen, for at teste programmer i et konkurrence set-up – det gik rigtig godt. Så er vi et skridt nærmere at kunne gå i konkurrenceringen 🙂
Vi tog en dag med træning på Køge Nord station for at få forstyrrelserne fra forbi-passerende. Det er så vigtigt at huske at opsøge forstyrrelser, når man ofte træner alene i en stille hal.
Og så mødes vi jo jævnligt med venner for at træne og få input og feed-back. Det er guld værd at have min faste træningspartner Helle på sidelinjen til sparring og udvikling af vore programmer og træning. Det sætter jeg virkelig pris på og jeg nyder vores træning sammen.
Men det er også værdifuldt med nye øjne på arbejdet engang i mellem.
Træning med HenrietteTræning med Marianne
Træning med Randi
Vi har godt nok holdt konkurrence-pause på HTM fronten, men til gengæld har vi været ret aktive på NW fronten.
Xmas har haft sin debut i NW2 og har gjort det godt. Ikke at vi har fået 100 p. endnu, men han har vist at han er klar til de nye udfordringer og det er da også blevet til en fin rosette i et beholder søg.
Gollum har også været til en enkelt NW2 prøve – det var ikke vores dag, men sådan er det jo med NW – enten finder man eller også finder man ikke. Vi fandt ikke ret meget den dag, men hey ho… det gør vi nok næste gang 🙂
Gennem vinteren har jeg haft svært ved at finde tid til både HTM og NW træning, så NW træningen har været ret sporadisk. Det er vi ved at rette op på nu – ikke med store træningspas, men med 2 – 4 kilder 3 – 5 gange om ugen. Det er bedre at lave lidt ofte end en masse en sjælden gang imellem, så det forsøger vi at få gjort…
Jeg går selvfølgelig stadig til NW med Xmas hos Lorup Hundecenter en gang om ugen og det er jeg super glad for. Det er dejligt med input og udfordringer – og så er det bare et super hyggeligt hold.
Her i vinterferien har vi haft besøg af min søsters mopser – Diva og Rona. De fungerer rigtig godt sammen med drengene, så de går let ind i flokken og er som sådan ikke problematiske at passe. Meeeen…. det er tidskrævende at aktivere og motionere 5 hunde. Gåturene er virkelig anstrengende med 5 hunde hvor af 3 vil fremad og 2 vil gå langsomt og ikke orker våde poter, så der er brugt en del tid på træningsbanen for at sikre at alle 5 blev udfordret og oplevede at have indhold i hverdagen. Heldigvis er mopserne nemme at have med rundt til div aktiviteter. De tilpasser sig hurtigt og fungerer som regel godt med både hunde og mennesker.
Xmas er blevet HD/AD fotograferet og tjekket for patella luxation. Det er jo altid forfærdeligt, både at skulle have hunden bedøvet og at vente på resultater, men i dette tilfælde var det umagen værd. Super flotte resultater hele vejen rundt. A på hofter, 0 på albuer og 0 på knæ. Skønt… men en hård dag for Xmas, der var næsten 24 timer om at komme til sig selv igen oven på bedøvelsen.
Om lidt går stævne-sæsonen i gang. Vi har et par stævner i februar og marts og ellers så er nedtællingen mod VM 2023 i Danmark i gang. Det bliver så spændende og jeg glæder mig virkelig. Det kan kun anbefales at lægge vejen forbi Herning d. 19. – 21. maj og opleve verdens bedste dog dancere i aktion. Læs mere her!
Til sidst lige et par billeder fra vinterens gåture.
Vi har haft en skøn juleferie med til til venner, familie og de ting vi godt kan lide at lave.
D. 24. startede dagen med en gåtur – det var en smuk morgen, men kold…
Næste stop var ved Hund360 Hallen, hvor vi havde booket 1½ times træning.
Vi havde hallen helt for os selv… bortset fra en lille fugl, der tilsyneladende trænede fremadsendelse til felt.
Vi havde rigtig god træning og hundene fik brændt energi af, så de var klar til en rolig aften hos min søster.
Da vi kom frem til min søster, satte jeg bilen nogle få meter fra hendes hus og gik fra den. Derefter hentede hun Xmas og tog ham med hjem. Mens Xmas var hus min søster gik jeg tur med de to border collier. Xmas skal passes hos min søster til sommer, så han øver sig i at være der uden mig. Han er så knyttet til mig, at det bliver vildt svært for ham, at jeg rejser fra ham, så vi øver os i det hver gang jeg er hos min søster. De to border collier nød den ekstra tur og billederne fra min søster tydede også på, at det gik godt med Xmas.
Da border collierne og jeg også ankom, stod den på hygge med kaffe, småkager og æbleskiver. Min far og Irene skulle også have været der, men desværre var Irene blevet syg, så de måtte melde afbud.
Efter kaffen, gik mine nevøer og jeg en tur med hundene, så de var luftet inden julen for alvor skulle fejres. Da vi kom tilbage åbnede vi julegaver – det er tradition i vores familie, at gøre det om eftermiddagen.
Begge nevøer fik spil i julegave, så vi spillede mens min søster lavede mad. Min nevø var begejstret over at han kendte reglerne bedre end jeg, så det blev let at vinde. Suk!
Vi spiste en skøn julemiddag og nød at være sammen alle sammen. En herlig aften. Det var midnat inden vi kom i seng.
Xmas vågnede ved 5 tiden og ville gerne ud og tisse. Det kom han og derefter sov vi igen indtil ved 7 tiden, hvor jeg vågnede og så lidt serie på HBO appen på min telefon. Ved 8 tiden var min søster også klar til en morgentur sammen med drengene og mopserne.
Da vi kom tilbage var der friskbagte morgenboller og mine nevøer var også ved at vågne, så vi kunne spise morgenmad sammen.
Ved 11 tiden pakkede vi sammen og drengene og jeg satte kurs mod Brøndby, hvor jeg besøgte min far og Irene for at ønske glædelig jul og give dem deres julegaver. Det var dejligt også at se dem i julen.
Vi nåede lige en hurtig gåtur i Sorø inden det blev tusmørke og vi gik i skjul for det tidlige fyrværkeri. Selv om jeg er så privilegeret ikke at have lydfølsomme hunde lige nu, så vil jeg helst undgå at have hundene udendørs når der bliver skudt af. Der skal så lidt til at ødelægge det.
D. 26. startede vi dagen med en gåtur i Dianalund inden vi mødtes med Helle i træningshallen i Niløse. Vi trænede alle 5 hunde.
Xmas og Mocca øvede sig i deres nye programmer, Tango lavede hele sit HTM 1 program belønningspauser eller godbidder. Han var så dygtig og fik en kæmpe belønning bagefter. Ex-it trænede lydighed og Gollum trænede de nyeste ændringer i hans program.
Da alle hundene havde trænet, spiste Helle og jeg frokost og så var der lige ½ time tilbage, hvor Helle lavede lidt heelwork med Tango – bare for sjov 🙂
Helle og jeg gik en lille tur mere efter træningen – så vi med god samvittighed kunne holde hundene inde resten af dagen.
D. 27. havde jeg ingen aftaler… Drengene og jeg startede dagen i træningshallen, hvor vi tilbragte et par timer. Derefter gik vi en god lang tur og så skulle jeg købe lidt ind til nytår. Eftermiddagen gik med at hygge med at se TV og slappe af…. Ahhhh det er skønt med en dag helt uden planer engang imellem.
D. 28. mødtes vi med Bodil og Mille til Nose Work træning. Vi mødtes i hallen i Niløse, så vi ikke var afhængig af vind og vejr og ikke risikerede dårlige oplevelser med brag og skud mens hundene søgte.
Tango var så glad for at se Bodil, at han havde svært ved at koncentrere sig om de første søg. Han skulle virkelig koncentrere sig om ikke lige at hilse en gang mere – og når man skal bruge ressourcer på at vælge noget fra, er der færre ressourcer til selve opgaven. Efter de første par kilder, kom han dog rigtig fint i gang.
Alle hundene arbejdede faktisk rigtig fint – og det var sjovt at se hvor ens de løste mange af opgaverne. Xmas havde naturligvis andre strategier end de store hunde – hans størrelse alene gør jo, at han oplever færtbillederne anderledes end dem.
Tango:
Mille:
Gollum:
Xmas:
Efter træningen stod den på hygge med kaffe, kage, julegaver og opdateringer på hinandens liv. Skønt 🙂
Bodil og jeg sluttede med at gå en tur. Vi ville egentlig have gået i Niløse, men vi var dårligt kommet i gang med ture før der lød et brag fra noget fyrværkeri i nærheden, så vi pakkede hundene i bilerne og kørte lidt længere væk fra byen. Her fik vi gået en herlig tur med fire glade hunde.
Det er hårdt arbejde at lave Nose Work 🙂
D. 29. tilbragte vi hele dagen sammen med Helle og hendes piger. Jeg forstår simpelthen ikke hvor tiden forsvandt hen, men vi havde gang i mange projekter. Vi hyggede, trænede, lavede rekvisitter, tog billeder, spiste lækker frokost… men alligevel…. før vi vidste af det, var der gået 8 timer!
Et af projekterne var at lave pokebolde til Xmas’ Pokemon program. Det var et projekt, som Xmas ikke var helt tryg ved…. Han var ikke sikker på, at det var godt, at vi rodede sådan med hans bolde…
Det var en super hyggelig dag og hundene havde det skønt sammen – og blev dejligt trætte.
D. 30. startede dagen med at pakke og få mine og hundenes ting i bilen. Vi havde booket en hytte på Feddet hen over nytåret.
Jeg er simpelthen så heldig, at ingen af mine drenge reagerer på skud og sådan vil jeg gerne have at det bliver ved med at være, så de skal ikke opleve en nytårsaften, hvor det går helt amok hjemme hvor jeg bor – det ville kunne sætte gang i skudangst hos den mest stabile hund!
Sidste år tilbragte vi nytåret på Feddet og det fungerede mega godt, så vi gjorde det samme i år. Vi havde booket en lille hytte – faktisk præcis samme hytte som sidste år 🙂
Vi ankom ved 12.30 tiden. Jeg pakkede ud og fik os installeret i hytten og så satte jeg 4 Nose Work kilder op på en natur-legeplads lige ved siden af vores hytte. Da det var klaret gik vi en herlig tur i det skønne naturområde.
Da vi kom tilbage lod jeg drengene finde Nose Work kilderne.
Klokken var blevet 15.00 og jeg havde ikke fået frokost, så jeg lavede mig en kop kaffe med et par pandekager til og så slappede vi ellers af i hytten med en god film. Drengene sov – Xmas fjollede også lidt…. men hovedsageligt sov de indtil Tango blev sulten og forlangte at få aftensmad 🙂
Det med spisetid er altid lidt udfordrende for Tango, når vi er væk hjemmefra. Han kan nemlig bedst lide at spise udenfor og alene og det kan han jo ikke, når vi er på hotel. Så når vi er på rejse, er der tit dage, hvor han ikke får spist så meget. Men på Feddet har vi en lille terasse, så jeg bandt ham til gelænderet og så fik han lov til at spise i fred og ro udendørs – lige som han gerne vil. Og han fik spist alt sin aftensmad.
Da drengene havde spist, gik vi en lille tur, så de kunne tisse af og derefter lavede jeg selv mad.
Resten af dagen gik med TV og hygge indtil aftensturen og i seng.
D. 31. vågnede jeg lidt over 6 og tog drengene ud på en hurtig tissetur. Derefter gik vi i seng igen og jeg lå og hørte lydbog i en times tid indtil 7.30, hvor vi stod op.
Jeg spiste en lækker morgenmad, ryddede lidt op, gik i bad og kl. 9 var vi klar til dagens første tur. Vi gik ned til Fed Havn og langs stranden tilbage til hytten. Vejret var gråt men lunt og der var helt stille, så man kunne høre fuglene ud over vandet. Det var en virkelig dejlig tur.
Da vi kom tilbage til hyggen ville jeg slappe af og se lidt TV, men da jeg satte mig ned, faldt lyset på en måde, så jeg kunne se, at gulvet ved køkkenskabene var vådt… Jeg undrede mig, men tørrede selvfølgelig op og satte mig igen. 15 minutter efter var der igen vådt… Hmmmm ikke godt…
At få fat i hjælp på Feddet Camping d. 31.12 er svært! Jeg ringede til receptionen. Der var omstilling på til en dame, der ikke var på campingpladsen. Hun bad mig gå op til receptionen. Ok, så hundene i bilen og op til receptionen. Her var der en mand, men han ville ikke lukke mig ind, så jeg måtte ringe til damen igen. Hun lovede at finde en, der kunne hjælpe.
Jeg ventede 15 minutter, men da der ikke kom nogen, så satte jeg 4 Nose Work kilder op, lod dem sidde lidt og så lod jeg drengene søge.
Både Xmas og Gollum havde fundet kilderne, da der endelig kom en for at kigge på vandet/køkkenet.
Han havde ikke det han skulle bruge for at fixe det, så han ville komme tilbage ½ time senere. Jeg spurgte om han selv kunne låse sig ind, hvis jeg gik med hundene. Det kunne han godt. Herligt, så slap jeg for at have hundene i bilen og sidde og vente på at det blev lavet.
Tango fik lov til at finde Nose Work kilderne.
-Og så gik vi en god tur på stranden.
Da vi kom tilbage en time senere, var der stadig vand på gulvet. Argh øv! Ham fyren, der skulle lave det, dukkede op få minutter senere… Ok, hundene tilbage i bilen og så ventede jeg alligevel mens det blev lavet.
Da ham, der havde fixet vandrørene gik, lovede han, at der ville komme en og gøre rent. Der var vand og mudder (fra hans støvler) over hele gulvet. Ok, tak for det…. og så ventede jeg igen…
Efter en halv time gav jeg op. Der kom ikke nogen og hundene sad stadig i bilen, så jeg fandt en t-shirt, som jeg godt kunne undvære og så brugte jeg den til at vaske gulv med.
Endelig kunne jeg få hundene ind. Jeg besluttede at give dem aftensmad tidligt, så de kunne nå at blive luftet godt efter maden og inden det blev mørkt.
De fik mad og så kunne jeg også selv få frokost – jeg var efterhånden ret sulten. Hundene var også klar til en god lur – de havde været i gang nærmest non-stop siden vores først morgentur.
Vi slappede af med lidt TV og en kop kaffe indtil kl. 16, hvor jeg gerne lige ville have drengene ud og tisse inden det blev helt mørkt.
Man ved at det har været en god dag, når man næsten ikke kan lokke Tango ud fra under sengen, selv om man lokker med en gåtur 😀
Var jeg blevet hjemme til nytår, så var der ingen jordisk chance for, at jeg kunne have taget hundene ud mellem 16 og 16.30 på Nytårsaften. Der ville allerede have været bulder og brag alle vegne, men på Feddet var der helt ro og vi havde en fin lille tur. Det vildeste vi så var en lille pige med en stjernekaster.
Og dagens Nose Work og gåture havde haft sin virkning… drengene lagde sig til at sove igen med det samme vi kom ind.
Virkningen holdt dog ikke længere end til kl 18, hvor Xmas fejrede Dronningens Nytårstale med en masse piv med sit dejlige pivdyr (Xmas eeeeelsker piv) og derefter kørte han på fuld skrue indtil kl. 20.30, hvor han insisterede på at han skulle ud. Såh jeg nød godt af det privilegium det er, at opholde sig på Feddet nytårsaften og tog drengene ud på en lille tur.
Vi gik i seng lidt over 22 og faldt i søvn, men vågnede kl. 24 da fyrværkeriet nede på stranden gik i gang. Xmas sagde et enkelt vov – nok mere af overraskelse over den pludselige larm end af forskrækkelse. Da jeg kaldte på ham, kom han i hvert fald og rullede sig sammen i min arm lige som han plejer og så sov han igen. Gollum og Tango så jeg ikke noget til. De sov fra det. Jeg faldt også hurtigt i søvn igen.
D. 1. januar vækkede Xmas mig kl. 6 og ville ud, så ligesom dagen før tog jeg drengene ud på en lille tur og derefter lyttede jeg til lydbog i sengen i en times tid inden vi stod op og jeg fik morgenmad.
Lidt over 8 var freden forbi – Tango påstod vedholdende, at han ikke kunne holde sig et sekund længere. Han skulle ud og det skulle være nu. Jeg lod mig overtale og gjorde klar til en tur på stranden.
Det var en skøn tur…. meeeen Tango havde nok overlevet at vente en halv time mere… han skulle ikke “noget”… det var bare ren hygge 😀
Det var skam også hyggeligt – det ville bare have været dejligt, at få lov til at drikke sin kaffe først 🙂 Heldigvis kunne jeg jo lave en ny kop kaffe da vi kom tilbage.
Vi skulle check’e ud senest kl. 15, men jeg ville gerne hjem inden det blev mørkt, så ikke jeg skulle tage drengene ind gennem haven i tusmørket, hvor der var risiko for, at det sidste nytårskrudt skulle skydes af. Tænk at gøre så meget for at undgå, at en af dem skulle blive forskrækket hen over nytåret og så lade det gå galt da det hele var næsten overstået… så efter en times tid, gik vi ud på en sidste gåtur – ud mod Blåbær marken, gennem skoven til havnen og tilbage ad landevejen. Det var blæsende, men ikke koldt, så det var en dejlig tur.
Da vi kom tilbage begyndte jeg at pakke og gøre klar til hjemturen. Inden da satte jeg imidlertid hundene i bilen og satte 4 Nose Work kilder op inde i hytten, så de kunne sidde og færten kunne sprede sig mens jeg pakkede.
Da jeg var så godt som klar, lod jeg hundene finde de 4 kilder – et fint lille indendørs-søg.
Efter træningen gik vi en lille runde i området omkring hytten, så drengene kunne tisse af efter træningen og derefter lukkede vi hytten af, checkede ud og kørte hjemad.
Xmas har virkelig nydt vores lille mini ferie. Han har haft fuld fart på og – bortset fra om natten – har han ikke sovet ret meget. En time hist og pist, men ellers har han haft fest og hygget. Så da han kom hjem gik han direkte i seng. Det gjorde de to border collier også – Xmas’ energi-udfoldelser har også forstyrret deres skønhedssøvn.
En skøn juleferie lakker mod enden. Tak til alle, der bidrog til de gode oplevelser ❤ Rigtig godt nytår!
To år gammel… men det føles som om, at vi altid har været sammen… Xmas og jeg. Vi har nået så meget sammen siden sidste fødselsdag, at det næsten ikke kan være rigtigt, at det kun er et år siden.
Xmas 2 år
Jeg forelskede mig i Xmas’ mor Seven på Instagram og da jeg besøgte Xmas for første gang, havde jeg aldrig set hende i virkeligheden. Trods det har jeg fået præcis det jeg drømte om i Xmas – han er fuldstændig som jeg havde forestillet mig og jeg er vild med ham.
Han er en super lille arbejdshund og i hans første sæson på stævnebanerne har han opnået ikke mindre end 4 titler; Freestyle 1, Danmarksmester i Freestyle 1, Nose Work 1 og Nose Work 1 Guld. Guldtitlen opnåede han faktisk på 5 konkurrencer, hvilket betyder at han aldrig er gået ind i et søg til en prøve uden at finde kilden…. men den statestik ødelægger vi nok, når vi rykker op i kl. 2 😉
Xmas 2. år har også været året hvor vi for alvor kom i gang igen efter Covid, så han har været på en del rejser – han har været supporter for Gollum ved VM i Frankrig og EM i Holland og han har været på kursus i Sverige. Han nyder at være på tur, at være intenst sammen med Tango, Gollum og jeg gennem mange dage og at opleve.
Xmas startede med at fejre fødselsdag allerede i mandags, hvor vi mødtes med Helle og hendes piger for at træne dog dancing, lydighed og Nose Work og for at fejre Xmas fødselsdag.
Han var mega begejstret for gaverne.
Indholdet i gaverne:
Han var mindre begejstret for kagen!
Xmas har et ret anstrengt forhold til mad og det har taget næsten 2 år at finde en metode hvormed jeg kan lokke ham til at spise tilstrækkeligt til at holde en god form. Han spiser simpelthen en mundfuld mad og derefter bliver han belønnet med legetøj. En mundfuld mad – legetøj. En mundfuld mad – legetøj. Det tager lidt tid, men det virker og efter at han får mad af god kvalitet hver dag i en længere periode, har han fået blød pels og han er begyndt at sætte muskler, så det er besværet værd.
Og ja, jeg har fået alle de moraliserende foredrag om, at en hund ikke dør af sult, hvis den tilbydes mad hver dag og det er sikker også rigtigt… men der er forskel på ikke at dø af sult og rent faktisk at trives. Og jeg vil gerne have, at Xmas trives, er stærk og sund og ser flot ud, så derfor bliver han fodret på den måde.
Men altså – han mente at han havde spist i forbindelse med træningen, så han tog det ikke så pænt, at han skulle sidde ved siden af en kæmpe portion kage/mad! Heller ikke selv om den var lavet af alle hans favoritter.
Det hjalp dog, da vi lokkede med en tennisbold 🙂
I dag – på hans rigtige fødselsdag – har vi fejret med dejlige gåture i skoven…
– et nyt pivdyr (“ingen fest uden piv” siger Xmas)
– og hygge med kage sammen med Nose Work holdet. Kagen var til de tobenede… Xmas selv gad ikke mere kage! 😀
Kæmpe tillykke med fødselsdagen til verdens bedste Xmas. Jeg glæder mig til det næste års eventyr sammen med dig.
I begyndelsen af 2021 fik jeg en messenger-besked fra Asako. “Kan du hjælpe mig med at finde en god Miniature American Shepherd fra Danmark?” spurgte hund. Hmmm jaaa… det kan jeg måske nok….
Og mit naturlige valg var selvfølgelig at kigge i retning af Lil’SunKiss, der har opdrættet begge Xmas forældre. Jeg kontaktede Heidi. Vi fik en lang snak og hun indvilgede i at sende en hvalp fra sit næste kuld til Japan.
I de næste måneder var Heidi og jeg i jævnlig kontakt – der er mange ting der skal vendes og diskuteres, når man skal lave en kommende danse-stjerne, som skal sendes hele vejen til Japan.
Og så kom Eevee i løbetid. Hun blev parret med Xmas’ onkel Navy – det perfekte valg.
Og så ventede vi…. Drægtigheden blev bekræftet…. mere ventetid…. Og endelig kom beskeden. Eevee havde født 5 smukke hvalpe…. desværre alle sammen piger. Asako havde ønsket sig en hanhund – men hun var ikke længe om at træffe en beslutning. Hun ville gerne have en tæve fra kuldet.
Nu begyndte næste fase af planlægningen. Der skal mange vacciner, blodprøver og dokumenter til før en hund kan rejse ind i Japan. Det tager tid… så vi skulle finde en værtsfamilie, der ville påtage sig ansvaret for at socialisere og træne en hvalp for derefter at sende den videre ud i verden efter ca. 10 måneder.
Jeg var glad og taknemmelig da Dil og Shanti meldte sig på banen. De har tidligere været hvalpe-værter for Servicehundene, så de vidste hvad de gik ind til og kendte til det med at lægge en masse arbejde og følelser i en hvalp, som de derefter skulle afleverer til en anden, der efterfølgende ville få glæde af deres arbejde. Vi talte sammen et par gange og derefter gik jeg videre til Heidi og Asako – der begge godkendte mit valg af værtsfamilie. Så var den del på plads.
Da hvalpene var 5½ uger gamle kørte jeg til Vejle og mødte hvalpene. Jeg startede med at tale med Heidi om hvalpenes personligheder, styrker og svagheder. Derefter havde jeg Asako med via Zoom – vi tog hvalpene (en ad gangen) med ind i et rum, hvor de ikke tidligere havde været og her legede jeg med dem og vi studerede dem.
Asakos første møde med Aiko var via Zoom
Der var to hvalpe, som jeg vaklede imellem, men den ene så meget stor ud og Asako ønskede sig en mellem-størrelse MAS, så valget faldt på en fin trefarvet tæve, der fik navnet Lil’SunKiss Iced Drama – eller Aiko i daglig tale.
2½ uge senere kørte Dil og Shanti til Vejle og hentede lille Aiko.
Og så begyndte arbejdet med at forberede Aiko på livet som dansehund i Japan. Jeg var i løbende dialog med Dil og Shanti hele vejen gennem forløbet og vores fokus var hele tiden på at Aiko skulle have den bedst mulige start på livet og være bedst muligt forberedt på det liv, der ventede hende.
Jeg har været så taknemmelig for Dil og Shantis tilgang til opgaven, for selv om Aiko har været højt elsket, så har det hele tiden været tydeligt og klart for os alle, at hun ikke var vores hund. Hun var en hund, som vi passede på for en anden.
Den balance er svær – at elske og samtidig huske på at hun kun er til låns – men Dil og Shanti har balanceret på den knivsæg som professionelle! Jeg ville have haft langt sværere ved den balance, hvis jeg havde været tættere på, men heldigvis kunne jeg holde lidt mere afstand. Det var godt for mig og for Aiko – Dil og Shantis store kompetencer på dette område har virkelig givet hende den bedst mulige start på livet. Tak for det!
Men uanset hvad, så skulle Aiko opleve og socialiseres. Nyd disse skønne billeder fra hendes opvækst sammen med Dil, Shanti og border collien Nuka:
Jeg besøgte Aiko ca. hver anden måned. Første gang besøgte jeg hende bare hjemme hos Dil og Shanti. Tango er super god med hvalpe og Aiko havde brug for at møde venlige, fremmede hunde, så Tango kom på besøg.
Det gik så fint og de blev hurtigt gode venner. Og Nuka var bestemt heller ikke ked af at få besøg af sådan en fin border collie fyr 🙂
Og for mig var det naturligvis skønt at se Aiko trives og være en lækker og tillidsfuld hundehvalp med fuld fart på ❤
En af de ting der var vigtige for os, at forberede Aiko på var, at hun skulle ud på en stor flyrejse sammen med en ny ejer, som hun ikke kendte så godt. Burtræning var super vigtigt – hun skulle kunne sidde i en flybox i 12+ timer på vej til Japan og hun skulle vænne sig til motorstøj og lufthavnslyde. YouTube har heldigvis alt, så fly- og lufthavnslyde kunne vi finde der og så var Dil og Shanti kreative med at finde lidt mere “in real life” “oplevelser. Bla. var en tur i vaskehal med bilen en del af forberedelserne og div. traktorer og biler.
Og forskellige former for burtræning var selvfølgelig fuldstændig afgørende.
Vi forberedte hende også på at skulle ud på et stort eventyr sammen med en hun ikke kendte særlig godt. Jeg kørte til Vordingborg og hentede hende og tog hende med til Middelalderfestival i Næstved. Hun havde en lang dag ude sammen med mig – som hun ikke var vant til at være på tur med. Men med støtte fra mine drenge, så hun kunne spejle sig i nogen der ikke faldt det særligt overvældende.
Det blev en super god dag for alle med mange forskelligartede oplevelser.
Vores næste tur gik til Vordingborg Festuge, til Havnen i Vordingborg og ud for at hygge og lave søgearbejde sammen med drengene. Også en god dag, der bla. viste at hun skulle have en ny sele – hun kunne komme ud af den hun havde… Ups! Men hellere opdage det i Vordingborg end i en lufthavn i Tyskland!
Mit sidste besøg hos Aiko var sammen med min søsters mopser – mange hunde er usikre på “fladnæserne”, så da jeg var hunde-sitter i sommerferien, benyttede jeg chancen for at socialisere Aiko på den slags hunde.
Dyrlæger har fyldt i Aikos opvækst – ikke fordi hun har været syg, men fordi der er mange forberedelser med vaccinationer og blodprøver inden indrejse i Japan. Og det har ikke været noget Aiko satte pris på. Men hun kom igennem – selv om hun indimellem var lidt ked af det.
Da Asako besluttede sig for at få en Miniature American Shepherd fra Danmark, fløj der direkte fly fra København til Tokyo. Men det var før krigen i Ukraine, hvor der opstod problemer med at flyve over russisk luftrum. Så da Asako skulle hente Aiko, var det langt mere kompliceret. Asako ønskede at flyve direkte og det var ikke så nemt. Løsningen blev dyr og besværlig. Asako fløj til Danmark, hvor hun blev hentet i lufthavnen og kørt til Vordingborg – til Dil og Shanti. Næste dag blev hun kørt til Vejle, hvor Aikos opdrætter Heidi bor. Her var hun en nat og så kørte Heidi hende ned syd for grænsen, hvor hun lejede en bil og kørte til Frankfurt. Derfra kunne hun flyve direkte til Tokyo. En hård tur for Asako, men den bedste mulighed for Aiko.
Egentlig skulle Asako være landet i København sent fredag aften og have overnattet ved lufthavnen. Imidlertid blev hendes fly forsinket, så hun endte med at overnatte i Frankfurt og ankomme til København lørdag morgen i stedet.
Dil hende hende i lufthavnen og havde selvfølgelig Aiko med, så Asako kunne møde hende straks efter ankomsten. De kørte til Kirke Saaby, hvor vi skulle mødes med Sarah og Aikos far Navy.
I mellemtiden var jeg kørt tidligt til Kirke Saaby og havde luftet drengene og underholdt dem med en række Nose Work søg, så de havde haft en god morgen inden resten af dagen stod i Aikos tegn.
Vi mødtes med Sarah kl. 10.30 og både Ocean og Navy var glade for at se Aiko…. særligt fordi hun lige var kommet i løbetid 🙂
Vi tilbragte 1½ time i Kirke Saaby, hvor Aiko legede med en masse hunde og i det hele taget hyggede sig og havde en fest.
Aiko og far Navy
Navy
Derefter kørte vi til Vordingborg, hvor vi tilbragte resten af dagen i Dil og Shantis hjem. Jeg stoppede på vejen og gik tur med drengene.
Da vi kom frem fik vi frokost og hyggede lidt og så tog Asako og jeg Aiko ud for at træne lidt. Det gik super godt og der var allerede en fin relation mellem Asako og Aiko.
Sidst på eftermiddagen gik Dil og Asako tur i skoven med Nuka og Aiko mens jeg tog drengene ud for at træne lidt. Da vi havde spist kørte drengene og jeg hjemad.
Søndag morgen gik turen mod Næstved, hvor jeg igen gik tur og trænede lidt inden Asako og Dil kom.
Og så kom weekendens første svære farvel – Aiko skulle tage afsked med Dil (og Shanti – men hun var ikke med i Næstved).
Asako og jeg kørte mod Vejle. Vi holdt en frokost pause undervej og ankom til Heidis hjem først på eftermiddagen.
Mor Eevee og Aiko
Heidi bød på kaffe og fik hilst på Aiko og derefter stod den på træning i et par timer. Aiko kom lidt videre med de øvelser, som vi startede dagen før. Heidi kom i gang med nogle forskellige tricks og mine drenge fik trænet i nye omgivelser.
Vi sluttede med en kop kaffe mere og vi fik Asako installeret på et værelse på 1. sal. Og så var det tid til weekendens næste farvel – jeg skulle hjemad og måtte tage afsked med Asako og Aiko.
Jeg kørte hjem uden stop og gik tidligt i seng – det havde været et par travle dage…
De næste par dage føltes ret lange. Mine tanker kredsede hele tiden om Asako og Aikos rejse.
Mandag ved 13 tiden ringede Heidi og beroligede mig med, at Asako havde fået sin lejede bil udleveret og nu var på vej mod Frankfurt. Kl. ca. 21 samme aften kom beskeden fra Asako – at nu var hun ankommet til hotellet i Frankfurt.
Tirsdag morgen kom der et billede af Aiko der slappede af på et tæppe i lufthavnen og ventede på check-in… Og endelig onsdag morgen kom de første billeder af Aiko med Japansk muld under poterne. Phew. Alt var gået som det skulle.
Her fra er der kun kommet glade opdateringer fra Japan. Aiko er blevet gode venner med Asakos schæfer LunLun og hun er også ved at vænne sig til familiens katte. Det er skønt at modtage disse opdateringer. For der er ingen tvivl om, at det har været et stort projekt at få en hund til Japan og der har været mange mennesker involveret, men når det går godt, så er det det hele værd.
De bedste ønsker for Asakos og Aikos fremtid sammen – jeg glæder mig til at følge jeres fælles eventyr.
Tango er på ingen måde en “sær” hund. Faktisk tværtimod. Han er mega stærk i miljøer og enormt social. Han elsker at være sammen med andre hunde og er venlig og imødekommende både over for hunde af begge køn og overfor mennesker. Han er en rigtig fest-abe og derfor havde jeg heller ikke set det komme – at han skulle blive super følsom, når det kommer til håndtering.
– Men da Tango var 5 måneder gammel blev han syg. Han fik dårlig mave og blev virkelig dårlig tilpas. Han havde det så skidt. En af de dage, hvor han havde det dårligt, opdagede jeg, at han havde tørret afføring i halepelsen. Det ville jeg børste ud, så jeg tog en blød børste med den ene hånd, greb Tangos hale med den anden og børstede pelsen ren.
Stakkels lille 5 mdr. gamle Tango – syg med ondt i maven
Ved dyrlægen
Det hele gik så hurtigt og jeg lagde ikke noget i det – det er jo bare den slags man lige gør… men da jeg slap Tangos hale, stak han af ud i haven for at gemme sig. Jeg stirrede overrasket efter ham…
Jeg gik selvfølgelig ud for at hente ham og trøste ham og det var også ok, men efterfølgende stak han af hver gang jeg rakte ud efter noget på bordet (hvor børsten havde ligget). Det blev hurtigt tydeligt for mig, at det jeg havde gjort som en hurtig praktisk lille foranstaltning, havde gjort et stort og ubehageligt indtryk på Tango. – Formentlig fordi han var så skidt tilpas, at han slet ikke kunne overskue at skulle håndteres.
Da han fik det bedre, begyndte jeg at lægge børsten på gulvet og klikke ham for at forholde sig til den… men jeg kunne hurtigt se, at der kom stærke reaktioner, så jeg besluttede at give ham fred og ro fra børsten mv. i en periode og så starte forfra.
Imidlertid fungerede det ikke sådan med Tango. Selv efter en pause, hvor han ikke blev eksponeret for noget der mindede om børster, så vedblev han at være ekstrem følsom overfor alt hvad der lignede håndtering.
Helle kunne børste ham – men det var tydeligvis et overgreb. Dog tilgav han hende hurtigt – det gjorde han ikke ved mig. Hvis jeg forsøgte at børste ham, blev han mistroisk overfor mig i alle situationer og begyndte igen at gemme sig, når jeg rakte ud efter noget på bordet. Så Helle og jeg lavede en aftale om, at hun børstede ham, når det var nødvendigt.
Negleklipning var værre. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. Han kæmpede for sit liv og det kunne simpelthen ikke lade sig gøre at fastholde ham. Han skreg af angst og det var ubærligt.
I foråret 2022 så jeg 2 virkelig kompetente mennesker kaste håndklædet i ringen og erkende at de ikke kunne klippe negle på ham og jeg erkendte at vi nok havde en situation, hvor Tango måtte bedøves, når han skulle have klippet negle.
Kort efter slog Karen S. Ulrich fra Hund og Træning et kursus i Frivillig Håndtering op og selv om jeg ikke rigtigt troede på det, så besluttede jeg at give det et forsøg. Jeg sagde lidt fortvivlet til mig selv, at hvis man kan træne løver og bjørne i Zoo til at lade sig håndtere, så må man vel også kunne skabe lidt forbedring i Tangos forhold til at blive håndteret.
Første træningsdag var forholdsvis nedslående. Første øvelse var at lægge hånden på hundens ryg, klikke og belønne. Tango havde det fint med det de første to gange, men da det gik op for ham, at jeg klikkede og belønnede for det, så blev han mistænksom… var der mon en bagtanke? Og så begyndte at han trække sig og ville ikke være med til den leg mere. Den første træningsdag var faktisk ret grænseoverskridende for Tango – han blev mistroiske og utryg og meldte fra til det meste.
Når jeg ser Tango blive utryg ved noget jeg gør, så bliver jeg følelsesmæssigt berørt og jeg får lyst til bare at stoppe det vi er i gang med, kramme Tango og lade det ligge for at undgå at både han og jeg bliver utilpasse. Derfor var det rigtig godt at have Karen på sidelinjen til at komme med nye input og tanker. I stedet for bare at pakke sammen, så ændrede vi strategi. Jeg rørte ikke Tango – i stedet klikkede jeg ham for at røre mig.
Der var kæmpe fremskridt allerede den første uge og i løbet af 2 – 3 uger lavede Tango adskillige forskellige typer at target adfærd – kind target, hals target, hage target, hoved target og han lagde oversiden af snuden op mod min hånd. Det jeg også bemærkede var, at han i langt højere grad opsøgte min hænder i andre situationer. Det at han fik kontrollen over berøringen gjorde en stor forskel.
Sideløbende arbejdede vi med hagetarget på en skammel, hvor jeg i starten førte hånden hen over hans hoved og efterfølgende berørte hans hoved. Og vi arbejdede med platform, så jeg kunne begynde at bevæge mig rundt om Tango.
Vi lærte også Tango at lave næse-dut på alle mulige genstande – først genstande, som han var meget tryg ved – min mobil telefon, bilnøgler o.lign. Senere også på neglesaksen – vi er endnu ikke nået til børsten.
I løbet af træningen arbejder vi med to forskellige koncepter – først at hunden kan acceptere håndtering og derefter at den kan samarbejde om det. Mit første mål for Tango er, at han kan acceptere håndtering. Om han kommer til at kunne samarbejde om det er uvist.
Efterhånden som Tango i langt højere grad accepterede min berøring og havde fået større selvtillid i forhold til det, så begyndte jeg at overveje, hvordan jeg kunne komme videre. Tangos negle var voldsomt lange, så vi begyndte at nærme os det tidspunkt, hvor jeg var nødt til at få ham bedøvet og få dem klippet, hvis ikke der skete fremskridt.
Det jeg oplevede med Tango var, at han reagerede og selv når det hele var overstået, kunne han blive ved med at have ubehaget i kroppen og hidse sig selv mere op. Selv om selve håndteringen måske varede 5 sekunder, så kom det til at fylde i flere minutter, fordi han derefter brugte lang tid på at sikre, at der ikke kom mere… så jeg skulle finde en måde hvorpå jeg kunne gøre det jeg skulle gøre og når det var overstået, så skulle det være tydeligt at det var slut og at der ikke var grund til at tænke mere over det og bygge oven på….
Bilen blev løsningen. Hver gang Tango skulle ind i bilen, så løftede jeg en fod, kiggede på den, slap den og lukkede Tango ind i bilen og gik. Typisk satte jeg mig selv ind i bilen og begyndte at køre. Jeg var derfor væk og Tango havde igen grund til at spekulere over om der mon kom mere håndtering.
Det viste sig at være en fantastisk strategi for Tango. Det gik forbløffende hurtigt for ham at vænne sig til lige at få løftet poten. Hans reaktion på håndteringen var minimal. Så jeg begyndte at kigge nærmere på poten, fjerne pelsen fra en negl og i det hele taget håndtere poten som om jeg ville klippe en negl. Det hele var kortvarigt og præcist; en negl, slut og ind i bilen. Færdig.
Det gik så godt, at jeg lagde en neglesaks ud i bilen og forsatte træningen. Og så en dag gjorde jeg præcis som jeg plejede bortset fra, at jeg tog neglesaksen, klippede en negl, satte poten ned, lukkede Tango ind i bilen og gik! Med den vildeste hjertebanken! Jeg havde lige klippet en negl på Tango! Jeg var så berørt, at jeg næsten rystede… og vildt glad. Det var længe siden, at jeg havde troet på, at det ville kunne lade sig gøre.
Det var en vild følelse – at have nået et gigantisk mål og ikke rigtigt kunne fortælle nogen om det… Jeg skrev straks til Helle og Karen, men egentlig havde jeg lyst til at blæse det ud på alle sociale medier i verden! “Jubiiiiii – jeg har lige klippet en negl på Tango!!!”. Det føltes som en sejr på linje med at vinde DM. Men det ville bare ikke give mening for ret mange. Så i stedet for at råbe det ud i verden, så forsatte vi træningen.
For nu var det store spørgsmål om det var held eller om det stadig kunne lade sig gøre, nu hvor Tango havde opdaget, at jeg tog det et skridt videre.
De næste dage pillede jeg igen kun ved neglene, men efter et par dage klippede jeg en mere. Tango tog det fint. Han så mig tage neglesaksen og trods dette meldte han ikke fra. Og i løbet af de næste 3 – 4 uger blev alle negle klippet – en ad gangen med et par dages mellemrum. Derefter tog jeg en saks ud i bilen og gik videre med at trimme de lange hår på poterne. Et klip ad gangen… det tog også et par uger.
Første pote klippet!
Nu er vi der hvor jeg håndtere poterne dagligt og med jævne mellemrum klipper jeg en negl eller lidt potehår. Det er enormt tilfredsstillende, at se de pæne poter og de korte negle. Men lidt frustrerende, at alle 4 poter aldrig er nyklippede på en gang – det er aldrig rigtigt færdigt. For når det tager 6 uger at komme igennem 4 poter, så er den første pote klar til at starte forfra, når pote nr. 4 er færdig. Men det er mit behov at det hele skal se skarpt og nyklippet ud på en gang – det er ikke et problem for Tango, at der sker lidt efter lidt. Så det er noget jeg må lære at leve med. Det vigtigste er, at jeg rent faktisk kan holde Tangos negle i en forsvarlig stand uden at det er et voldsomt overgreb og uden at han skal bedøves.
Noget jeg er blevet meget opmærksom på er at flette let og svær adfærd. Hvis jeg beder om noget, der er på grænsen af hvad Tango kan håndtere, så skal jeg mixe det rigeligt med let adfærd. Ellers bygger reaktionen op, så han ret hurtigt ikke kan være i det og derfor melder fra. Hvis jeg mixer let og svært, så kommer han ikke over grænsen for hvad han magter selv om han bliver udfordret.
Jeg er også blevet meget opmærksom på ikke at forsøge at snyde ham. Hvis han aldrig ved hvornår jeg vil håndtere ham, så frygter han hele tiden at jeg vil gøre noget og al adfærd fra mig bliver utrygt. Nu hvor vi har helt klare “aftaler” for hvornår jeg gør det, så bliver han hele tiden tryggere ved min nærhed i alle andre situationer.
Det med ikke at forsøge at snyde har jeg i øvrigt taget med mig i samværet med Gollum og Xmas også. Xmas har haft dårlig mave og har fået medicin flere gange om dagen – noget han bestemt ikke sætter pris på. Vi fandt en god måde at gøre det på, hvor Xmas selv indvilgede i at få det overstået mod at vi legede vildt og intenst med legetøj bagefter – men inden vi nåede dertil, var jeg meget tydelig med at jeg kom med medicinen og havde tænkt mig at tvinge ham til at tage den. På den måde behøvede Xmas ikke at frygte at jeg ville tvinge noget i ham hver gang han så mig – kun når jeg kom og tydeligt viste ham sprøjten med medicin.
Det har helt sikkert en vigtig læring for mig – vær tydelig i mine intentioner, så ikke al adfærd fra min bliver utryghedsskabende.
Xmas maveproblemer satte også spor i Tango og det tog lidt tid for mig at gennemskue hvad det var der skete. Efter en forholdsvis lang periode, hvor alt var godt og Tango hvilede fint i, at håndtering foregik i helt faste rammer og at der ikke var risiko for håndtering uden for de rammer, så begyndte han pludselig igen at stikke ud i haven, når jeg rakte ud efter noget på bordet. Det undrede mig, hvorfor der pludselig kom et tilbagefald… Han havde ikke stukket af på den måde siden jeg gav ham en lang pause fra al håndtering – da han stadig var helt ung. Så hvorfor nu, hvor det ellers gik så godt? Og så gik det op for mig… Han så Xmas reagere! Og så reagerede Tango på Xmas’ reaktion.
Straks jeg gennemskuede sammenhængen, begyndte jeg at lukke Tango ud i haven inden jeg hentede Xmas’ medicin. Og da Tango blev skærmet for at overvære Xmas’ reaktion, så gik det faktisk meget hurtigt med at han også selv stoppede med at reagere. Men det lærte mig noget om hvor dybe spor det satte i Tango, da jeg på ubetænksom vis fik børstet hans hale en dag, hvor han var syg og bare ikke havde overskud til det. Den tillid der nu er opbygget gennem træningen er skrøbelig og jeg skal værne om den.
De sidste 3 måneders arbejde med Tango og håndtering har været en lærerig rejse for mig. Det er ikke en rejse der er slut – men vi er rigtig godt på vej. Jeg er så taknemlig for at have haft Karen med som tour-guide på rejsen. Hendes empati og forståelse for Tangos behov og hendes evne til at finde nye veje har været uvurderlig. Jeg ved at jeg ville være gået i stå længe før vi var nået her til, hvis ikke hun havde været der til at finde alternative ruter, når der var brug for det og til at sparre med, omkring de tanker og ideer jeg selv har haft undervejs.
Drengene og jeg har haft en travl, men super hyggelig weekend 🙂
Fredag mødtes vi med Trine, Joey og Pixi for at træne. Der var 100 grader varmt i hallen og da vi åbnede vinduerne væltede det ind med sure fluer, der bed og nappede… men trods disse udfordringer havde vi en rigtig god eftermiddag med en masse grin kombineret med godt hundearbejde.
Dobbelt op på lyserøde næser 😉Tvillinger!Det er hårdt at skulle vente på ens tur
Lørdag pakkede vi kolde drikke og køledækkener i bilen og satte kurs mod Holbæk, hvor jeg havde udset mig et godt sted til at opleve Tour De France i Danmark. Det havde krævet lidt research, for jeg ville gerne finde et sted, hvor jeg kunne se cykelrytterne når de kom forbi og hvor der samtidigt var plads nok til at hundene kunne være der uden at blive trådt på – det måtte altså ikke være et af de vildeste steder med gang i den og en masse events. Jeg ville også gerne have parkering på den rigtige side af afspærringerne, så ikke vi skulle være der kl. 9 om morgenen og hvor der var en passende gåtur fra bilen til ruten, så hundene fik gået tur uden at det blev en dagsrejse.
Det så super ud på kortet og det var det også i praksis. Jeg ankom nogenlunde samtidig med karavanen, der kørte foran cykelrytterne for at “varme publikum op” og dele reklameting ud. Da de var kørt forbi var der ca. 1½ times ventetid.
Jeg havde fundet det perfekte sted – lige omkring 1 km at gå fra parkering til ruten og ikke et sted med en masse events. Bare de lokale, der stod langs vejen for at opleve begivenheden.
Jeg var heldig at stå ved siden af en rigtig hundefamilie – de havde opdræt af schæferhund og var meget glade for hunde. De hyggede med drengene og var slet ikke generede af en hundeflok på 3. Det var der nu heller ingen grund til at være, for vi havde ca. 2 meter at brede os på og drengene opførte sig eksemplarisk. Det var rigtig godt.
Lidt efter lidt kom der mere og mere aktivitet på vejen og på et tidspunkt kørte en højtalervogn forbi og annoncerede at nu var udbryderne på vej og de glædede sig til at møde os. Intensiteten blandt publikum steg…
Og da udbryderne rent faktisk kom, så var ingen i tvivl. For det første var der pludselig rigtig mange motorcykler, biler mv. på vejen og for det andet så kunne man hører hujen fra publikum komme tættere og tættere på. Og så kom de – 4 cykelryttere i udbrud og med danske Magnus Cort med helt oppe i fronten. Der blev jublet.
Ca. 5 – 6 minutter senere kom resten af feltet. Yiks de kørte stærkt! Jeg var glad for, at der var hegn mellem dem og mig, for det var faktisk lidt uhyggeligt at stå så tæt på! Men også ret cool 🙂
Og før vi vidste af det, var det hele overstået og vi kunne pakke sammen og gå tilbage til bilen – sammen med alle de andre, der skulle samme vej 🙂
Vi kørte fra Holbæk til Ringsted, hvor jeg fik lidt frokost inden vi skulle mødes med Helle og hendes piger til lidt Nose Work træning.
5 hunde, 12 kilder, sol og let vind… super træning med mega dygtige hunde.
Søndag formiddag mødtes vi med min søster ved motervejen. Hun skulle over broen og se Tour De France og jeg havde lovet at have mopserne på besøg.
Så med 5 hunde i bilen kørte vi mod Slagelse og Trelleborg for at gå tur. Den gamle vikingeborg var stadig klædt i gult i anledning af Tour De France, så alt var ikke helt som det plejer.
Super hyggelig tur, der sluttede med at alle hunde fik en hurtig svømmetur i Susåen, så de blev kølet ned.
Det var hen på eftermiddagen da vi kom hjem og alle 4 benede var enige om at de var sultne, så der blev serveret aftensmad allerede kl. 16 og så var der ellers ro!
Trætte hunde efter en aktiv weekend. De vågnede dårligt op igen før ved 21.30 tiden, hvor vi igen mødtes med min søster for at afleverer mopser 🙂
